Nye tider, nye våben og nye trusler

Af Ulla Røder, Skotland

Det er blevet nye tider.
NATO har ændret sin forsvarsstrategi til en angrebsstrategi, og alt, hvad der nødvendigvis må følge deraf af ændrede holdninger til NATO og NATO-alliancens medlemslande fra andre dele af verden, vil vi komme til at forholde os til i de kommende år. Hvordan er det gået til, at NATO uden videre, uden en demokratisk beslutningsproces blot har ændret sin strategi i en så omfattende grad? Er befolkningen blevet magtesløs i dagens Danmark og i andre NATO-stater?

Den ene gang efter den anden må vi blot erfare, at vore beslutningstagere igen har taget en beslutning hen over hovedet på os, uden nogen reel mulighed for at debattere eller protestere herimod. For protester bliver overhørt, og debatter kan alene foregå bag lukkede døre på Christiansborg, når det gælder NATO beslutninger. NATOs nye koncept indeholder nye trusler om angreb mod andre stater uden hjemmel i FN's Sikkerhedsråd.

Forsvarsalliancen er blevet til en regulær angrebshær med vilje og styrke til at angribe enhver, der kommer i vejen for NATO-staternes planer og vitale interesser.

Det ser sort ud. Garantien for alliancens sikkerhed er uændret. USA's, Storbritanniens og Frankrigs atomvåben.

Nye våbensystemer.
I et brev af 7. september 2000 til Kvinder for Fred gør udenrigsminister Niels Helveg Petersen opmærksom på: "at drøftelserne mellem USA og Rusland om justeringer af ABM-traktaten i forbindelse med de amerikanske planer om et missilforsvar skal ses i sammenhæng med de fortsatte nedrustningsbestræbelser".

Det ser imidlertid ud til, at opbygningen af nye våbensystemer skrider hurtigere frem end nedrustnings-bestræbelserne, som nu er udskudt til år 2007 for START II, og START III aftalen har uendelig lang fremtidsudsigt.

Det er helt umuligt at få øje på sammenhængen mellem det nye missil-forsvar (NMD) og nedrustningsbestræbelser. Set fra min del af verden ligner det mere oprustning. "ABM-traktaten er hjørnestenen for strategisk stabilitet og basis for yderligere nedrustning", kan de fem atomvåbenstater let blive enige om.

Andre stater vil mene, at "hjørnestenen" netop er bevarelsen af ABM-traktaten i den nuværende form. Det er grundlaget for opbygning af fremtidig stabilitet, og tillige som en sikkerhed for, at et nyt våbenkapløb på jorden og i rummet ikke kan startes, uden at USA krænker indgåede forpligtelser over for det internationale samfund.

Truslen fra Storbritannien
Netop forpligtelser over for det internationale samfund synes at ligge vores udenrigsminister på sinde, siden han i ovennævnte brev til Kvinder for Fred skriver: "Truslen kommer ikke længere fra Rusland, som er en vigtig partner i europæisk sikkerhed, men fra stater, der uanset løbende nedrustningsforhandlinger og ikkesprednings-aftaler har fundet det opportunt alligevel at anskaffe masse-ødelæggelsesvåben, og som i deres samkvem med det internationale samfund flere gange har udvist en højst irrationel adfærd".

Ud fra ordlyden må jeg gå ud fra, at hr. Niels Helveg Petersen dermed blandt andet henviser til et af NATO-alliancens egne medlemmer - nemlig Stor-britannien, som ratificerede ikke-spredningstraktaten i 1970, og som i årene fra 1992 til dags dato har oprustet og opbygget en flåde bestående af fire Trident-ubåde bevæbnet med masseødelæggelsesvåben.

En eller flere af disse ubåde er på patrulje i døgndrift. Klar til brug mod eventuelle angribere. Dette er en klar trussel og en forbrydelse, hvilket vores udenrigsminister ville vide, hvis han havde fundet det opportunt at sætte sig ind i den internationale domstols afgørelse af 8. juli 1996, som jeg ved flere lejligheder har forsøgt at gøre vores regering opmærksom på.

