Læserbrev i Politiken, 22. januar 2001:

Voldspolitik

Af Tom Vilmer Paamand

Joschka Fischer troede i sin fortid på at bruge vold til at fremme politiske mål. Det gør han fortsat som tysk udenrigsminister, hvor han fik Tyskland med i Kosovo-krigen.

Tidligere tævede han selv løs på politibetjente. I dag kan han beordre andre til at kaste bomber i hovedet på folk, som han ikke kan lide.

Truslen om vold er fortsat det ultimative svar på alle politiske udfordringer, såvel for ministre som for gadedrenge. Hverken Joschka Fischer eller resten af verden lader desværre til at blive klogere.