Drop retssagen - Støtteerklæring til Læger uden Grænser
Kære ven
Læger uden Grænser lægger pres på 39 farmaceutiske virksomheder for at
standse deres retssag mod Sydafrika. Vi har brug for din hjælp.
Underskriv via Læger uden Grænsers hjemmeside støtteerklæringen "drop
retssagen" og spred kendskabet til kampagnen til dine venner, kolleger,
studiekammerater, familiemedlemmer og andre. Kopier dette brev og send
det med e-mail til dine kontakter.
BESØG www.msf.dk OG UNDERSKRIV LÆGER UDEN GRÆNSERS STØTTEERKLÆRING:
Læger uden Grænser (MSF) beder dig om at støtte Sydafrikas bestræbelser
på at gøre livsvigtig medicin mere tilgængelig for landets befolkning
ved inden den 15. april. at udfylde støtteerklæringen "drop retssagen".
Støtteerklæringen opfordrer 39 farmaceutiske virksomheder til at
frafalde deres retssag mod Sydafrikas regering. Retssagen blokere for
implementeringen af en lov, der sigter mod at lette adgangen til
livsvigtig medicin ved at muliggøre import og fremstilling af billig
medicin.
Med mere end fire millioner allerede smittet med HIV har Sydafrika det
højeste antal mennesker med HIV/AIDS i verden. Kun et fåtal er i stand
til at betale for en behandling, der har forlænget og forbedret livet
for mennesker i den velstillede del af verden.
Siden 1998 har den farmaceutiske industri blokeret for Sydafrikas
medicinlov af 1997 med påstande om, at loven vil underminere industriens
patentrettigheder. I samme periode har 400,000 sydafrikanere mistet
livet på grund af AIDS-relaterede sygdomme. Høje priser på medicin er en
effektiv hindring mod medicin til fattige patienter og dømmer
patienterne til en tidlig død.
Læger uden Grænser beder dig om at besøge vores hjemmeside på
www.msf.dk, hvor du kan udfylde en støtteerklæring og udtrykke din
støtte til sagen.
Støtteerklæringerne vil medio april blive overdraget til de 39
farmaceutiske virksomheder og til regeringer verden over. Dit navn vil
ikke blive offentliggjort på nogen måde.
Læger uden Grænser/MSF samarbejder med andre organisationer verden over
for at samle så mange støtteerklæringer som muligt inden retssagens
genoptagelse midt i april. Send derfor denne meddelelse til andre
engagerede mennesker, du kender.
Tak for din opbakning
Læger uden Grænser/MSF - www.msf.dk