28. april 2001:

Krigshandlinger på Jaffna

Kære presse

Tamilske Uma's danske ven, Karen Christiansen, er på rejse oppe nordpå i øjeblikket. Hun har boet nogle dage i Trincomalee, det nordligste man kan komme på grund af borgerkrigen.

Jaffna kan man ikke rejse til. Karen fortæller at en kvindelig amerikansk journalist, der prøvede blev skudt i øjet. Hun spørger, om en dansk journalist ikke kunne have lyst at rejse - ikke ind i krigszonen, men bare op til grænsen, hvor den starter??? Her ser Karen mange triste vidnesbyrd om borgerkrigen. Tomme, ødelagte huse, ødelagte templer, afspærrede områder med skilte med dødningehoveder, der advarer om miner.

Våbenhvilen på Sri Lanka er slut nu, og Karen fortæller, at lokale aviser onsdag berettede om krigshandlinger på Jaffna med 300 dræbte, og om folk, der flygter fra stedet. Det er alt, hvad vi kan fortælle nu. Karen vil fortælle mere, når hun vender tilbage til Colombo. Hvis I vil skrive om borgerkrigen, kan I sikkert finde nyheder på nettet. Uma og Rossan venter stadig på værelset i Colombo. Nu er der godt en måned til, Uma kan søge om familiesammenføring til sin mand i Hobro.

Med venlig hilsen

Helle Frehr
HJÆLP UMA-GRUPPEN