Dagbladet Arbejderen, den 25. november 2000:

Regeringen forhandler med USA om Thule-radaren i stjernekrigsprojektet

Helveg forhandler med USA
Regeringen er kommet ud i en gråzone, hvor man faktisk har forhandlet om tingene, siger Ole Wæver Den danske regering og de grønlandske politikere er dybt involveret i forhandlinger med USA om Thule-radarens rolle i det amerikanske missilforsvars-projekt NMD.

Det kan man udlede af en artikel i Weekendavisen, som har bedt Udenrigsministeriet om aktindsigt i sagen.

Avisen oplyser, at der er hele 767 akter i sagen, men en stor del er dog ikke blevet udleveret for at "beskytte statens sikkerhed".

Dokumenterne afslører, at sagen har været drøftet på højeste plan mellem regeringerne i København og Washington - blandt andet mellem udenrigsminister Niels Helveg Petersen og Madeleine Albright for et år siden.

Blandt papirerne er der også klare antydninger af, at lederen af det grønlandske hjemmestyre, Jonathan Motzfeldt, er godt igang med at undergrave hjemmestyrets principielle holdning til MND.

Hjemmestyret har vedtaget, at Thule-radaren ikke kan bruges til NMD, hvis det sætter gang i en ny våbenkapløp og hvis Rusland siger nej til projektet.

Alligevel tyder Motzfeldts breve til den danske regering på, at hjemmestyrets formand er villig til at handle om spørgsmålet. Det han ønsker til gengæld er penge - blandt andet til en landingsbane i Grønland og så skal amerikanerne levere Dundas-halvøen tilbage.

Forelagt denne sammenkædning af spørgsmålet om Dundas og Thules rolle i NMD siger Friis Arne Petersen fra Udenrigsministeriet:

- Vi har rejst spørgsmålet om Dundas flere år før NMD blev en realitet mellem Danmark og USA.

Så selvom Friis Arne Petersen afviser, at tingene hænger sammen kommer han til at bekræfte, at NMD er en "realitet mellem Danmark og USA". Det har ellers været den danske regerings vigtigste undskyldning for aldrig at give udtryk for sin holdning til Thule og NMD, at der ikke er kommet en konkret henvendelse fra USA.

- Officielt har den danske linje jo været, at man ikke vil foretage sig noget, før der kommer en formel henvendelse fra den amerikanske regering. Men det her viser, at man er kommet ud i en gråzone, hvor man faktisk har forhandlet om tingene, siger lektor Ole Wæver fra Københavns Universitet til Weekendavisen.

/se