Information, den 30. marts 2001
Nyt pres på Karen Jespersen
Af Martin Østergaard-Nielsen
Nye dokumenter indikerer, at Karen Jespersen muligvis kunne have givet den udviste kvinde fra Sri Lanka lov til at blive i Danmark
Indenrigsminister Karen Jespersen bliver udsat for fornyet politisk pres i sagen om udvisningen af den srilankanske kvinde Uma Ratnavadyvel efter offentliggørelsen af dokumenter, der tyder på, at indenrigsministeren godt kunne have ladet hende blive i landet.
Hidtil har indenrigsministeren i udtalelser til både pressen og Folketinget holdt fast ved, at hun var lovgivningsmæssigt forhindret i at gribe ind og omgøre beslutningen om at udvise den srilankanske kvinde.
Men Uma Ratnavadyvels advokat, Bjarne Overmark, har fremskaffet to tidligere sager, hvor udlændingemyndighederne greb ind og gav dispensation fra reglerne. Begge sager ser ud til at være sammenlignelige med Uma Ratnavadyvel-sagen.
SF‘s indvandrerordfører, Knud Erik Hansen, tvivler på, at indenrigsministeren har holdt sig til sandheden i sine hidtidige forklaringer.
»Der er meget, der tyder på, at Karen Jespersen har givet Folketinget usande oplysninger,« siger han.
Knud Erik Hansen har igennem forløbet især kritiseret Karen Jespersen, fordi hun afviste at give Uma Ratnavadyvel lov til at blive i Danmark på en tidsbestemt opholdstilladelse frem til juni i år. På det tidspunkt ville hendes mand have haft permanent opholdstilladelse i Danmark i tre år, og så ville hun have været i stand til at søge om familiesammenføring med ham. Parret har en søn sammen.
Karen Jespersen har indtil videre oplyst, at hun ikke kunne give Uma Ratnavadyvel denne dispensation. Men i en af de netop offentliggjorte sager kan man læse, at Udlændingestyrelsen i efteråret 1999 udstedte en dispensation under næsten identiske omstændigheder.
Gav dispensation
Sagen fra 1999 handler om en srilankansk kvinde, der havde to børn med en srilankansk mand, der kun havde haft permanent opholdstilladelse i to år og fire måneder. Han manglede altså at have haft opholdstilladelse i otte måneder, før hun kunne søge om familiesammenføring, og hun stod for at blive udvist. På den baggrund gik Udlændingestyrelsen ind og gav hende dispensation, så hun kunne blive i landet, indtil manden havde haft permanent opholdstilladelse i tre år.
»Denne sag er fuldstændig parallel med sagen om Uma Ratnavadyvel,« siger Knud Erik Hansen. »Og jeg vil nu spørge Karen Jespersen, hvorfor hun siger, at hun ikke kan give dispensation til Uma Ratnavadyvel, når denne sag beviser det modsatte.«
Både Peter Duetoft fra CD og Knud Erik Hansen har i løbet af sagen også bebrejdet Karen Jespersen, at hun ikke har givet Uma Ratnavadyvel opholdstilladelse i henhold til Udlændingelovens paragraf 9, stk. 2, nr. 4, der angiver, at udlændinge kan få opholdstilladelse »af ganske særlige grunde.«
Også på dette punkt har indenrigsministeren forklaret, at lovgrundlaget for at give sådan en tilladelse ikke var til stede. Men den anden af de offentliggjorte sager viser, at Indenrigsministeriets Udlændingeafdeling sidste år gav opholdstilladelse i henhold til paragraf 9, stk. 2, nr. 4 til en srilankansk kvinde, der befandt sig i næsten samme situation som Uma Ratnavadyvel.
Om fortolkningen af Udlændigelovens paragraf 9, stk. 2, nr. 4 siger juridisk konsulent og medforfatter til bogen Udlændingeret, Niels Erik Hansen:
»Paragraf 9, stk. 2, nr. 4 handler om de forhold, hvor udlændingene ikke har noget retskrav, men hvor myndighederne - eller ministeren - kan give dispensation. Det er altså ikke forkert, når Indenrigsministeriet afslår en ansøgning. Det kan de godt. Men de kan også godt imødekomme den.