|
Af PREBEN WILHJELM
medlem af Flygtningenævnet i perioden 1986-92 indstillet af Dansk
Flygtningenævn
Ministeren skylder svar på denne himmelråbende
selvmodsigelse
Asyl
Integrationsminister Haarder henviser stadig til
den høje danske anerkendelsesprocent i asylsager, selv om UNHCR kalder det
manipulation. Ville det ikke være mere hæderligt af ministeren at erkende, at
det ganske enkelt skyldes, at vi på grund af de mange tidligere stramninger
kun får de mest oplagte ansøgere, men til gengæld betydeligt færre (cirka
9.000) end Sverige (cirka 30.000) og Holland (cirka 70.000). Og at
slutresultatet derfor er, at disse andre lande – også i forhold til
befolkningstal – anerkender langt flere, end vi gør?
Ministeren vil nu have fjernet de medlemmer af
Flygtningenævnet, som er udpeget efter indstilling fra Dansk Flygtningehjælp.
Det er principielt helt forkert at have repræsentanter for en
interesseorganisation med i et nævn af domstolslignende karakter, siger han.
Det ville være utænkeligt for en egentlig domstol, siger han.
Begrundelsen holder ikke. De pågældende er ganske
vist indstillet af Dansk Flygtningehjælp, men de er fuldstændig uafhængige.
De er ikke ansat, og de får hverken honorarer eller instrukser af Dansk
Flygtningehjælp. De kan nærmest sammenlignes med domsmænd og nævninger, som
er indstillet af de politiske partier, men fungerer uafhængigt ved alle vore
egentlige domstole, og som altså ikke er spor utænkelige.
Anderledes med de medlemmer af Flygtningenævnet,
som er udpeget af henholdsvis integrations- og udenrigsministeriet. De er
embedsmænd i disse ministerier, ansat under de pågældende ministre, og de
passer sædvanligvis deres job i ministeriet ved siden af møderne i
Flygtningenævnet.
Principielt forkert
De er endda kolleger til de embedsmænd i
udlændingestyrelsen, som har truffet de administrative asylafgørelser i 1.
instans. Se dét kan man kalde principielt forkert! Hér kan man med rette
stille spørgsmål til uafhængigheden!
Og den slags ville være fuldstændig utænkeligt ved
de egentlige domstole! Men sært nok: Det har ministeren ikke mindste blik
for. Og ingen af de journalister, som har interviewet ham om sagen, har haft
øje for denne himmelråbende selvmodsigelse.
Det vil være malplaceret at anmode et medlem af
regeringen Fogh-Bendtsen om intellektuel redelighed. Er det mon i orden blot
at anmode om en smule almindelig hæderlighed
|
