MANGFOLDIGHED OG DE UUDNYTTEDE KOMPETENCER

Frederikshavn multietniske Radios OPTAGELSER FRA NÆVNET FOR ETNISK LIGESTILLINGS STAFET- KONFERENCE d. 18.03.02 i Odense kan nu høres på

http://www.fmr.adsl.dk/stafet2002.htm

Resume af lydoptagelsernes indhold:

ÅBNINGSTALE AF NEL-FORMANDEN BISKOP KJELD HOLM.

Arbejdet med mangfoldighed handler om at nedbryde såvel strukturelle som holdningsbestemte barrierer for at udnytte de ressourcer der ligger i at vi er forskellige.

Om FNs Racediskriminationskomites kritik af den danske regerings politik. Kommentar til lovforslag der indebærer nedlæggelse af Nævnet for Etnisk Ligestilling: I afløserorganet er det ikke sikret at mindst halvdelen af bestyrelsen er fra etniske minoriteter og begrebet etnisk ligestilling er end ikke nævnt og ingen midler afsat.

29 stafetmodtagere har i løbet af de 6 år skabt mange initiativer med mangeårige effekter.

De10 nye stafetmodtagere skal følges til dørs. Derfor bør Integrationsministeren tage imod en 11. stafet om at sikre fortsat uddeling af stafetter.

MANGFOLDIGHED I ET EUROPÆISK PERSPEKTIV af Bob Perkins, leder af Eurepean Monitoring Centre of Racism og Xenophobia.

Bob Perkins sagde bl.a. at indgangsvinklen til integration må baseres på en værdsættelse af mangfoldigheden og .. solidaritet med medmennesker. Ordentligt overvågning af tydelige målsætninger for etnisk ligestilling på arbejdsmarkedet er rygraden i enhver strategi, som tager sigte på at forbedre adgangen til ansættelse og til at sikre rekruttering efter fortjeneste.

BORGMESTER ANKER BOYE, Odense kommune fortalte bla. a. at målsætningen var, at kommunens ansatte skal afspejle den befolkningsmæssige sammensætning i kommunen. Mht aktivering havde man gode erfaringer med at byde det private arbejdsmarked og uddannelsesinstitutioner op til dans.

MANGFOLDIGHED OG ETNISK LIGESTILLING I PERSONALEPOLITIKKEN

.Fra workshop 5 i første workshop_runde: Mangfoldighed og etnisk ligestilling i personalepolitikken, Oplæg ved HANNA ZIADEH, medlem af Integrationsrådet i København kommune og tidligere ansat i finansministeriet og integrationsministeriet som kampagneleder for etnisk ligestilling ved ansættelser indenfor staten.

De etniske minoriteter er systematisk underrepræsenteret i alle sektorer. (Det er de selvstændige "grønthandlere" der pynter på den private sektors tal)

Drejer sig om at værdsætte ressourcerne. Focusering på diskrimination kan i sig selv virke diskriminerende.

3 faser i etnisk ligestillings_diskursen: 1. fjerne diskrimination. 2. De etniske minoriteter kan bidrage til det danske samfunds udvikling. Og 3. BÆREDYGTIGHED med indslusning af MANGFOLDIGHEDSMANAGEMENT i virksomheden og perspektivet om velfærdssamfundets overlevelse i ligestillingsdiskursen. Det sociale ansvar betaler sig.

Må udvikle interkulturelle kompetencer hos alle.

Må tænke totalt anderledes med mere dynamisk sammenhæng mellem ændring i arbejdsstyrkens sammensætning og ændringer i arbejdsmarkedssystemet, som da kvinderne ....

Hvorfor er der større arbejdsløshed blandt etniske minoriteter i Danmark end i andre lande. Forenklede forklaringer som, at det blot er fordi de etniske minoriteter i Danmark er dårligere arbejdskraft eller fordi danskerne er mere racistiske slår ikke til. Danskernes tilgangsvinkel er , at Vores virksomhed er et minidanmark, VORES system er perfekt, hvem af dem kan passes ind i det.

