LTTE: Parat til betingelseløse fredsforhandlinger

Pressemeddelelse

Martyrensdags tale - 2000 ved lederen af L.T.T.E - V. Prabaharan.

Lederen af L.T.T.E Velupillai Prapaharan erklærede i dag at hans organisation er parat til betingelsesløse fredsforhandlinger med Sri Lankas regering, men insisterede på en nedtrapning af krigen og oprettelse af et klima som bidrager til goodwill og normale tilstande i de tamilske områder for at lette forhandlingerne.

I sin tale på martyrens' Day formulerede lederen af LTTE organisationens politik og forklarede, at han med normalitet mente genindførelse af normal civil liv ved at ophæve den økonomiske blokade og de andre restriktioner, som er indført over for det tamilske folk.

Prapaharan afslørede at Norges regering har foreslået positive tiltag som opbygning af tillid og goodwill, der skal være gensidig for partierne i konflikten. Det ville lette nedtrapnings- processen og lede til standsning af fjendtlighederne.

Han indrømmede at LTTE seriøst overvejer forslaget. "Hvis regeringen tager initiativet vil vi respondere positivt" sagde LTTE lederen. "Vores befrielsesorganisation er forberedt på at deltage i forhandlingerne om at finde en politisk løsning af den etniske konflikt ved fredelige midler. Vi er ikke imod en fredelige processer til løsning af konflikter. Vi er heller ikke uvillige til en fredelig dialog. Vi søger en forhandlet løsning som vil være fair og retfærdig og at den vil tilfredsstille de politiske ambitioner hos det tamilske folk. Jeg forklarede denne standpunkt meget klart, da jeg fornyelig mødte den norske fredsforhandler i Vanni.

Vi sætter ikke nogen forhåndsbetingelser for fredsforhandlingerne . Men vi insisterer dog på at der skabes en hjertelig atmosfære af normalitet som bidrager til fredsforhandlingerne. Det er naturligvis vanskeligt for begge parter, som har været involveret i en vild og blodig krig i de sidste to årtier med gensidig fjendskab og mistro, hvis de pludseligt skal træde ind i fredsforhandlinger, mens fjendtlighederne fortsætter. Det er præcis af den grund, at vi foreslår en nedtrapning af krigen, som fører til ophør af de væbnede sammenstød og dannelsen af et fredeligt og hjerteligt miljø, sagde Prapaharan.

LTTE lederen forklarede videre at " vores krav om nedtrapning af krigen og normalisering af det civile liv ikke skal misfortolkes som forhåndsbetingelser. Vi ønsker, at samtalerne udvikler sig fra stabilt grundlag i en hjertelig atmosfære af gensidig tillid således at de kan udvikle sig til noget konstruktivt.

Chandrika's embedstid fortsætter de næste 6 år. Hvorvidt der kommer til at blive en urolig periode karakteriseret af krig og vold eller freden vil herske afhænger helt og holdent af den politik som Chandrika vil føre. Regeringen er kommet til magten med støtte af krigerisk nationalisme. Den har opnået sejren ved at tillade vid udstrækning af vold og massiv valgsvindel. De som har vigtige poster i regeringens magtstruktur er fra den hårde linie af ultra- nationalister.

En forræderisk Tamil gruppe som har lavet en parodi af demokratiet med dens vold og svigagtighed i forbindelse med valget støtter også regeringen. Vi har vores tvivl om , hvorvidt regeringen, som ynkeligt nok er afhængig Singalesiske racister og Tamil forrædere, vil være i stand til at skabe nogen afgørende beslutninger for at løse det tamilske nationale spørgsmål, sagde LTTE lederen.

Prapaharan kritiserede også Chandrikas regering for forvirring og mangel på sammenhæng i den politik i forbindelse med løsningen af den etniske konflikt Regeringen har ikke nogen sammenhængende politik eller en målbevidst indstilling til emnerne krig eller fred eller løsning på den etniske konflikt.

