Kronik i Morgenavisen Jyllandsposten, 12/1-01:
Poul Nyrup og flygtningene
Af Uffe Stormgaard
Formand for Dansk Flygtningehjælp
I forbindelse med regeringsrokaden, ministerudskiftning og ikke mindst
nytårstalen har der i medierne været megen ris og ros til
statsministeren. En vurdering dog oftest afhængig af politisk
observans.
Skal jeg med afsæt i Dansk Flygtningehjælp prøve en mere overordnet
vurdering, må nytårssignalerne nok kunne tolkes positiv. Ikke mindst
når vi tager et tilsyneladende brandbart emne som flygtninge ind under
regeringens moralsk/medmenneskelige paraply.
Jeg tolker Statsministerens signaler som et ønske om at styrke
diskussionen om danske værdier i mødet med fremmede kulturer. Ikke på
en angst og negativ måde, men realistisk menneskeligt. Dermed er der
lagt op til en debat om samfundets nødvendige beslutninger om hvordan
mennesker med forskellige baggrunde bedst kan leve sammen under et
fælles regelsæt. Jeg ser derfor frem til det nye regeringsholds profil
i debatten.
Det må være muligt at kombinere en fast kurs overfor kriminelle med en
pragmatisk og konstruktiv medmenneskelig holdning til udlændingenes
bidrag til den danske samfundsudvikling.
Der findes i dag en bekymring for indvandringens konsekvenser. En
bekymring, der groft sagt har to dimensioner: Frygten for tab af
velfærd og frygten for tab af danskhed. Bekymringen er ikke grebet ud
af den blå luft, men stammer fra problemer, der bl.a. optræder med
synlighed i socialt belastede boligområder, kriminalitet m.m.
Mellem politikere og fagfolk hersker der ofte uenighed om samfundets
udvikling.
Nogle ønsker grænserne lukkede for at værne om det danske. Andre
anbefaler en mere strategisk indvandringspolitik for netop at kunne
opretholde velfærdsmodellen.
I dette felt af uenighed udspiller debatten sig, ofte som en
følelsessag, når danske vaner og værdier ikke længere står alene, men
udfordrers af de nytilkomnes traditioner m.m. Meningsudvekslingen er
ikke altid konstruktiv og realistisk, men ofte baseret på
ønsketænkning. Dermed er der fare for at debatten ikke peger fremad,
men skaber skuffelser, bristede forventninger og vigende forståelse
for realiteterne i samfundsudviklingen.
Antallet af udlændinge i Danmark er vokset markant i de senere år.
Sjældent skelnes der mellem de forskellige kategorier, deres
situation, vilkår for opholdet m.m. Begrebet udlændinge kan derfor
bredt dække både asylsøgere, flygtninge, indvandrere, deres
efterkommere og sågar borgere, der forlængst har opnået dansk
indfødsret. Den moderne betegnelse "nydansker" har vundet indpas flere
steder i medierne, men er i den verserende debat ikke altid fuldt
dækkende for den samlede gruppe af udlændinge i samfundet.
Som bekendt viser visse demografiske fremskrivninger, at Danmark i
stigende grad bliver multietnisk, mens andre analyser er mere
moderate.
Under alle omstændigheder er det et faktum, at en stigende del af den
danske befolkning siden slutningen af tresserne består af mennesker
med udenlandske rødder. Helt parallelt til hvad der i øvrigt er sket i
de vestlige lande.
En konsekvens af den globalisering vi ellers oftest hylder som et
fremskridt. Baggrunden for "de fremmedes" tilstedeværelse i Danmark
kan være forskellig og oftest blandes begreberne flygtninge og
indvandrere.
Dansk Flygtningehjælp har altid arbejdet for at sikre beskyttelse til
forfulgte mennesker. Flygtninge, og ikke indvandrere er vores metier.