Vi koncentrerer os om minoritetsansøgeres forventede væren (frygtede opførsel ud fra fordomme? ) frem for om hvad den enkelte faktisk kan.

En voldsom barriere at Arbejdsgiverne lægger 70 % vægt på "social kompetence" ! Vi må aktivt modarbejde forestillingen om de etniske minoriteter som en belastning

Ved ansættelser bør den udbredte Bingo/fejlfindingsmetode (1. Mørkhåret, 2.sproget....7. Ja men hvad laver din bror så..), erstattes af den moderne "kys frøen"-metode: Find og udvikl de etniske minoriteters kompetencer.

“Ikke med tørklæde”, "De har ikke vores kompetencer". "Vil gerne ansætte, men mit bagland og mine kunder vil ikke bryde sig om..". Men i de fleste tilfælde er det arbejdsgiverens/personalechefens egne holdninger det drejer sig om. Overfocusering på superkorrekt sproglig formulering gør, at de etniske minoriteter i virksomhederne gemmes bort.

Kurser i den dynamiske omlægning i virksomheden er noget alle må deltage i . F. eks må der laves eftersyn af hele ansættelsesprocessen mm før ansættelsessamtaler med etniske minoriteter. Og diskursen om mangfoldighed og etnisk ligestilling i personalepolitikken skal selvfølgelig følges op efter ansættelsen - for virksomhedens egen skyld.

Vælg KOMPLEMENTARITETSPERSPEKTIVET som en del af mangfoldighedsstrategien: Okay, så siger vi at den indfødte kan noget som minoriteten med udenlandsk baggrund ikke kan, men så kan den etniske minoritet noget andet som virksomheden har eller får brug for i det globaliserede multikulturelle samfund.

Hanna Ziadeh oplyser, at man kan læse mere om etnisk ligestilling i personalepolitikken på www.perst.dk . Klik herefter på “aktuelle emner” og derefter klik på “Kampagen for ..” og til sidst på “Vejledning om integration især kapitel Integration fra A til Z”.

Debatindlæg fra Filimonita: Må fokusere på mediernes og uddannelsesinstitutionernes betydning for at komme den nuværende hjernevask til livs.

(I øvrigt er de vedkommende debatter i de 2 workshops her desværre udeladt af tekniske årsager)

MANGFOLDIGHED I FOLKESKOLEN.

Fra 2. rundes workshop D Mangfoldighed i folkeskolen

Oplæg og afrapportering ved stafetmodtagere 2001

Det første oplæg var af JØRGEN STAMPE, som repræsenterede stafet 2001-modtageren DANMARKS LÆRERFORENING.

DL har formuleret 11. principper og udgivet pjecen "Fællesskabets skole i et multietnisk samfund". Dialogens betydning for at alle kan blive tilfredse med resultatet. Nyt skældsord: "Multietnificeret samfund". Vores mandat er folkeskolens udmærkede formålparagraf, der kan bruges som fælles værdigrundlag i den multikulturelle folkeskoles dannelse af eleverne. Men det skal være hele kommunens og hele skolens projekt.. "Udgangspunkt i eleverne" er argument for modersundervisning og for undervisning i elevernes religioner - også i de små klasser. Haarder siger jo selv at eleverne skal opnå fortrolighed med deres egen kultur og kendskab til andre kulturer. Men skal det kun gælde de danske elever ? Skole er for alle - også de 9-10 % elever med minoritetsbaggrund. Religionsundervisningen bør være obligatorisk som forudsætning for en dialog. Man må lave klare målsætninger. Man må sætte ord på for at få diskussionen... Man må gå i kødet på hinanden og åbne sig for hinanden for at forstå hinanden og finde et fælles værdigrundlag. Det er demokratiets krav. Interkulturel kompetence skal også læres på rent hvide skoler. Det er kommunens ansvar, at sikre at alle - også etniske minoriteter informeres ordentligt. Lærermodeller.er vigtige så man må ansætte flere 2-sprogede lærere

Og så oplæg ved SKOLEINSPEKTØR KIRSTEN SCHALBURG, ENGHØJSKOLEN, Hvidovre. Begyndte med det lærerige kulturprojektet for forældrene.

