START II - aftalen
START II - aftalen betyder at USA og Rusland skal nedbringe antallet
af atomsprænghoveder fra 6000 til 3500 i hvert af de to lande senest
d. 31. december år 2007.
Selv om START II aftalen blev underskrevet i januar 1993 af George
Bush og Boris Jeltsin afviste det russiske parlament, Dumaen, så sent
som d. 13. december 1999 at ratificere START II aftalen. En ny
sammensætning efter valget i december sidste år muliggjorde et flertal
for ratificeringen d. 14. april i år. Kommunisterne er imod en
ratificering og deres leder Gennadij Sjuganov talte om landsforræderi.
Kommunisterne mener, at Rusland med aftalen vil miste enhver
indflydelse. Vladimir Putin sagde dertil, at nogle af de russiske
raketter alligevel skulle skrottes og at Rusland ikke havde råd til at
have et så stort atomarsenal. I Dumaen deltog 423 af 449. 288 stemte
ja, 131 stemte imod og 4 undlod at stemme.
Vladimir Putin sagde, at en betingelse for ratificeringen er, at
ABM-aftalen fra 1972 forbliver intakt. Den tillader kun de 2 lande, at
have et antimissilforsvar. I Rusland har man valgt at have et omkring
Moskva - i USA et omkring et missilsystem. (Se også "Stjernekrigen").
Pavel Felgenhauer:
Til dette siger en militæranalytiker Pavel Felgenhauer ifølge
Jyllandsposten d. 15. april: "I fremtiden vil USA og Rusland
sandsynligvis få så mange atomvåben, som den ene part har råd til og
føler passende, mens de politiske forhold mellem øst og vest vil blive
bestemt af Ruslands interne forhold, dvs. Tjetjenien og succes eller
fiasko i den økonomiske udvikling".
Man må håbe at han og Jyllandsposten tager fejl, og jeg finder, at der
heldigvis er flere problemstillinger der peger i modsat retning.
Der er en opfølgning på ikke-sprednings-aftalen, NPT på vej. Atomvåben
er trods alt ikke kun et anliggende for USA og Rusland. De lande, der
ikke har atomvåben, har afstået fra dette ud fra en lovet nedrustning
fra landene med atomvåben.
Derudover er der i den amerikanske befolkning et stort flertal for
nedrustning (67% går ind for nedrustning, heraf ønsker 40% en total
afskaffelse af atomvåben).
Inden afstemningen i Dumaen gjorde Putin det klart, at Rusland ville
ophæve alle våbenaftaler, hvis USA løber fra ABM-traktaten.
Der er i øjeblikket ikke nogen modsætning mellem Rusland og USA, og
det er da rigtigt at Rusland har sine største problemer indadtil. Det
er da også et ønske for Putin at frigive midler til at forbedre den
konventionelle russiske hær.
Kort nogle tilføjelser om SALT II - aftalen:
Landbaserede (ICBM - Intercontinental ballistic missil):
Kun ICBMér med et sprænghoved er tilladt, dem med flere skal
destrueres, dvs. MIRVede ICBMére.
(MIRV - Multiple independently target-able, re-entry vehicle - Flere,
uafhængigt målrettede sprænghoveder)
Ubåde (SLBM - Submarine-launched ballistic missil):
De må ikke have mere end 1700 - 1750 SLBMér - her må dog godt bruges
missiler med flere uafhængigt målrettede sprænghoveder (MIRVede).
Rusland har lovet at eliminere alle SS-18.
Bombeflyene vil beholde deres arsenaler.
Rusland betragter aftalen som ophørt, hvis NATO- landene, som har
tilsluttet sig alliancen siden 1996, får atomvåben (f.eks. Polen,
Ungarn, Tjekkiet).
Kort om kommende forhandlinger:
NPT: Ikke-sprednings aftalen
D. 24. april - 19. maj skal der i New York afholdes en
tilbageblikskonference om NPT (The Non proliferation Treaty)-
ikke-spredningsaftalen. Spændende læsning i den sammenhæng er: ACRONYM
No 13 - The Non-Proliferation Treaty: Challenging Times. (Analyses the
issues confronting the States Parties to the Sixth Review Conference
of the Treaty on the Non-Proliferation of Nuclear Weapons, New York,
April 24 to May 19, 2000. The report is in four parts with an
executive summary, with appendices including the NPT text, the States
Party to the NPT, the 1995 decisions and the text of the UNSC
Resolution 984 (1995) on Security Assurances. (ISBN 1 901732 03 7)
START III
Rusland og USA er i gang med at forhandle START III-aftalen. Her
ønsker Rusland en nedsættelse til 1500 sprænghoveder, hvorimod USA kun
ønsker en nedsættelse til 2500 - 2000 sprænghoveder.
ABM-traktaten
Her ønsker USA, at kunne genforhandle ABM-aftalen, som betyder, at
hvert land kun må have et antimissilsystem. USA har et omkring en
missilbase og Rusland har et rundt om Moskva.
USA er interesseret i at kunne beskytte sig mod såkaldte
slyngelstater, men flere mener dog ikke at at disse er i stand til at
sende raketter der kan true USA.
Poul Eck Sørensen, Esbjerg Fredsbevægelse