Åbent brev.

Kan Israels borgeres sikkerhed kun skabes på ruinerne af palæstinensernes liv?

KÆRE statsminister Anders Fogh Rasmussen

Danmark har altid stået frem, når Verdenssamfundet havde brug for en modig røst, der påminder om de grundlæggende principper, som bør regulere de internationale forhold. Danmark stod frem, da Kina undertrykte de modige studerende på Tiananmen Pladsen og befolkningen i Tibet. Danmark stod også frem og var aktiv, da etniske udrensninger truede albanerne i Kosovo. Selv i Tjetjenien, den totalt glemte konflikt, har Danmark markeret sig som en fortaler for respekt for menneskerettigheder og

forkastelse af brug af vold for at løse politiske konflikter.

Blodsudgydelserne i Israel og de besatte områder og overgrebene mod den palæstinensiske civilbefolkning har nået ufattelige dimensioner, og i mere end nogen anden konflikt er der behov for, at Danmark påtager sig sit moralske ansvar.

Danmarks historisk tætte forhold til det jødiske folk og til Israel giver det en unik position til at lægge pres på den israelske premierminister, Ariel Sharon, for at stoppe hans forsøg på at løse konflikten ved at bruge

Israels enorme krigsmaskine mod den palæstinensiske befolkning. Danmark bør gå foran med at støtte de fredssøgende israelere, som forkaster besættelsen, og de palæstinensere, der tager afstand fra terrorhandlinger.

Israels behov for sikkerhed og israelernes ret til at være beskyttet mod terror og de grusomme terrorhandlinger må ikke udnyttes til at retfærdiggøre eller fortsætte den israelske besættelse af Vestbredden og Gaza, sådan som det er Ariel Sharons plan. Sharon ønsker ikke nogen to-statsløsning men at fortsætte besættelse og bosættelserne, der ødelægger palæstinensernes liv og berøver dem en normal fremtid.

Vi bør i Danmark lytte mindre til Sharons medieeksperter og mere til de israelere, som lever med besættelsen og volden på tæt hold. Lyt til den israelske sergent Tal Belo: +Kvinderne i Gaza er de ægte helte. Mens mændene havde travlt med at tackle hverdagens misere og med at finde måder at befri sig fra besættelsen på, havde kvinderne travlt med at passe på børnene, passe hjemmene, arbejde i marken... Helt alene dér, græd de over deres fortabte ungdom og drømme, over deres børn, der er blevet dræbt eller holdt i fængsel eller over de børn, der vil blive dræbt og holdt i fængsel.*

Mens alle de europæiske lande fordømte Ariel Sharons genbesættelse af de palæstinensiske byer, udtrykte du, Anders Fogh Rasmussen, din +forståelse for Israels ret til at beskytte sig selv*! Men ved du, hvad Sharons soldater gør i de besatte områder? Ved du, hvad den palæstinensiske civilbefolkning har måttet gå igennem under 35 års militær besættelse, og hvad de har gået igennem i de sidste to uger?

Ved du, hvad Sharons soldater kan gøre? Lyt til endnu én af de israelere, som sagde nej til at føre Sharons krig, lyt til sergent Assaf Oron: +... da jeg som sergent fandt mig selv som overmagt, var der noget, der brast i mig. Uden at tænke forvandlede jeg mig til den perfekte besætter. Jeg var kontant, jeg rev mænds identitetskort itu, mænd på min fars alder. Jeg tævede, jeg forfulgte og var et dårligt eksempel ..Jeg var ikke en undtagelse. Jeg var simpelthen normen..* Disse beretninger er fra soldater, der tjente i de besatte områder under normale vilkår og ikke under de sidste to ugers +militære operationer *, hvor der er totalt udgangsforbud for hele byer, hvor der hverken er mad,vand eller elektricitet. Nødhjælp til de belejrede og bombede byer er systematisk blevet forhindret, ambulancer beskudt og ambulancefolk brugt som skjold af israelske soldater i deres aktioner. Den protestantiske præst Raheb i Betlehem har til The Guardian udtalt at soldaterne +ødelægger alt, de prøver at udslette ethvert tegn på liv i vores by.*

Kan Israels borgeres sikkerhed da kun skabes på ruinerne af palæstinensernes liv?

Palæstinensernes terrorhandlinger - som alle bør forkaste - er et direkte resultat af besættelsen. Som sergent Tamir Sorek fra den israelske hærs efterretningstjeneste udtaler: +De undertrykte beboere kræver desperat deres rettigheder. Det åbenlyse faktum, at deres oprør rummer grusomme angreb mod uskyldige, privilegerede mennesker, kan ikke formindske retfærdigheden i deres krav om frihed fra besættelse.*

Danmark må ikke være det europæiske land, som slæber på fødderne og hindrer et fælles europæisk pres på Sharon. Danmark må hjemkalde den danske ambassadør og opfordre EU-landene til at gøre det samme såvel som alvorligt ar overveje handelssanktioner, hvis den israelske besættelse ikke ophæves. Danmark må også støtte forslag i FN om fredsbevarende styrker og love selv at deltage.

Står vi på sidelinien, lader vi alle fredsforkæmpere i stikken, såsom militærnægteren sergent Oron, der skriver: +Vi er den kinesiske unge mand, der står foran tank'en på Tiananmen Plads. Og du? Hvis du ikke også stiller op, så er du sandsynligvis inde i tank'en i færd med at rådgive føreren.@

Underskrivere (pr. 13.04.02)

Naser Khader, Medlem af folketinget; Hanna Ziadeh, Formand for integrationsrådet; Mahmoud Issa, Ph.D. ved Carsten Niehbur; Cæcilie Lassen, forfatter; Dorrit Saietz, debatredaktør; Helle Stenum, Mellemfolkeligt Samvirke; Søren Møller Christensen, Forlagsdirektør; Martin Leer, lektor KU; Fathi al-Abed, konsulent; John & Lizzi Zaietz ; Pernille Bramming, debatredaktør;

--

og Arne Hansen, lektor

--

Hvis du er enig i appellen, så vil jeg opfordre dig til at sende en mail til den ovennævnte medunderskriver Hanna Ziadeh: ziadeh@post.tele.dk med et tilsagn om at du støtter initiativet og giver de ovennævnte initiativtagere lov til at tilføje dit navn (og evt stilling) til medunderskriver-listen.

Evt yderligere oplysninger kan fås via

Arne Hansen

E-mail: arnehans@post3.tele.dk, Tlf. 98425542

Sønderjyllands Alle 35, 9900 Frederikshavn,DK