Information, 29. november 2000

Fra indvandrer til i enhver forstand dansk politiker

Sognepræst Leif Bork Hansen anmelder Khaders bog: Naser Khaders hamskifte

Er det muligt – uden dobbelt bogholderi – at få et helt barn endsige et helt voksent menneske – ud af to vidt forskellige baggrunde? Af henholdsvis en landsby uden for Damaskus og Istedgade i København, hvortil Naser Khader ankom som 11-årig? Naser Khader har gennemlevet denne, synes det, på forhånd umuliggjorte integration på egen krop. Han blev familiesammenført med sin syriske far her – og med de børn, Naser Khaders far i mellemtiden havde fået sammen med en dansk kvinde. Nu fik han sin hustru og børn herop fra Syrien. Naser Khaders mor tilgav aldrig sin ægtefælle.

Naser Khader. Sammenførte erindringer, fortalt til journalisten Jakob Kvist, er i mere end én forstand en rystende bog. På en måde bliver Naser Khaders liv et spejlbillede af faderens. Han har selv sin danske kæreste, og må selv rejse ned og gifte sig med sin kusine i Syrien, sådan som det på forhånd havde været bestemt. Hvor meget kan et sind tåle før det bliver psykotisk?

Her brænder Naser Khaders sjæl. Her er bogen båret af intensitet. Og hans engagement i at forhindre familiesammenførte tvangsægteskaber kan der ikke sættes spørgsmålstegn ved. Der er ligeledes beretningerne om, hvad han oplevede igennem to år som tolk i flygtningesager. Ofte måtte han bagefter gå ud og kaste op over de udspekulerede menneskelige grusomheder, han netop havde genfortalt. Han må holde op som tolk, fordi han ikke kan holde det ud længere.

Omsvinget
Men så sker omsvinget. Midt i bogen. Man måber mere og mere, efterhånden som Naser Khader foretager sit politiske hamskifte. Naser Khader ser det angiveligt som sin opgave at modvirke polariseringen i det danske samfund og i stedet at bygge bro. Til større og større forbavselse opdager man imidlertid, at han vil bygge bro helt fra Det Radikale Venstre til Dansk Folkeparti – og Fremskridtspartiet (repræsenteret af ‘den dansende Glistrup‘). For det første er der vel i virkeligheden forlængst blevet landfast mellem regeringen (bestående af Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre) og Dansk Folkeparti? For det andet er hele hans argumentationsmåde som hentet ud af Dansk Folkeparti. Naser Khader kan da også glæde sig over, at hans forehavende er lykkedes:

»‘Jamen, Naser, det er jo ikke dig, der er problemet,‘ som Pia Kjærsgaard sagde til mig.« »‘Jamen, Naser, du er da ikke farlig. Du er en enlig svale, Vil du have det på skrift?‘, som Mogens Camre sagde til mig.«

Den måde, hvorpå han hænger »de såkaldt velmenende danskere« ud som ‘halalhippier‘ er mere end forstemmende. Navngivne enkeltpersoner som Jette Gottlieb, Søren Søndergaard, Pernille Frahm, Arne Melchior og Niels Rohleder hænges ud. Og det er trods alt blandt andet på grund af dem, at der er plads til en Naser Khader. Hvorfor besudle sin egen rede?

Desillusionerende
Naser Khaders bog påpeger på den ene side den frustration, det skaber at lytte til ulykkelige menneskers forsøg på at finde et sted i verden, hvor de kan være (jvf. hans oplevelser som tolk); på den anden side udstiller den samtidig, at hans forsøg på at komme videre sker ved at fortrænge dette og oven i købet kaste sig over dem, der stadig prøver at sige fra over for den bølge af fremmedhad, der i disse år er ved at splitte landet ad. Derfor er Naser Khaders bog dybt frustrerende og desillusionerende.

Til sidst: Naser Khader giver udtryk for en politikerlede gennem sine erfaringer fra Borgerrepræsentationen i København. Mon det bliver bedre af at komme i Folketinget? Står det taktiske spil ikke i lige så høj grad over det menneskelige og medmenneskelige der? Og er det ikke netop det, der mindsker respekten for vore poltikere?

*Naser Khader: Naser Khader.dk. sammenførte erindringer, 245 s., 249 kr. Aschehoug