Tørklædeforbydende FDB-formand ligeglad med udmelding
Den 02. oktober 2000
Kære John Reynolds.
Jeg kvitterer hermed for modtagelsen af dit overklippede medlemsbevis.
Vi opgør dit eventuelt tilgodehavende i FDB efter sædvanlige
retningslinier og tilsender dig pengene, idet vi ikke har mulighed for
og heller ikke vil overføre pengene til Mellemfolkeligt Samvirke. Den
handling bør du foretage selv.
Jeg tager til efterretning, at du ikke ønsker at handle i FDB mere og
ønsker dig held og lykke med at finde en anden dagligbutik med et
andet syn på muslimske kvinders ret til at bære tørklæder, når de
optræder i en butik. Den folkebevægelse, du har undervejs, vil vi
naturligvis interesseret følge størrelsen på.
Jeg tager til efterretning på bestyrelsens vegne, at du mener, vi har
kvajet os. Sådan ville jeg aldrig udtale mig om viceborgmester, uanset
hvad han end foretog sig. Den mening, du giver udtryk for, gælder
altså en virksomhed i din kommune, som i forhold til sin størrelse -
og det er ikke så lidt endda - integrerer og beskæftiger langt det
største antal nye danskere - op imod 3.000. Det er så den tak, vi skal
have, og det tager jeg til efterretning. (Hvor mange nydanskere
arbejder på Albertslund Rådhus?)
Vi er overhovedet ikke bange for at komme i bekneb for arbejdskraft,
fordi vi har en progressiv og stærk integrationspolitik og tager vores
opgave som stor virksombed over for nye danskere aldeles alvorlig. En
længere diskussion omkring, hvorvidt tørklæder er religiøse eller
kulturelt betingede, kan vi tage en anden gang, hvis du ellers har
lyst til at stille op til diskussion. Jeg stiller gerne op!
Med venlig hilsen
Ebbe Lundgaard
formand, FDB
PS. Du modtager senere på ugen som viceborgmester et mere officielt
brev fra mig.