Information, den 29. januar 2000
Afvist asylsøger udsat for tortur
Læger fra Amnesty finder alvorlige tegn på tortur hos
en ung
mand, der blev sendt ud af Danmark i 1998
Af NIELS ROHLEDER
Den i dag 22-årige tamilske asylansøger Siva, blev i
august 1998 sendt
hjem til
tortur, efter at de danske myndigheder havde afvist
hans asylansøgning.
Det er den entydige konklusion på den lægeundersøgelse,
som to medlemmer af
Amnesty Internationals danske lægegruppe, Henrik
Hjøllund og Maiken
Mannstaedt, tidligere på måneden gennemførte af Siva
(hvis fulde navn er
redaktionen bekendt).
Siva søgte asyl i Danmark i 1993, da han var 16 år
gammel. Som mange andre
uledsagede, mindreårige tamiler fik han afslag. I
august 1998 blev han
udsendt fra
Danmark ledsaget af to danske politifolk, som
afleverede ham til Sri Lankas
immigrationsmyndigheder.
Umiddelbart efter indrejsen i Colombos lufthavn blev
han fængslet og dagen
efter
anbragt i Alakumata-fængslet sigtet efter en
anti-terroristlov.
Hængt op og slået
I fængslet fik han forevist en video fra et møde, som
befrielsesbevægelsen
De
Tamilske Tigre har holdt på en skole i Herning, hvor
han selv var blandt
deltagerne. Politiet bad ham oplyse navnene på andre
tilstedeværende.
I et forsøg på at presse oplysningerne ud af ham blev
han hængt op i arme
og ben
og slået på alle dele af kroppen - især under
fodsålerne.
Torturen stod på stort set dagligt i seks uger,
hvorefter det lykkedes den
unge
mand at flygte. I maj 1999 søgte han på ny asyl i
Danmark.
Mishandlingen har efterladt en række spor på hans krop,
som de to
Amnesty-læger har konstateret ved en grundig
undersøgelse i starten af
januar:
"Afslutningsvis finder vi en klar overensstemmelse
mellem den beskrevne
tortur
og de aktuelle symptomer og objektive fund," lyder
lægerapportens
konklusion.
Siva var fredag til en mere end seks timer lang
afhøring i
Udlændingestyrelsens
asylafdeling i Sandholmlejren. Udlændingestyrelsen
ønsker nu en ny
lægeundersøgelse af ham.
Også hans psyke er tilsyneladende præget af torturen.
Psykolog Heidi Kromayer, som gennem det sidste halve år
har haft en række
terapeutiske samtaler med ham, konstaterer, at han har
"massive psykiske
traumatiseringer og psykosomatiske tegn", der alvorligt
truer både hans
psykiske
og fysiske tilstand.
Danmark har gennem de seneste år udsendt en lang række
tamiler, der kom til
Danmark som mindreårige, uledsagede asylansøgere.
Hidtil har opfattelsen hos den danske konsul i Sri
Lanka og hos FN's
Højkommissariat for Flygtninge (UNHCR) været, at de
kunne indrejse uden
problemer.
Se også 29.01.00 Columbo tortur-retur