DUETOFT IND I UMA'S SAG
MF Peter Duetoft, CD, er gået ind i Uma's sag.
Han kalder det tordnende tåbeligt at sende Uma på en halv jordomrejse,
når hun kan søge familiesammenføring om
fire måneder.
I et brev til indenrigsministeren gør han hende opmærksom på et glemt
notat om, at der kan dispenseres fra reglen om at familie-
sammenføring skal søges fra udlandet.
Se vedhæftede brev fra Duetoft til indenrigsminister Karen Jespersen,
der frit kan citeres og gengives.
NETTET STRAMMES
Uma er blevet kontaktet af Michael Schnorr, Hobro Politi, og spurgt,
om hun foretrækker at rejse til Sri Lanka alene eller med
politiledsagelse.
Uma har valgt politiledsagelse.
Michael Schnorr har forklaret Christy Benjamin (tlf. 98525956), fmd
for den Tamilske forening i Hobro, der hjælper med at tolke, at Uma
kun får to dage fra det øjeblik, hun får besked om at nu er det nu.
Christy har fået indtryk af, at det er lige oppe over, og de blot
venter på, at papirerne skal gå i orden. Pasfoto af Uma er sendt til
København, derfra går de videre til ambassaden på Sri Lanka og tilbage
til Danmark. Det skal bruges til Umas rejsepapirer.
En af de ting, vi gerne vil vide i Uma-gruppen i øjeblikket er, om det
kan få opsættende virkning for Uma's rejse, at Peter Duetoft har rejst
sagen.
Med venlig hilsen
Helle Frehr,
journalist og pressekontakt i
HJÆLP UMA-GRUPPEN, 86 46 11 20
Peter Duetofts brev til Karen Jespersen:
Christiansborg 7.2.01
Indenrigsminister,
Karen Jespersen
Indenrigsministeriet
København K
Kære Karen.
Jeg skriver til dig i en sag, der for mig virker absurd. Det drejer sig om
Uma Ratnavadyvel fra Hobro.
Sagen, som du formodentlig er bekendt med, handler om, at Umas mand har opholdt sig lovligt i Danmark siden 1992. I juni 1998 fik han tidsubegrænset opholdstilladelse. Han og Uma har boet sammen i over de 1 ½ år, som loven kræver. De har et lille barn, der netop har fået opholdstilladelse i Danmark indtil det er 18 år gammel.
Uma er nu blevet bedt om at rejse hjem til Sri Lanka og søge om familiesammenføring derfra. Treårsreglen vil som overfor antydet være opfyldt i juni i år, altså om mindre end 4 måneder. Der er nogen usikkerhed om hendes situation, hvis hun vender tilbage til Sri Lanka - ingen kan i hvertfald garantere hendes sikkerhed.
Det synes ikke helt rimeligt, at man - når man på baggrund af det lange samliv og den korte tid til 3 års grænsen er opnået, samt den kendsgerning at hendes barn er her i landet. Menneskeligt set, er det da betænkeligt.
Af det notat, din forgænger udarbejdede til Estrup og jeg i oktober 1999 fremgår det klart, at man kan afvige fra kravet om, at en ansøgning skal indgives fra hjemlandet. Det fremgår også af notatet, at man ville udvide dispensationsadgangen til også at omfatte samliv på fælles bopæl under udlændingens ulovlige ophold, hvis samlivet på fast bopæl er etableret, medens den pågældende var i besiddelse at et egentligt opholdsgrundlag. Det var vel i princippet et ønske om, at undgå sager som denne - og jeg vil gerne understrege, at netop denne ændrede administration var eet af de punkter, Estrup og jeg lagde stor vægt på, i de aftaler, vi indgik. Det betyder vel i praksis, at man ikke kan tillægge den kendsgerning, at Uma er blevet bedt om at forlade landet nogen vægt, når man skal vurdere om der skal gives dispensation eller ej.
Af notatet fremgår i ø at man lægger megen vægt på, at kunne holde familier - ikke mindst med børn - sammen.
Jeg vil derfor opfordre dig til, at kigge på sagen. En løsning kunne vel være, at Uma får lov at blive indtil den officielle 3 års frist indtræder og så følger den almindelige procedure - eller at man allerede nu giver den opholdstilladelse, der formodentlig vil blive resultatet i alle tilfælde.
Det synes tåbeligt, at man skiller en familie, at man ikke kan garantere den udsendte parts sikkerhed og at man skal sætte en familie i den situation, om man skal lade et fælles barn blive her hos den ene part - eller rejse tilbage med den anden. Meningen kan vel ikke være, at man skal rejse den halve jord rundt for at opnå noget, som man vil få alligevel.
Jeg håber på et hurtigt svar, da der naturligvis er stor usikkerhed hos familien i Hobro.
Venlig hilsen
Peter Duetoft