Svar fra Enhedslistens byrådskandidat nr 2 på de 48 spørgsmål stillet af Frederikshavn Multietniske Forening.

Vedr. indholdet bag de spørgsmålsnumre der henvises til i svaret kan der i øjeblikket kun henvises til spørgsmålene på http://www.arnehansen.adsl.dk/011101Sporgsmaal-byraadskand.htm

Det originale svar ( idet der refereres til numrene i det oprindelige spørgsmålsnummer):

Fredag den 9.11. 2001.

Med venlig hilsen

Erik Thyge Nielsen byråds- og amtsrådskandidat for Enhedslisten - De rød-grønne

…………

Her du mine svar.

1. nej.

2. ja.

3. Ja.

4. ja.

5. ja.

6. ja.

7. Hvis nydanskerne er villige til at gå ud på arbejdsmarkedet på samme betingelser som gammeldanskerne, vil jeg rejse debat om problemet og inddrage Integrationsrådet i et forsøg på problemløsning. Men jeg vil ikke spændes for en muslimsk tørklædekampagne. Religion og arbejde skal ikke sammenblandes.

8. ja. Og der skal ydes støtte og behandling efter behov. Også beskyttede jobs, hvis det er muligt.

9. Ja. Sprog- og samfundsundervisning skal bl.a. forbedres, og kravene til fremmøde samt til undervisningens modernisering i form af projektarbejde og individualiseret, skræddersyet vejledning og supervision skal øges. Folk, man regner med, stiller man forventninger til. Nydanskerne skal inddrages i undervisningen, være medansvarlige for dens tilrettelæggelse og gennemførelse samt dens løbende evaluering.

10. ja. Det er f.eks. vigtigt at yde personlig og faglig støtte til de unge under uddannelse for at sikre, at de ikke falder ud af uddannelsen.

11. ja. En nødvendig forudsætning for, at vi mennesker kan udvikle os til hele, modne mennesker, er, at vore forældre er i stand til at udtrykke følelser via det sprog, vi opfostres med. Den dag, nydanske forældre ikke længere behersker deres etniske sprog så godt, at det at tale via det mere får præg af en intellektuel proces, som når man som dansker f. eks. taler tysk eller engelsk (hele tiden via cortex og ikke så meget via " hjertet", bør de tale dansk i hjemmet. Men det udelukker jo ikke, at man stadig får gratis adgang til at lære sit oprindelige etniske sprog, men nu blot som fremmedsprog i lighed med f.eks. fransk, tysk eller engelsk. Det danske samfund skal have øje for den rigdom, også økonomisk, det vil være, at kunne kommunikere med en fang række lande via landenes sprog.

12. ja. Vi/jeg anser det for særdeles vigtigt, at nydanske børn får en så god skolestart som vel muligt.

13. ja. Men vi mener, at det er yderst vigtigt, at disse forældre bringes til at forstå, at deres børn trænes bedre såvel sprogligt som socialt i børnehaven, hvorved de står bedre rustet til at klare sig i skolen og dermed senere i samfundet. Står bedre rustet til at tage medansvar for egen læring og eget liv.

14. Ja.

15. ja.

16. ja.

17. ja. B1.a. også fordi tolkene for nydanskerne står som nøglepersoner. nydanskere, der her succes med integrationen. Herved fremmes motivationen til - og troen på vellykket integration.

18. ja.

19. ja. Meget gerne. Vi vil i det hele taget gerne løbende være i dialog med FMF.

20. ja

21. At der tages initiativ til en drøftelse af integrationsrådets funktions-

område og kompetence. Herunder forslag om politisk repræsentation i rådet.

22.ja. lige muligheder for lige kompetencer på arbejdsmarkedet.

23.Nej. Lige muligheder for lige kompetencer, også i kommunalt arbejde.

24.ja. Det glæder mig, at "ubevidst" er sat i parentes, for det ubevidste kan ikke bedømmes objektivt. Kan ikke li` spørgsmålet. Det smager af frelsthed, af heksejagt og af vi er bedre, end de andre. Tror, vi kommer 1ængere via åben dialog om objektivt tilgængelige facts.

25.Både ja og nej. Jeg vil arbejde for, at den bedst kvalificerede ansøger altid bliver ansat, om han/hun hedder Hansen eller Zadrin til efternavn er sagen uvedkommende. Menneskerettighederne taler om lighed for loven og lige muligheder. særbehandling er diskrimination. Enhver dansker har krav på en værdig betjening af det offentlige. Ydes den ikke. Kan enhver klage. Kan ikke li`spørgsmålet. Vi skal ikke tænke i etniske grupper. Vi skal tænke i medborgere i Danmark. Alle med dansk statsborgerskab er danskere, uanset om de kommer fra Thisted eller Teheran.

26.Nej.Tror ikke, at denne fordumsfulde påstand holder stik. Den er et udtryk for intolerence og mistænkeliggørelse. Et sådant spørgsmål, vil jeg betegne som et grøftegravningsspørgsmål.

27.Nej. Nej til begrænsning af vor hårdt tilkæmpede frihed. Det er sagen uvedkommende, hvor man kommer fra. Er man den bedst kvalifiserede ansøger, får man jobbet. Nej til kommunal eller erhvervsmæssig protektionisme.

