D 15.11.2000

Barnet genbruger modersmålets begreber i tilegnelsen af dansk

I 22-Nyhederne fredag aften d. 14. januar 2000 om modersmålundervisningen, fik seerne ikke lov at høre det argument, som har bred tilslutning fra fagfolk. Nemlig at det helt afgørende for barnets intellektuelle og følelsesmæssige udvikling er at give barnet et sprog, da sproget er bærer af barnets begrebsudvikling. Derfor er sproglig stimulering forudsætningen for barnets begrebstilegnelse og dermed dets intellektuelle og emotionelle udvikling. Uden begreber kan barnet ikke begribe. Barnet må altså have et sprog for at kunne forstå.

Og da det reelt er forældrenes sproglige stimulering i hjemmet gennem daglig brug af modersmålet, der udvikler barnets begrebsverden (uanset børnehavesnak på dansk), så må det være i alles interesse at barnet også i skolealderen kan fortsætte den intellektuelle udvikling igennem undervisning i det sprog, hvor det bedst mestrer de nødvendige begreber der skal til, for at begribe sig selv, samspillet med omverdenen og selve omverdenen.Jo flere begreber barnet lærer at beherske via undervisning i modersmålet jo hurtigere og bedre vil barnet kunne oversætte begreberne til barnets andet sprog, dansk, og dermed udvikle det tilsvarende.

Spørg en hvilket som helst lærer eller pædagog, som i sin dagligdag arbejder med at stimulere det danske sprog hos børn i førskolealderen, der snakker et andet sprog i hjemmet, om ikke det forholder sig sådan, at de opfordrer forældrene til at snakke mest muligt med deres børn på det sprog de behersker bedst, altså modersmålet.? Og i skolealderen gælder det samme for modersmålundervisningen. Modersmålundervisning står ikke i vejen for indlæring af dansk. Modersmålsundervisning kan tværtimod være med til at stimulere indlæringen af begreber på dansk. Men modersmålundervisningen skal selvfølgelig have samme lødighed som danskundervisningen.
Alle foretrækker vel børn med 2 hele sprog, modersmålet og dansk, gennem bevarelse af muligheden for fri modersmålundervining fremfor at lade nogle børn i stikken som sprogligt underudviklede både mht deres modersmål og deres danske, såkaldt dobbelthalvsprogede ?. Lav en undersøgelse af om der kan være et sammenfald mellem dobbelt halvsprogethed og så kriminalitet ?.

Ja og så har vi slet ikke snakket om, at der sammen med modersmålundervisningen sker en indlevelse i forældrenes kultur og historie, som kan give andengenerationsindvandrere den følelse af selvværd og ligeværd, der gør at de magter at vurdere og sortere de kulturelementer de møder og så tage det bedste fra begge og således ende som stærke selvhjulpne individer med den optimale personlige blandingsidentitet som demokratisksindede lovlydige 1.generationsdanskere, der gerne tager globaliseringens udfordringer op.

Jeg er ikke sproglærer, men prøver blot som almindelig borger, at bruge en smule sund fornuft på mine erfaringer og lidt viden.

Er det ikke mærkeligt, at de mennesker der er bange for at flygtninge ikke tager hjem igen, det er de samme mennesker, som vil fjerne modersmålundervisning, hvorved de reelt også gør det sværere for flygtningefamilier at vende hjem igen ?

Arne Hansen