D .25.01.02 af Roya Moghaddas Hoffmeyer, medlem af bestyrelsen i POEM, paraplyorganisationen for etniske minoriteter

Kære Bertel Haarder

Dette brev er ikke en personligt angreb på dig. Var det ikke dig så var det en anden, som skulle viderebringe budet om regeringens udlændingepolitiske kurs. Det er min bekymring for at vi nu ser et højrenationalistisk skred på vej, der får mig til at reagere.

Efter Peter Brixtofte, var du faktisk den eneste der som mulig integrationsminister kunne gøre mig rolig. En noget utaknemmelig og meget besværlig ministerpost.

Som en minoritetskvinde som altid har elsket Danmark på godt og ondt, føler jeg mig forpligtet til at forhindre, at dette udspil bliver til lov, da jeg er skuffet over udspillet og samtidig bekymret for, at dette vil skade mere end det vil gavne.

Jeg er skuffet, for da du blev udnævnt til posten tænkte jeg, at du ville ændre Karen Jespersens nedladende tonefald over minoriteterne til en mere anstændig sprogbrug, som så kunne bibringe arbejdsgiverne et mere positive syn på minoriteterne og åbne op for dem på arbejdspladserne. Du kan altså ikke undskylde dine stramninger med at Ritt Bjerregaard ønskede en endnu højere aldersgrænse for ægtefællesammenføringer.

Jeg glemmer aldrig Anker Jørgensen triste ansigt d. 20. november, da han sagde, at " man skal nogle gange være parat til at miste vælgere frem for at slippe sine principper". Det var denne populisme og forglemmelse af sine idealer, som medførte at Socialdemokraterne efterhånden mistede flertallet. Derfor er jeg nu bekymret for, at et liberalt parti som Venstre også er ved at miste sit liberale grundlag. Kære Uffe Ellemann er du ikke også lidt bekymret for denne udvikling i din parti?

Jeg havde glædet mig til at sloganet "tid for forandring", også ville indebære en forandring i den måde man omtaler os minoriteter.

Men i Politiken d.22. januar skriver du: "Formålet er at bremse arrangerede kædesammenføringer, hvor ægteskaber opløses for straks at udløse to nye ægteskaber og to nye sammenføringer". Her udstiller du os som rotter eller kræftceller, der vokser og formerer sig uhæmmet.

I stedet for at fremhæve de ressourcer som majoriteten af etniske minoriteter er i besiddelse af , så fokuser man i højere grad på en minoritet indenfor minoriteterne. Man vil basere lovgivningen på nogle rygter som efterhånden er blevet ophøjet til ”fakta”, fordi man har gentaget dem i det uendelige. Vores udenrigsminister kan ikke en gang komme med et reelt bud på antallet af kriminelle udlændinge, selvom det gang på gang bliver fremstillet, som om det at være udlænding er lig med at være kriminel. Når både den gamle og den nye regering har udsendt disse signaler, så kan jeg godt forstå at en arbejdsgiver efterhånden bliver betænkelig ved at ansætte os.

Hvordan kan en liberalt indstillet minister, som siger at man skal have frit valg af sygehus, skole, plejehjem o.s.v. , så samtidig fratage folk valgfriheden i det vigtigste spørgsmål i et menneskes liv - nemlig valg af et livsledsager ??

Hvordan kan det være, at i det land, hvor man taler så stærkt imod tvangsægteskaber og så meget om kvindefrihedskamp, seksualliberalisme, osv. , der vil man nu afskaffe de facto flygtningestatus, på trods af at en stor del af dem der får tildelt de facto-asyl netop er kvinder på flugt fra voldelige mænd.

Har en kvinde i et voldeligt ægteskab nu nogen anden mulighed end at holde manden ud i 7 lange år før hun tør lade sig skille, - hvis hun altså har udenlandsk statsborgerskab, da hun ved, at hun ellers vil blive udvist af landet lige efter skilsmissen ?

Du ser helst, at en flygtning rejser tilbage til sit oprindelige land, hvis landet er faldet til ro indenfor 7 år. Men hvem skal så tænke på deres børn, som er opvokset her i Danmark, har gået i skole her, har danske venner o.s.v. Hvordan skal de finde sig til rette i et land, som måske nok stadig kan være genkendeligt for forældrene, men for barnet er totalt "Langbortistan". Et land hvor sproget - efter afskaffelsen af modersmålsproget - formentlig slet ikke kan forstås på et anstændigt niveau??

Hvordan skal den højt uddannede, veltalende flygtning fordøje dine signaler om, at nu skal han finde et job, når vedkommende har fået konstant afslag på sine talrige ansøgninger i flere år?

Og når han skifter sit navn til et " Hansen" i håb om en jobsamtale, bliver han beskyldt for navnebedrageri.

Jeg er godt klar over at med Schengen vil man helst forhindre multietnicitet i Europa, men måske er det lidt for sent nu. Under "Informationsæraen" blev Europa endnu mere præget af folk fra de forskellige verdensdele. Nu har vi started en "spirituel æra". Et æra hvor øst skal lære af vestens logik, systemplanlægning, viden og vest fra østens visioner og idealisme.

Lad os starte denne æra også i Danmark og åbne vores hjerter og sind for hinanden. Trods alt er der mange smukke ting vi kan finde i hinanden. Endnu!!

Roya Moghaddas Hoffmeyer

Email royahoffmeyer@ofir.dk