Information, 24. august 2000:
Loven skiller mor fra et-årig søn
Af NIELS ROHLEDER
Stramningen af familiesammen-føringsreglerne skiller kærester og ægtepar i årevis
Sujeen Arasalingam er en lille dreng i Vejle på knap halvandet år. I sidste måned fik han opholdstilladelse i Danmark, og her kan han nu med myndighedernes tilladelse opholde sig frem til 2017.
Samme privilegium gælder ikke hans mor, den 28-årige Yogarany, som fik besked om at udrejse senest med udgangen af juli måned, samme dag som hendes et-årige søn fik opholdstilladelse.
Det er den danske udlændingelov, der splitter mor og barn.
Embedsmændene i Udlændingestyrelsen handlede helt efter lovens bogstav, da de i juli gav etårige Sujeen lov til at blive familiesammenført med sin far Ravichandran, men gav afslag til Yogarany, der har været gift med Ravichandran siden juli 1998.
Udlændingelovens paragraf ni skelner nemlig mellem henholdsvis ægtefællers og mindreårige børns adgang til familiesammenføring.
Yogarany kom i 1998 til Danmark på et besøgsvisum, efter at de danske myndigheder havde givet hende afslag på opholdstilladelse.
Yogarany og Ravichandran, som havde kendt hinanden siden barndommen og været kærester, indtil han i 1991 forlod Sri Lanka, blev gift få uger efter, at Yogarany kom til Danmark i sommeren 1998.
Og i marts 1999 kom Sujeen til verden i Vejle.
Særlige grunde
Ravichandran Arasalingam kom til Danmark i 1991 og fik afslag på sin asylansøgning i 1993.
Men samme år måtte de danske myndigheder se i øjnene, at han ikke kunne sendes til Sri Lanka, fordi myndighederne dér nægtede at tage ham og andre tamiler tilbage.
Af den grund fik Ravichandran og mange andre tamiler opholdstilladelse efter udlændingelovens paragraf 9, stk. 2, nr. 4 af "ganske særlige grunde".
Det er denne paragraf, der nu splitter familien Arasalingam. For personer, der får opholdstilladelse efter paragraf 9, stk. 2, nr. 4, har nemlig ikke den samme ret til at få deres familie til Danmark som personer, der er anerkendt som flygtninge.
For at Yogarany kan blive familiesammenført med sin mand, er det ikke nok, at han har opholdstilladelse i Danmark. Han skal - ifølge de nye, stramme regler fra 1998 - have "haft tidsubegrænset opholdstilladelse her i landet i mere end de sidste tre år".
Hvis paragraffen havde haft den mere liberale formulering, der var gældende indtil 1998 - kravet var, at man "lovligt har boet her i landet i mere end de sidste fem år" - ville Sujeen i dag kunne leve et trygt liv med sine forældre i Vejle. For så opfyldte hans far kriteriet om fem års lovligt ophold i Danmark allerede i november 1998.
Men med lovstramningen i 1998 lagde politikerne mere end to år til den tid, der skal gå, før Ravichandran og Yogarany kan blive familiesammenført. Først den 6. marts 2001 er der gået tre år, før Ravichandran har haft tidsubegrænset opholdstilladelse i tre år.
Lovens bogstav og ånd
Familiens advokat, Jesper Anhøj, erkender, at Udlændingestyrelsen har fulgt lovens bogstav ved at bestemme, at en etårig dreng må blive i Danmark, mens hans mor skal rejse ud af landet.
"Man handler ikke retfærdigt ved at handle efter lovens bogstav. Somme tider er det lovens ånd, man skal bruge, hvis det skal være fornuftigt. Det kan da ikke være rigtigt, at kvinden skal sige farvel til sit barn," siger Jesper Anhøj.
- Men den ånd, der har besjælet lovgiverne de senere år, har vel netop været, at det skulle være svært for udlændinge at få adgang til Danmark?
"Jeg tror ikke, man har tænkt på en situation med et halvandet års barn, en far med opholdstilladelse og en mor, der skal hjemsendes," siger Jesper Anhøj.
- Kvinden kommer til Danmark og bliver gravid her i landet på et tidspunkt, hvor parret er klar over, at de ikke har retskrav på familiesammenføring. De går altså ind i det med åbne øjne og skaber selv den situation, de befinder sig i?
"Selvforskyldt nød er også nød," siger advokat Jesper Anhøj.
Han har i et brev fra 11. august bedt Indenrigsministeriet om at give Yogarany Arasalingam opholdstilladelse af "ganske særlige grunde" - blandt andet med henvisning til, at en udsendelse af hende vil være i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8, der beskytter familielivet.
Ministeriet har afvist at give advokatens brev opsættende virkning, og politiet i Vejle kontrollerede først på ugen, om Yogarany havde efterkommet påbudet om at forlade Danmark. Det havde hun ikke.