Regeringen fremsætter konstant modsatrettede erklæringer. Da regeringen består af forskellige personligheder med forskellige synspunkter og vi hører forskellige udtalelser, hvilket er forvirrende. Vi hører forskellige udtalelser fra præsidenten, premierministeren og kommandøren for hæren, en taler om fredsforhandlinger med LTTE, en anden erklærer at ødelægge dem, og så er der en som taler om overgivelse. Denne regeringen taler med forskellige tunger, som hver retter sig mod forskellige tilhørere. Chandrika og Kadirgamar præsenterer et fredeligt billede for det internationale samfund. Premierministeren og hærchefen beroliger de lokale chauvinistiske styrker, sagde LTTE lederen.

Det følgende er uddrag af Prapaharan's erklæring:

De vestlige regeringer ønsker fred og at der forhandles aftale med fredelige midler. De insisterer, at den tamilske konflikt ikke kan løses gennem krig. Det er præcis af den grund og for at berolige de vestlige nationer, at Chandrika fremsat udspekulerede propaganda erklæringer, hvor hun bruger begreberne fred, forhandlinger, decentralisering og forfatningsmæssige reformer.

Så vidt som LTTE og det tamilske folk ved, så tror vi ikke at Chandrika oprigtigt ønsker fred. LTTE og det tamilske folk har den opfattelse på grund af Chandrika's politiske historie i de sidste 6 år og hendes politik med at gøre vores folk til genstand for militære grusomheder, og økonomiske uretfærdigheder og hendes seneste mål, at mobilisere landet til krig. De kolossale summer, som er brugt på militæret og fremskaffelsen af en mængde militært udstyr , og med jagt på de folk , som deserterer fra hæren, demonstrerer det faktum, at Chandrika går ind for militærets hårde linie og at hun vil styrke militærmaskinen til krig.

Chandrika's inkonsekvente og forvirrede holdning til den tamilske etniske konflikt kan bedst erkendes, hvis man analyserer hendes politiske erklæringer den 9. i denne måned ved åbningen at det første møde i parlamentet. I gennemgangen af det historiske forløb af den etniske konflikt, indrømmede Chandrika at der er sket uretfærdigheder mod det tamilske folk de sidste 50 år. Uden direkte at omtale tamilerne, brugte hun den generelle kategori minoritets grupper.

For at citere hende: " Den virkelige grund til den etniske krise er, at minoritetsområderne har ikke haft en fair eller fornuftig mulighed for at deltage i den politiske-, sociale-, og økonomiske magtstruktur i dette land. Det mærkelige aspekt i denne fremstilling er, at Chandrika undlader at besvare spørgsmål hvorfor, hvordan og hvem der forøvede disse uretfærdigheder mod tamilerne.

Hun giver fuldstændig skylden til de udenlandske kolonimagter som begrundelse for al den uretfærdighed forøvedes mod tamiler.

Chandrika's tese er at det eksisterende statssystem i Sri Lanka udspringer fra grundlæggende koloniale magtstrukturer, "som ikke på nogen måde passer til de fremherskende forhold i vores samfund., og det er derfor mislykkedes at skabe retfærdigheder og fair play til minoritetsgrupperne. I denne forklaringer er den grusomme historie om Singalesisk- buddhistiske -chauvinistiske undertrykkelse af det tamilske folk omhyggeligt undladt.

Chandrika's forældres rolle i denne historie om undertrykkelse er også dækket. Dette forsøg på at kæde den racistiske undertrykkelse af tamilerne til det forfatningsmæssige system og overføre hele skylden til kolonimagterne er utrolig og komplet usandsynlig. Det er et historisk faktum, at tamilerne mistede deres suverænitet over deres eget hjemland, som en konsekvens af fremmed kolonial indtrængen.

Men en planlagt og systematisk undertrykkelse af det tamilske folk, begyndte lige efter at Sri Lanka opnåede uafhængighed fra det britiske kolonialherredømme. Singalesisk - buddhist racisme var vigtige elementer til denne undertrykkelse. Singalesisk - buddhistiske racistiske ideologi, som har sine rødder i Sri Lankas buddhisme, er stædigt spredt gennem den singalesiske sociale dannelse og er trængt dybt ind i det singalesiske politiske system. Den forfatning, som er lavet af singalesiske politikere er ikke andet end en institutionel form af denne ideologi.

Derfor er forbryderen bag den tyranniske undertrykkelse af tamilerne den singalesiske - buddhistiske racisme og ikke det britiske kolonistyre som Chandrika antager.

