13. marts 2001

MF KNUD ERIK HANSEN'S BREV TIL KURT STRANDK, PROFILEN

Kære Kurt Strand

Jeg mener ikke, at Karen Jespersen i Profilen her i aften svarede korrekt på de centrale spørgsmål om Uma ikke kunne have fået lov til at blive i Danmark de 3 måneder der skulle til for at hun kunne søge om familiesammenføring efter at hendes mand har været her i 3 år.

For det første er det ikke rigtig at hun ikke har kunnet søge fra Danmark. Der kan dispenseres fra den normale regel i udlændingelovens §9 stk 7 om at man skal søge fra udlandet. Et af kriterierne herfor hedder: - at ansøger har opnået tilknytning til landet i form samliv i 1½ år med en her i Danmark fastboende ægtefælle eller samlever, henholdsvis ½ år ved eventuelle fælles børn. Uma opfylder begge betingelser.

Styrelsen har endda selv i marts 2000 givet Uma lov til at søge om familiesammenføring fra Danmark. Så hun har i praksis en gang fået lov til at søge fra Danmark.

Det er derfor både ifølge generel praksis og konkret i forhold til Uma muligt at Uma kan søge fra Danmark.

Det er heller ikke rigtigt, at Karen Jespersen ikke kunne give Uma lov til at blive i Danmark indtil hun kunne søge. Det er ganske vist ikke indenfor normal praksis at gøre det, men loven giver mulighed for det. I følge §9 stk 2 nr 4 kan der gives tilladelse efter ganske særlige grunde. Der er i forbindelse med lovgivningen og praksis fastlagt en række forhold, der falder ind under denne paragraf - uddannelse, au-pair, missionær, umulig at udrejse, uledsagede flygtningebørn - dansk afstamning. Den bruges også til at forlænge et besøgsophold. Altså en paragraf der bruges til meget forskelligt.

Det afgørende er imidlertid at den også kan bruges til enkelt tilfælde når der er andre særlige grunde. Det er der nævnt i loven er nemlig ikke udtømmende for hvad den kan anvendes til. I jurist- og økonomforlaget bog Udlændingeret står der side 256: "...de tilfældegrupper, der er nævnt i den gamle forarbejder til bestemmelsen, kan som ovenfor nævnt ikke antages at være udtømmende. Der er således tale om en i realiteten helt åben bestemmelse, der overlader det til udlændingemyndighedernes skøn, hvor disse særlige grunde foreligger."

Med andre ord paragraffen kunne anvendes til at give Uma lov til at være her indtil hun kunne søge om familiesammenføringen efter §9.1.2 (ægtefælle været her i 3 år). Der nævnes endda i Udlændingeret at den er anvendt i tilfælde med ægtefælder og barn (ikke helt parallelt eksempel til Umas - men samme problemkreds)

Det er rigtigt at det ville have brudt med en generel praksis for anvendelsen af §9.2.4., men det er vel også her at ministeren netop skulle have gået ind - som Thorkild Simonsen også selv definerede sin rolle.

Derfor var dine spørgsmål om Karen Jespersen syntes det var rimeligt og om hun ikke så skulle have reageret anderledes mere relevante end det der fremgik af Karen Jespersens svar. Hun havde en mulighed men det havde krævet at hun havde sat sig op mod administrationen - ikke loven

Med venlig hilsen
Knud Erik Hansen
MF, SF