28.Ser mig ikke i stand til at besvare spørgsmålet. Men hvis det går på særbehandling, er svaret nej. I konventionen om borgerlige og politiske rettigheder af 1966. står der bl.a. "loven forbyder enhver forskelsbehandling og sikrer alle ligelig og effektiv beskyttelse imod forskelsbehandling af nogen grund" Med henvisning hertil er jeg skuffet over spørgsmålet. I konventionen af 1965 om afskaffelse af alle former for racediskrimation står der: --sikre ethvert menneske ret til lighed for loven--" Det er per definition moralsk forkasteligt at gøre godt mod èt menneske ved at gøre ondt mod et andet. Menneskerettighederne siger, at vi er født lige, og at vi har lige ret til at søge vor lykke, det gode liv. Men som demokratisk, frihedselskende menneske, må og skal jeg tage afstand fra ethvert forsøg på at søge lykken på andres/den andens bekostning. Det er uetisk. Og jeg vil bekæmpe jer med næb og klør, hvis det er det, I står for!

29. Nej.

30. Nej. Ligestilling er en ikke eksisterende fiktion. Ligeværd, lighed for loven lige arbejde for lige evner. Vi mennesker er ikke og kan ikke ligestilles. Men vi har krav på ligeværdighed og lighed for loven. Desuden kan vi oprette beskyttede jobs m.v., hvis medborgere har behov herfor.

31. nej. samme svar, som under 30.

32. Det er vigtigt, at alle medborgeres kvalifikationer stilles til rådighed for fæ11esekabet. Man må tage udgangspunkt i disse menneskers forudsætninger på samme måde som i forhold til alle andre. Ingen særbehandling.Deres forudsætninger må op- eller omkvalificeres til arbejdsmarkedets løbende behov. Der er ikke behov for særbehandling i form af beskæftigelsesterapi. Det fører heller ikke til tilfredshed og positiv selvværdsfølelse. Nej parolen må være: Du er dig, og du dur! - Særbehandling er, som omtalt i strid med menneskeretskonventionen.

33. Er ikke enig i jeres tankegang. Vil ikke presses ind i jeres systemtænkning.

34. Nej.

35. Tal med dem om, at de kan have positivt udbytte af at konvertere denne negative følelse til aktiv deltagelse i det rige frederikshavnske foreningsliv. Måske er der noget ved "melodien" i deres personlighed, der ikke vækker positiv genklang i erhvervslivet. Har f. eks. aldrig hørt om Tamiler, vietnamesere eller kinesere, amerikanere, englændere o.s.v., der ikke er kommet ind på det danske arbejdsmarked. Måske er de kulturelle forventninger for langt fra hinanden, til at det kan lade sig gøre. Autoritære personlighedstyper har man ikke rigtig brug for i et demokratisk arbejdsmiljø. Kunne der måske være noget at arbejde med her?

36. Nej. Der er i forvejen alt for stort pres på det danske samfund. 12.000 indvandrere er for mange. Vi producerer dårlige liv i menneskerettighedernes

3.

navn. Og det er umoralsk.

38. Samfundet (lokalt som nationalt) må støtte i form af undervisningsuddannelseskrav, så de nye danskere får mulighed for at kvalificere sig til det danske samfundsliv og arbejdsmarked. Lige muligheder for lige kompetencer må g21de for alle ny- som gammeldanskere. -Alle borgere nye som gamle, der opfylder betingelserne for bistand i henhold til gæ1dende regler modtager det under en eller anden form med et eller andet formål.

39. At de nyankomne ufortøvent stræber efter af kvalifisere sig til at opfylde kravene på det danske arbejdsmarked, således at de kan påtage sig ansvaret for deres liv på lige fod med alle andre. Og således, at de via skatter og afgifter kan bidrage økonomisk til opretholdelsen og udviklingen af det danske samfund. Jeg forventer, nu da de er flygtet til et frit, demokratisk land, at de tilstræber en omgangsform og atitydeform, der fremmer ligeværdighed og dialog. At de er ansvarlige i den forstand, at de ikke idelig stiller krav om særbehandling og særstilling. Har de ikke evne eller vilje hertil, vil jeg høfligt, venligt , men bestemt henlede dem på Konventionen af 21. december, 1965, artikel 5, sik. 2. retten til at forlade ethvert land, herunder sit hjemand, og til at vende tilbage til sit hjemland;

40. Ingen.

41. ja.

42. Nej. Dialogen skal være mellem politikere og rådet.

43. Kan ikke forstå spørgsmålet.

44. Nej.

45. Nej.

46. Rådet skal være rådgivende og vejledende i relation til de folkevalgte.

47. At det politisk tilkendegives, at der er behov for løbende rådgivning og vejledning.

48. Det danske samfund har forud for jeres ankomst gennem 60 - 70 år været

præget af emigrationen fra land til by. Langt de fleste danskere er i

forhold til by- og industri- kommunikationskulturen 2.- eller 3.

rationsindvandrere.

Hele denne omlægning af danskernes levevis har skabt megen politisk

og erhvervsmæssig dynamik; men den har også på mange måder stillet

store menneskelige krav til fleksibilitet og omstilling.

Selv er jeg 2.generationsindvandrer fra landet. Jeg lever i dag i en

kultur, mine bedsteforældre ikke kendte, og som mine forældre skulle

dels tilpasse sig til, dels tilpasse til dem. Det sidste arbejdede de

på via Socialdemokratiet og Fagbev2gelsen. Derud over var de også ak

tive i kirken. Min far, der var fagforeningskasserer i SID i over 30

år, var således også medlem af menighedsrådet som repræsentant for So-

cialdemokratiet. Byens socialdemokratiske politikere og kredsens folke-

tingsmænd kom og gik således i mit barndomshjem.

Som I kan se, tager integration tid. Ja, er vel en evig proces, hvor

grupperinger i samfundet løbende udvikler deres integration.

Mit råd til jer skal være: Gå ind i det politiske og faglige arbejde.

Vær med til at bygge fremtidens Danmark. Et Danmark for folket, det

klinger og gror! Plads for os alle ved samfundets bord!

(Erik Thyge Nielsen fra liste Ø – Enhedslisten – De rød grønne)