Masser af atomvåben
Trussel med atomvåben blev enstemmigt vedtaget at være ulovlig af dommerne ved den højeste juridiske internationale kompetence, der findes i vores internationale samfund. Men det synes ikke at berøre NATO's beslutningstagere.

Storbritannien har i øvrigt ved flere lejligheder udvist en højst irrationel adfærd for eksempel i Falklandskrigen, i Golfen og senest i Kosovo.

Nu kan jeg jo vælge at mene, at det er NATO's konventionelle våben, man hentyder til i NATO's nye koncept, men usikkerheden er der, og det er en klar trussel, når vi alle sammen ved, at NATO har tre atomvåbenstater med atomvåben nok til at udslette hele planeten.

Nu kommer ABM-traktaten ind i billedet, for det er klart, at USA og dermed NATO-alliancen må have en god undskyldning for at opruste med et nyt missilforsvarssystem. Så derfor bruger man nedrustningsbestræbelserne som undskyldning, vel vidende at selv efter en START III aftale vil der være atomvåben nok til masseødelæggelse og drab af millioner af uskyldige civile.

Nyt våbenkapløb
Hvorfor poster USA, Storbritannien og Frankrig milliarder af dollars i nye supercomputere og laserfaciliteter til at holde atomvåben vedlige og anvendelige? Hvorfor udfører forskere på USA's førende universitetslaboratorier (læs: "våben"-)tekniske forsøg, herunder fusionsforsøg og test af atomsprængninger i rummet?

Det påstås officielt, at det er fordi man ønsker en billig fusionsenergi i fremtiden til gavn for os allesammen og vores miljø. Militærstrateger fra NATO-landene følger disse eksperimenter på nært hold, og det britiske forsvarsministerium betaler for informationer og har videnskabsfolk og jævnlige besøg på de implicerede laboratorier. Derfor vil det være meget nærliggende at mene, at vi bliver fyldt med propaganda i bedste stil og fortielser grænsende til direkte løgne. Det er meget nærliggende at forestille sig, at forskningen vil føre til nye våben, herunder nye typer atomvåben, og at et NMD* blot er begyndelsen til et rum-kapløb, som i hvert fald ikke vil gavne nedrustningsprocessen - tværtimod.

En nyudvikling af atomvåben vil være et sammenbrud af årtiers nedrust-ningsforhandlinger - et brud på internationale aftaler og forpligtelser.

Om det er irrationelt? Døm selv.

Jeg anbefaler at søge yderligere oplysninger på internettet under "Stockpile Stewardship", "National Ignition Facility NIF" eller "Fusions Energy". Her vil begyndelsen til "stjernekrigen" blive vist i ord og billeder direkte fra Department of Energy , Lawrence Livermore National Laboratory, Los Alamos- og Sandia laboratorierne. Medmindre altså, at man som vores udenrigsminister ukritisk tager alle disse forsøg for gode (civile) varer.

For særligt interesserede kan udviklingen følges skridt for skridt, som faciliteterne bliver opbygget. De første vil være færdige, inden nedrustningen ifølge START II er afsluttet. Jo, der er kommet nye tider, nye våben, nye trusler som vi kommer til at forholde os til før eller siden - krig eller fred?


Ordforklaring:
ABM: Anti-Ballistic Missile. Antiraket-raket. ABM-traktaten er en del af SALT-1, indgået mellem USA og Sovjetunionen i 1972. Parterne forpligtigede sig til kun at udstationere to ABM-systemer, et til beskyttelse af hovedstaden, og et til beskyttelse af et ICBM-anlæg.
NMD: Nuclear Missile Defense = "Stjernekrigsprojektet", hvori Thulebasen indgår.
START: Stratetic Arms Reductions Talks - altså samtaler om nedsættelse af mængden af atomvåben, som truer modpartens samfund. START II er en aftale mellem Rusland og USA.
Ifølge aftalen forpligter de to lande sig til at reducere antallet af atomsprænghoveder inden år 2007. De to lande må derefter højst have 3500 sprænghoveder.
START III er ikke forhandlet endnu. Ifølge planerne for forhandlingerne skal de to lande reducere antallet af sprænghoveder til mindre end 2500. Under den kolde krig havde landene op mod 20.000 sprænghoveder hver.