I en årrække har det dog været nødvendigt og naturligt at lade
flygtninge og indvandrere indgå i en fællesmængde i debatten om
integration. Man bør dog ikke overse, at der også kan væsentlige
forskelle på flygtninges og indvandreres livsvilkår, muligheder,
baggrunde m.m.
At yde beskyttelse til forfulgte er en dimension i det humanitære
arbejde, der tillige omfatter projekter fra nødhjælp til hjemvenden.
Når flygtninge gives opholdstilladelse i Danmark, er det i erkendelse
af, at de ikke længere kan leve i sikkerhed i deres hjemland.
Myndighedernes beslutning om at yde asyl er baseret på en konkret
vurdering og på de danske forpligtelser overfor globale
menneskerettigheder og FN-konventionen om flygtninges retsstilling.
Det er vigtigt for mig at fastslå, at det ikke er muligt at få asyl i
Danmark, hvis ikke man er forfulgt. Men det er et faktum, at den
vestlige verden hvert år er mål for mange mennesker, der uden behov
for beskyttelse alligevel søger om anerkendelse som flygtning. Det er
naturligvis med til at belaste proceduren og skabe uklarhed om
asylsøgernes motiver. Dette vil næppe kunne undgås i et vist omfang.
Danmark har ikke en egentlig politik for indvandring. Vi har derimod i
mange år haft et indvandringsstop. Dansk Flygtningehjælp så gerne, at
der var andre adgangsveje til et liv i det danske samfund, end
asylsystemet, der jo er forbeholdt mennesker med brug for beskyttelse.
Meget taler for, at Danmark og andre lande begynder at diskutere
kriterierne for tildeling af opholds- og arbejdstilladelser i
erkendelse af, at behovene er under forandring, herunder danske
virksomheders behov for at importere arbejdskraft. Et system man
kender fra USA og andre europæiske lande.
Der er behov for synlige og effektive løsninger på reelle problemer.
Derfor er hjørnestenene for Dansk Flygtningehjælps syn på samfundets
udvikling med flygtninge og indvandrere:
Danmark skal fortsat være et ansvarligt land i et internationalt
samarbejde, der sikrer beskyttelse til mennesker på flugt. Den hjælp
kan med fordel øges nær flygtninges hjemlande, hvor den absolut
altovervejende majoritet af fordrevne allerede befinder sig. Men
hjælpen i nærområderne bør under ingen omstændigheder prioriteres på
bekostning af en liberal asylpolitik i den vestlige verden.
Danmark udvikler sig i retning af et mere multietnisk samfund. Det
betyder at vi fremover skal skabe og dele vores politiske frihed,
sociale velfærd og kulturelle frirum med mennesker fra andre lande og
deres efterkommere, der fødes her.
Men i modsætning til hvad måske nogle tror tilslutter
Flygtningehjælpen sig det synspunkt, at der skal stilles krav til
udlændinge om at tilpasse sig livet i Danmark. Der er bare stor
forskel på, hvornår et krav er rimeligt og hvornår det ikke er. F.eks.
var FDB's forbud mod tørklæder både irrelevant og unfair. Det tjener
brugsforeningen til ære, at de erkendte det og ændrede deres politik.
På samme måde var det godt at Poul Nyrup Rasmussen fik lejlighed til
at nuancere sin udtalelse om det uacceptable i at bede i arbejdstiden.
For når det yderste lag skrælles af en hurtig replik, finder man ofte
en ny chance for enighed.
Jeg vil derfor gerne med baggrund i "den ny regering" og nytårstalens
åbenhed overfor "de nye danskere" sætte en forsigtig lid til, at
udlændingedebatten i fremtiden bliver mere saglig og nuanceret med
udgangspunkt i at flygtninge er mennesker i nød, vi gerne hjælper til
et menneskeværdigt liv.
Et ønske og en tro på at det ikke er enkeltsager, der lægger
regeringens kurs, men en langsigtet fortolkning af menneskeværdige
værdier. Så vil nytårstale og rokeringer få et indhold, der holder
længere end til næste meningsmåling.