Magasin tabte tørklæde-sag

Magasin udsatte indirekte en pige med irakisk baggrund for diskrimination, da man nægtede at have hende som erhvervspraktikant, fordi hun ville bære tørklæde. Det fastslog Østre Landsret torsdag i en principiel dom. Landsdommerne tilkendte pigen en godtgørelse på 10.000 kroner.

Den irakiske pige mødte i 1998 op i stormagasinet for at påbegynde sin erhvervspraktik. Men da skoleeleven dukkede op i forretningen blev hun straks bortvist med den begrundelse, at tørklædet var et brud på Magasins krav til medarbejdernes påklædning.

De slog fast, at stormagasinets ekspedienter skulle være forretningsmæssigt og pænt klædt på. Det var ikke ensbetydende med, at de skulle gå i en særlig uniform, men det blev forventet, at de ansattes påklædning harmonerede med vareudbuddet i den afdeling, hvor ekspedienterne arbejdede.

Hovedbeklædning ikke tilladt
I beklædningskravene blev det understreget, at medarbejderne ikke måtte bære hovedbeklædning. Men ved at bortvise den muslimske pige, fordi hun bar hovedtørklæde, gjorde Magasin sig skyldig i indirekte diskrimination.

Forbudet mod at dække hovedet til vil ifølge landsrettens præmisser typisk ramme en bestemt gruppe med samme religiøse baggrund som sagsøgeren.

Dommen ventes derfor at få stor betydning for mange muslimer, der insisterer på at bære tørklæde, og for arbejdspladser landet over. Således har FDB hidtil haft den politik ikke at ville tillade medarbejdere med tørklæde som hovedbeklædning.

/ritzau/

Dokumentation: Præmisser for dommen

Østre Landsret har fastslået, at Magasin udøvede inddirekte diskrimination, da man bortviste en erhverspraktiklant fordi hun bar tørklæde på hovedet. Dommen kan få principiel betydning for muslimer, der ønsker at bære hovedbeklædning på deres arbejdsplads.

I landsrettens dom af 10. august 2000 anføres i præmisserne efter en gennemgang af diskriminationslovens forarbejder:

Sagsøgeren, Islam Amin Baktyar, skulle som led i sit skoleforløb i 1998 en uge i ulønnet erhvervspraktik i Magasin for at få indblik i forretningens uddannelses- og arbejdsforhold.

Det er ubestridt, at hun, der er muslim og af religiøse grunde mødte op med hovedtørklæde, blev bortvist med den begrundelse, at hun ikke overholdt Magasins generelle forskrifter for medarbejdernes beklædning.

Afvisningen skete i henhold til forretningens almindelige beklædningsvejledning gældende for alle ansatte i kundevendte afdelinger.

Under hensyn hertil samt til lovens formål og de anførte motivudtalelser, der lægger op til en vid fortolkning af anvendelsesområdet, findes et begivenhedsforløb som det foreliggende at være omfattet af lovens beskyttelsesregler.

Magasins beklædningsvejledning har efter det oplyste til formål at fremhæve forretningens profil og image.

Vejledningen, der anvendes i forbindelse med en mundtlig instruktion, indebærer, at ansatte i kundevendte afdelinger skal være "forretningsmæssigt" og "pænt klæde på".

Der foreskrives ikke en ensartet beklædning, men det forventes, at de ansattes påklædning harmonerer med vareudbuddet i vedkommendes afdeling.

Den ønskede påklædning er i vejledningen blandt andet illustreret gennem en række fotos. Det er oplyst, at forskrifterne håndhæves således, at det ikke tillades ansatte at bære hovedbeklædning.

Landsretten finder, at Magasins bortvisning af sagsøgeren, alene fordi hun - med baggrund i sin religiøse overbevisning - bar hovedtørklæde, er udtryk for en indirekte diskrimination af sagsøgeren.

Der lægges herved vægt på, at håndhævelsen af beklædningsvejledningen som sket typisk vil ramme en bestemt gruppe med samme religiøse baggrund som sagsøgeren.

Landsretten finder ikke, at Magasin, hvis beklædningsvejledning har en vis rummelig karakter, har påvist sådanne særlige forhold i virksomheden, at bortvisningen af sagsøgeren kan anses for sagligt begrundet.

I medfør at lovens § 7, jf. §§ 2 og 3, tilkommer der herefter Islam Amin Baktyar en godtgørelse, der efter sagens karakter passende kan fastsættes til 10.000 kr. med rente.

Stor sag om et lille klæde

POLITIKEN, fredag d. 11. august 2000:
Tidligere arbejdsminister Jytte Andersen (S) tog grundigt fejl, da hun under Folketingets forhandlinger om lov om forbud mod forskelsbehandling påstod, at loven ikke ville få konsekvenser for Magasin.