Magnetskole der ser konkurrence om eleverne i øjnene. Hvad er vi gode til. Den opreklamerede øgede danskundervisning for alle appellerede også til danske forældre. Enghøjskolen har 500 børn og heraf 42 % af anden etnisk oprindelse. Den etniske ligestillings tankegang skal gennemsyre skolens hverdag. Får hele tiden øje på egne fordomme i de nye situationer vi møder.

Enghøjskolen havde selv bedt om en stafet. Ville bringe etnisk ligestilling ind i hverdagen på en arbejdsplads. Lavede en målsætning for den etniske ligestillingspolitik. Etnisk ligestilling er også at byde alle børn fra skoledistriktet velkomne. Lærerandel skal afspejle elevandel.(Nu dog kun 17 % 2-sprogede lærere).

Dialog med danske forældre, når deres børn skulle have 2-sproget dansklærer. Minoritetslærere i alle lærerteam. Alle lærere skal have mulighed ofr at lære flerkulturel kompetencer. Inddrager det flerkulturelle i årsplanen for undervisningen. Lærer også af de mange besøg fra andre skoler. Journalisterne lusker ofte af igen, når de ikke kan finde problemer. Den multikulturelle skoles internationale perspektiv skaber nysgerrighed hos eleverne og udvikler et mere nuanceret syn med blik for mangfoldigheden også indenfor både flertal og mindretallene. Man bruger forskelligheden som en kompetence. Og bruger krisesituationer konstruktivt til indlæring jf. Öcelan og 11.september.

Synd for børnene i de hvide skoler, der ikke har de samme muligheder.

Bruger tidligere elever som informanter og rollemodeller i uddannelsesorientering. Fordel med vis andel minoritetselever, som gør det muligt at synliggøre dem.

Håber Skole og Samfunds overtagelse af stafet vil gøre etnisk ligestilling til et skoleprojekt - ikke blot et minoritetsskoleprojekt.

PANELDEBAT om MANGFOLDIGHED OG ARBEJDSMARKEDET I DANMARK I ET EUROPÆISK PERSPEKTIV mellem integrationsminister BERTEL HAARDER, prof. BENT SØRENSEN, økonomen HANS KORNØ RASMUSSEN, folketingsmedlem METTE FREDERIKSEN fra SD, folketingsmedlem KAMAL QURESHI fra SF.

Ordstyrer Connie Hedegaard spurgte Bent Sørensen om evt problemer i regeringens integrationsudspil i relation til EUs antidiskriminationspakke(artikel 13-krav). Andre lande forstår ikke den danske problemfikserede debat. Artikel 13-kravene er kun minimumskrav, som Danmark næppe vil få problemer med at indfri.

Men Kornø Rasmussen fremhæver problemet med den vanskeligt håndterlige indirekte diskrimination. Men perspektivet med de små ungdomsårgange på arbejdsmarkedet vil løse mange problemer. Haarder vil give afgørende beføjelser til et nyt uddannelsesvurderingsinstitut og meritvurderingsnævn for at opbløde den generelle fagidiotiske institutionelle protektionistiske modstand mod kompetenceaccept og meritoverførsel, og vil fjerne urimelige og overflødige danskkrav (til bl.a. social og sundhedsassistentuddannelsen) og andre barrierer.

Men Mette Frederiksen advarede imod kortsigtet slækkelse af danskkrav for at kunne presse minoriteterne til at tage de lavstatusjob de indfødte ikke ville have, Det medfører et etnisk opdelt arbejdsmarked. Vi skal have et multikulturelt samfund med den bedst mulige uddannelse af alle. Politisk ansvar at lovgive på arbejdsmarkedsområdet og at tage opgøret med folkestemninger og fastslå en gang for alle, at Danmark skal være et multikulturelt samfund.

Kamal Qureshi: Regeringen lovgiver om alt vedr etniske minoriteter endog om hvem de må gifte sig med, - undtagen på arbejdsmarkedet. Det er nødvendigt at lovgive mod diskrimination på arbejdspladser, så arbejdsgivere kun må stille arbejdsfunktionsrelevante krav.