Den politiske kamp, som er sat i gang af tamilerne mod singalesisk racisme, tog i de tidlige stadier form af ikke-vold kampagne. Det udviklede sig senere til en væbnet modstandskamp og til sidst udviklede det sig til en regulær krig. I mere end 20 år har der været krig mellem tamilernes frihedsbevægelse, L.T.T.E og den singalesiske stat.

Som en nation med ret til selvbestemmelse har vores folk ret til at forsvare sig selv mod statens undertrykkelse og folkedrab. Derfor er krigen om Tamil Eelam ført indenfor den internationale humanistiske lovs normer, som angår væbnede konflikter. Men Sri Lankas regering har med fuldt overlæg fordrejet denne krigs formål og dens udviklingshistoriske baggrund og forsimplet det til et terroristisk fænomen. Chandrika kommenterede den væbnede konflikt i sin sidste politiske erklæring, og her beskriver hun krigen, som en konsekvens af en etnisk konflikt. I den samme erklæring karakteriserer hun også krigen som en slags væbnet terrorisme. Det er den samme tunge, der manifesterer krigen som en etnisk konflikt og altså også som væbnet terrorisme. Det er den samme Chandrika, som proklamerer, at den etniske konflikt vil blive løst med fredelige midler, og som også kalder på det singalesiske folk om at stå sammen for at tilintetgøre terrorismen ved hjælp af krigen. Når det handler om krigen, fremsætter Chandrika regeringen de mest forvirrede erklæringer, som fordrejer realiteterne i den tamilske væbnede kamp mod statens undertrykkelse og gør det til en form for terrorisme, og fremsætter derved en misfortolkning af etniske konflikt både overfor det det singalesiske folk og for hele verden.

Krigen om Tamil Eelam er kampen for frihed for det undertrykte tamilske folk. Den regerende singalesiske elite nægter at acceptere denne stærke politiske realitet. Denne benægtelse af sandheden, og afvisning af at se realiteterne i øjnene er anstødsstenen i at finde en politisk løsning af konflikten med fredelige midler.

Politisk forhandling er ikke ukendt for det tamilske folk. Vores frihedsbevægelse såvel som den tamilske ledelse før os, har forhandlet med singaleserne ved utallige lejligheder. Fra Banda-Chelva Pagtens tid har der været fredsforhandlinger i de sidste årtier under forskellige historiske konjunkturer og forskellig tvang. Men under alle disse forhandlinger er det ikke lykkedes at løse det tamilernes problem. I stedet er problemet blevet mere komplekst og er til sidst endt i en regulær krig. Hovedbegrundelsen for denne ulykkelige situation er den singalesiske nations afvisning af at undersøge fundamentet for den tamilske konflikt ligesom de også afvise tamilernes politiske interesser.

Hvis en permanent politisk løsning skal opnås ved fredelige midler, er den singalesiske nation nødt til at acceptere visse basale sandheder om det tamilske folk og forstå deres basale behov og interesser. Tamiler i Eelam har en unik etnisk identitet. De er et samfund mennesker, som er struktureret som en national enhed, som har deres egen nationale bevidsthed. De har deres eget land, et historisk struktureret område, som er deres hjemland, Vores folk ønsker kun en ting. De ønsker at leve lykkeligt i fred i deres eget land uden at blive domineret og hærget af andre.

Vores folks dybeste higen er at kunne leve i værdighed i et politisk miljø, hvor de selv kan regere. Singaleserne skulle prøve at forstå tamilernes ønsker og behov. Det er på basis af denne forståelse at en varig løsning kan bygges op.

Vi har vores tvivl om hvorvidt Chandrika's regering vil give tamilerne retfærdighed på basis af en forståelse for det fundamentale i det tamilske spørgsmål. Bølgen af barbarisk racisme i syd og overherredømmets chauvinistiske elementer i statens magtstruktur, den forsatte militarisering af det singalesiske samfund, Maha Sangha anti-tamilske indstilling, regeringens forpligtelse til den militære løsning, alle disse faktorer skaber tvivl om, hvorvidt det tamilske spørgsmål kan løses ved fredelige midler.