Skrevet af:
Rikke Egelund, Lise Bondesen og Torben Benner

I går fastslog Østre Landsret i en principiel dom, at Magasin indirekte diskriminerede en muslimsk 14-årig pige, da hun blev bortvist fra erhvervspraktik, fordi hun insisterede på at have tørklæde på.

I januar 1996 sagde Jytte Andersen:
»Det er klart, at hvis det er et arbejde, hvortil der traditionelt er knyttet et beklædningskrav, for eksempel politibetjente eller butiksansatte, hvor butikken har en opfattelse af, at dens image - det kan være Hennes & Mauritz eller Magasin - knytter sig til medarbejdernes påklædning, er sådan noget selvfølgelig lovligt. Sådanne regler skal indvandrere og flygtninge også rette sig efter, hvis de vil søge ansættelse i en sådan virksomhed«.

Hun fastslog samtidig, at beklædningsreglerne på arbejdsmarkedet ville være »fuldstændig uantastet« af den nye lovgivning.

Tre et halvt år senere begyndte tørklædesagen. Den blev sparket i gang af en lille gruppe unge muslimske piger, der gik med tørklæde af religiøse grunde. Pigerne gik til medierne, fordi de var sure over, at ingen butikker ville ansætte dem. Det fik FDBs formand, den tidligere radikale kulturminister Ebbe Lundgaard, til at sige, at »det var i de nye danskeres egen interesse, at de tilpassede sig danske forhold«.

»Vi ansætter ikke piger med tørklæde som kassedamer - akkurat som at vi ikke vil have mænd med langt hår og næseringe siddende ved kasserne«, sagde han.

Aldi og Dansk Supermarked fulgte straks trop. Posten som arbejdsminister var nu blevet overtaget af Jytte Andersens partifælle Ove Hygum. Han har under hele debatten sagt, at butikkerne handler i strid med loven, når de nægter muslimske kassedamer at gå med tørklæde.

Lettet ministerium Ove Hygum ønskede i går ikke selv at kommentere dommen fra Østre Landsret. Men der var lettelse i hans ministerium.

»Dommen svarer til, hvad vi i Arbejdsministeriet hele tiden har sagt. Den får den konsekvens, at vi nu ved, hvordan lignende sager skal behandles«, siger Einar Edelberg, der er arbejdsretschef i Arbejdsministeriet.

HK/Handel kalder dommen principiel. Formanden Jørgen Hoppe er sikker på, at den vil danne skole for fremtidige fortolkninger af loven.

»Efter dommen bør butiksejerne stikke piben ind og indse, at de ikke kan lave særlige regler om de ansattes hovedbeklædning«, siger han.

Arbejdsgiverne er uenige. De store dagligvarekæder havde i går travlt med at granske dommen med deres advokater. Deres konklusion er klar: Dommen har stort set ingen betydning for andre end Magasin.

Som direktør i Dansk Handel & Service, Søren B. Henriksen, læser dommen, bliver dens eneste konsekvens, at dagligvarebutikkerne nu skal huske at lave meget udførlige beklædningsregler for deres ansatte:

»Dommen pålægger Magasin at bevise, at bortvisningen af praktikanten ikke er udtryk for indirekte diskrimination. Men det kunne Magasin ikke, for deres beklædningsvejledning omtaler slet ikke de ansattes hovedbeklædning«, siger Søren B. Henriksen.

Og dagligvaregiganten Dansk Supermarked, der ejer butikskæderne Føtex, Netto og Bilka, har ikke tænkt sig at ændre noget efter dommen i Østre Landsret. Informationschef Poul Guldborg mener, at forholdene i Magasin er usammenlignelige med forholdene i Dansk Supermarkeds mange butikker.

»Vi har et meget detaljeret beklædningsreglement, som er vedtaget i enighed mellem medarbejderne og ledelsen«, siger han.

»I reglementet står, at medarbejdere kun må bære hovedbeklædning, når det er påkrævet af hygiejnehensyn, for eksempel i delikatessen og bagerafdelingen. Alle andre steder er hovedbeklædning fortsat forbudt. Hvad enten det handler om kasketter, bøllehatte eller tørklæder«.

FDB ville i går ikke kommentere dommen.

Til gengæld vil Dansk Folkeparti nu rejse sagen over for arbejdsministeren. »Dommen har stor betydning ved at sætte islam og islamiske kulturvaner over dansk aftaleret. I praksis betyder den, at danskerne skal tvinges til at se religiøse symboler ved kasseapparaterne i supermarkederne, når de skal købe ind«, siger retsordfører Peter Skaarup.