Bent Sørensen: I andre lande fokuseres på bekæmpelse af barrierer mod etnisk ligestilling, men i Danmark fokuserer man på integrationen, som man så gør til de etniske minoriteters ansvar.

Integrationsminister Bertel Haarder vil lade staten gå foran med etnisk ligestilling i ansættelsespolitikken. Men kommunerne vil sikkert komme og sige, at de mangler ansøgere. For mange indvandrerunge ender i skolepraktik. De må tage de uddannelser hvor der er praktikpladser at få. Integrationsministeren vil publicere de eksemplariske virksomheder og uddele integrationspriser. Når Farum kommune skal sættes under administration, så burde samtidig alle andre kommuner sættes under administration, fordi de ikke har formået at skaffe arbejde til de etniske minoriteter - i modsætning til Farum.

Kommunerne skal i det mindste leve op til det gældende krav om 30 timers aktivering. fremover måske flere krav. Resultattavle med gode og dårlige kommunale præstationer kan forventes.

Qureshi: Forsvarets manglende appel til minoriteter skyldes at de ikke kan identificere sig med forsvarets fjendebilleder. 10 år med formaninger og gode eksempler uden tilstrækkelig virkning kræver nu en diskussion af kvoteordninger i både offentlige og private sektor- med mulighed for bødestraf. Hvordan vil regeringen leve op til EU-krav om organ til at tage sig af individuelle klage, når man samtidig vil nedlægge Nævnet for Etnisk Ligestilling.

Hedegaard: Hvordan vil regeringen leve op til EU-direktiverne om at indføre en mulighed for en individuel klageadgang inden 2003. Haarder: Ja regeringen vil overholde alle internationale forpligtelser. Og de konkrete svar ligger i nyt lovforslag om oprettelse af nyt organ.

Bestyrelsesmedlem i Nævnet for Etnisk Ligestilling, FATEMEH HEJAZI uddeler de NYE STAFETTER FOR 2002.

Stafetter har synliggjort at den enkelte kan være med til at gøre en forskel i arbejdet for etnisk ligestilling.

- Integrationsminister Haarder tager imod stafet for videreførelse af det arbejde nævnet hidtil har lavet og sikre stafettens fremtidige eksistens.

- Skole og Samfund, vil inddrage minoritetsforældre i skolebestyrelsesarbejdet. Folkehøjskolernes Forening, - Esbjerg Højskole med bla. integrationsmedarbejderuddannelse.

- Ballerup kommune med fokus på en formuleret integrationspolitik, arbejdsmarkedsområdet, personaleområdet, børneområdet, frivillighedsområdet.

- Børne og Ungdomspædagogernes Landsforbund, BUPL

- AOF, Arbejdernes oplysningsforbund,

- Journalisten, journalisternes fagblad

- Connex, - Novo Nordisk, - Hovedstadens Sygehusfællesskab

Afslutning ved NEL-formanden KJELD HOLM. Specielle tiltag kan være nødvendige for at give lige muligheder. Danmark bør være åben for international kritik. Vi må fortsætte arbejdet for etnisk ligestilling og regeringen bør bruge de fremragende medarbejdere i Nævnet for Etnisk Ligestilling.

Ordstyrer Georg Metz læser Benny Andersen-digt

INTERVIEW med integrationsminister BERTEL HAARDER, som oplevede stafetkonferencen positivt og garanterede at arbejdet ville blive videreført endnu bedre i den nye struktur.

INTERVIEW med FATEMEH HEJAZI, der både er glad for dagen men bekymret for stafetarbejdets fremtid. Et problem at man fra politisk hold ikke har anerkendt at Danmark er et multikulturelt samfund. Håber regeringen vil rådføre sig med erhvervslivet, der er opmærksom på behovet for at indrage alle for at afbøde en kommende mangel på arbejdskraft. Fatemeh Hejazi savner politikere på stafetkonferencen, da de her ville kunne lære meget.

Information www.nel.dk

Med venlig hilsen

Arne Hansen, Frederikshavn Multietniske Radio