Yderligere er der visse urimelige midler, som er indført af Chandikas regering, som også gør løsningen af det tamilske spørgsmål vanskelig. På en lignende måde gjorde den tidligere indiske regering en historisk bommert ved at udnævne Perumal som statsminister, så har Chandrika også ophøjet en tamilsk landsforrædergruppe til en høj position i den nordøstlige administration. Med sådan en latterlig handlemåde har denne regering ikke kun fortjent det tamilske folks fjendtlighed men også kompliceret den etniske konflikt.

Det internationale samfund er blevet mere bekymret for den tamilske nationale konflikt og ønsker problemet løst med fredelige midler. Det er opmuntrende at mærke at verdens samvittighed har vendt sig mod vores tilstand. Vi indprenter verden, at vi ikke på nogen måde er i opposition til fredsforhandlinger eller en forhandlet politisk ordning til løsning ved hjælp af fredelige midler Verdenssamfundet er begyndt at forstå tamilernes fundamentale. krav og vores position, at et hjerteligt miljø, som bidrager til fredsforhandlingerne er en nødvendighed. De forstår også styrken bag undertrykkelsen af tamilerne.

Det er på grund af økonomisk bistand fra donorlande, at Sri Lanka kan fortsætte krigen mod tamilerne. Idet den har ført en destruktiv krig mod tamilerne og har dræbt et stort antal af vores folk, har denne regeringen ført det internationale samfund bag lyset, ved at hævde at den er engageret i en krig for "fred".

Men verden er nu begyndt at forstå det skjulte motiv bag krigen, og L.T.T.E ikke kan besejres i en væbnet konflikt, og at den tamilske etniske konflikt ikke kan løses med krig.

Hvis Sri Lankas skal ledes mod freds stien, så er tøjlerne i hænderne på de internationale regeringer, som opfylder landets økonomiske behov. Vi tror ikke at den singalesisk-buddhistiske - chauvinisme, som er hurtigt voksende og som profilerer sig på alle niveauer i den sociale singalesiske struktur, vil omfavne det tamilske folk med medlidenhed. Hvis den singalesiske nation ikke frigør sig selv for det greb af racisme og fortsætter dets undertrykkelse af tamilerne, har vi ikke andet alternativ end at løsrive os og danne en uafhængig tamilsk stat.

LTTE lederen kommenterede den aktuelle situation og indrømmede at han var tvunget til at forsinke sin fremrykning ind i Jaffna, som en konsekvens af ensidig indgriben af internationale regeringer som har givet massiv militær hjælp til Sri Lankas militære styrker på et afgørende tidspunkt af slaget om Jaffna. Hele verden fik travlt med at hjælpe Sri Lanka med militær assistance, da Chandrika slog alarm om en forestående militær katastrofe, hvor hun påstod af livet var i fare for 30.000 mænd i tropperne. Prapaharan sagde, " Det var den samme verden, som lukkede sine øjne og ikke sagde noget, da Jaffna blev invaderet af den srilankanske militært, og hvor konsekvensen var en tragedie, hvor en halv million tamiler måtte flygte og slå sig ned andre steder.

"Jaffna hører ikke til den singalesiske nation Jaffna tilhører folket i Jaffna. Suverænitet er ikke en guddommelig ret for staten. Suverænitet er udledt af folket, det er en umistelig ret for et folk. Det er folk i Jaffna, som har den suveræne ret over Jaffnahalvøen. Singaleserne kan ikke påtvinge sig suverænitet over dette historisk konstituerede land, som tilhører tamilerne ved militære aggressioner og besættelse. Som en befrielseshær for vores folk vil vi ikke tillade at vores traditionelle land bliver besat af fremmede. Uanset de udfordringer vi skal møde, uden hensyn til hindringerne, er vi nødt til at sejre, uanset hvilken magt, der er imod os, er vores befrielsesorganisation besluttet på at befri Jaffna" erklærede Prapaharan.

(Released by the International Secretariat of LTTE, 211 Katherine Rd, London E6 1BU, United Kingdom. Tel : 44 20 8503 4294)

Maha Sanga: Bhudistiske præstersskab
Chandrika Kumaratunga: Landets præsident
Laksman Kadirgamar: Landets udenrigsminister