Ulla Røders åbne brev af 2. marts 2002 om indicier på , at Blair har tilladt tyvstart af stjernekrigsprojektet i England
(Ulla Røder fik den alternative Nobel-fredspris i december, men sidder i øjeblikket fængslet i England)
Til rette vedkommende
Angående Menwith Hill og Fylingsdales “RAF”baser/NSA udvidelser af sikkerheder/opgradering til NMD/Star Wars !
Jeg er med bekymring efter besøg i områderne omkring ovennævnte baser blevet opmærksom på forskellige tiltag til udvidelser af sikkerheden på ovennævnte baser i Yorkshire, England bl.a.:
- flere bevæbnede MOD-betjente
- flere køretøjer (MOD)
- Planer om opførelser af bygninger.
- Planer om og allerede udførte nye hegn, herunder rasorwires og elektrisk hegn.
CCTV-cameraer, herunder overvågning af offentlig vej.
- Anti-køretøjsgrøfter.
- Bygning ved indkørsel til kontrolpost.
- Patruljeveje.
- andet elektronisk udstyr
Ikke alene er flere af disse foranstaltninger udført uden forudgående tilladelser- Udvidelserne skæmmer også landskabet i et område udlagt som nationalpark. Rasowire-hegn udrullet på jorden kan skade dyrelivet og elhegn - som er opført over de tilladte 2 meter i området, kan udgøre en risiko for fuglelivet i området.
Der er bygning (kontrolpost) grøfter og patruljeveje, som er gennemført uden tilladelse hertil i Fylingdales.
På Menwith Hill-basen er mindst et af CCTV-kameraerne rettet mod offentlig vej i strid med gældende regler.
Miljøet er skæmmet i området omkring baserne. Der er dumpet affald af forskellig art.
Jeg undrer mig over, hvem eller hvor den/de ansvarlige herfor skal søges. Hvem har opsyn med disse baser? Basen i Menwith Hill er bemandet med NSA (National Security -Agency)-personale, men basen benævnes som “RAF”-Menwith Hill, selvom basen er på amerikanske hænder. Basen i Fylingdales er en del af USA’/UK’s BMD og SDI-system. (Læs Star Wars System).
Jeg finder det skandaløst og utroligt at militæret blot kan inddrage de nationale fredede områder, der er fredet pga. deres skønhed og historiske værdi. At inddrage sådanne områder i deres planer,
S 2
og at dette går upåtalt hen, er efter min mening en sag, der vedrører alle med interesse i bevarelse af særlige naturværdier, og alle med interesse i skabelse af global sikkerhed uden brug af våben på jorden såvel som i rummet.
Derfor retter jeg denne henvendelse og opfordrer alle interesserede personer og organisationer til at rette klager til Norh York Moors national Park Authority, Old Vicarage, Hemsley, North Yorhshire, England.
Offentlig protest mod udvidelserne i Menwith Hill med krav om offentlig høring i Harragate Barough Council (byråd) er blevet afvist af samme råd med begrundelsen´at antallet af klager ikke var stort nok..( I Fylingsdales mener man, at een klage er nok).
Da planerne blev gennemgået i december var der ikke tid nok til at folk kunne nå at fremsende deres indsigelser (helligdage).
Udvidelserne i Fylingsdales er blevet forklaret af Defence Estates Agency Secretariat, som nødvendige på grund af “den stigende trussel for offentlig protest”. ( Der henvises til Greenpeace’s aktion sidste år i juli)
Secretary of State Defence Geoff Horn her erkendt de ulovlige udvidelser i tale i Parlamentet den 11. februar, men han undskylder det nødvendige hastværk med følger af truslen for terrorangreb efter 11. september sidste år-. Han udtalte, at de nødvendige planlægningsaktiviteter blev udført uden tilladelser, da det hastede efter 11. september. hvad var der sket i tidsrummet siden juli? Det melder han ikke noget om ! Hvad med den trussel disse baser udgør for offentlig sikkerhed ?
Jeg opfatter disse forklaringer som ubegrundede, da den eneste logiske forklaring på så store investeringer i udvidelser kan findes i en “uofficiel godkendelse” af udvidelsen af baserne til brug for NMD-systemet( Star Wars).
Jeg vil bede rette vedkommende om at iværksætte en undersøgelse af, hvorvidt andre baser har iværksat lignende foranstaltninger til forøgelse af sikkerheden, herunder på Thulebasen, som også er et terroristmål ?
Jeg vil også med denne henvendelse anmode vores politikere om at undersøge, hvorvidt disse planer er en begyndende udvidelse til NMD på trods af at dette endnu ikke er officielt godkendt ?
Som jeg - efter selvsyn - ser de påbegyndte større arbejder vil jeg tillade mig at lufte en mistanke om at NMD allerede er blevet uofficielt godkendt !
Hvis Menwith Hill og Fylingdales-baserne ikke skal anvendes til NMD(Star Wars), hvorfor er de så vigtige at udvide sikkerheden på ? Har de en anden rolle end den officielt kendte BMD/SDI “varslingssystemer” ?
Når jeg til disse iagttagelser lægger det faktum , at NSA-basen, den tyske del af samme “varslingssystem” i Bad Aibling, Tyskland, vil blive lukket år 2004 (pga de illegale Echelon-aflytninger) og at personalet fra denne base vil blive overført til Menwith Hill-basen, kan jeg ikke undlade at undre mig over, hvad alle de ekstra ansatte skal udføre af opgaver, hvis det ikke handler om en udvidelse af basens aktiviteter. Der er allerede ansøgt om en del nye bygninger. er dette til administration/beboelse for det udvidede antal personer i år 2004 ?
S 3
Der er allerede indgivet påtale af planer om opførelse af endnu en antenne( golfbold). En person fra offentligheden havde påtalt en fejls i udmålingen af den ansøgte “golfbold” der rummer antennen. antennen var for høj til den ansøgte “golfbold”. Da vedkommende rettede henvendelse igen for at checke ændringerne var akterne pludselig forsvundet. (Akter der altid skal være til rådighed ved anmodning herom). Dette vedrører Menwith Hill-basen.
Jeg finder ikke alene disse forhold betænkelige, men anser også, at bl.a nægtelse af adgang til offentlige sagsakter og nægtelse af en offentlig høring trods over 25 klager er et direkte forsøg på bevidst at føre offentligheden bag lyset. Således at forhindre offentligheden oplysninger af yderste vigtighed ikke alene for de lokale folks sikkerhed, men for hele den internationale sikkerhed , er handlinger, som de ansvarlige bør stilles til ansvar for.
Jeg retter denne henvendelse til hvem eller hvilke organisationer dette måtte vedkomme, da jeg i tiltro til at folk med den rette viden og indflydelse herpå vil tage skridt til en tilbundsgående undersøgelse og kræve de ansvarlige til ansvar for deres handlinger, hvad disse end måtte afstedkomme i fremtiden.
Kopi af brev til orientering:
- fra Anne Lee til Philip L. Hill,
Defence Estate’ Agency Secretariat af 23/2 -2002
- Fra Defence Estate Agency
Secretariat til Anne Lee af 20/ - 2002
- Fra Anne Lee til Alice Mahon MP af 22/2 - 2002
Jeg imødeser svar, kommentarer og evt spørgsmål, og afventer videre proces i denne sag.
Med venlig hilsen
Ulla Røder
Adr.
Ulla Røder, Wiston Lodge, Wiston nr.
Bigga, Lanackshire ML 12 G HT
(Adr.
i fængslet er Ulla Røder, Cornton Vale, Cornton Rd. Stirling FK 9, 5^4, Scotland)