Fredsforsker om konflikthåndtering

Interview d. 20.04.02 med fredsforsker Jørgen Johansen om redskaber til analyse og løsning af konflikter eksemplificeret ved bl.a. den israelske-palæstinensiske konflikt.

Man kan vælge straks at høre foredrag og interview på http://www.radiofmr.dk/jorgenjohansenkonflikt.htm

Konfliktens trekant med dens 3 dimensioner: A aktør-holdninger (fjendebilleder), B aktør-handlinger (vold, krig…) og C stridsemnerne/modsætningsforholdene, som alle 3 kan påvirkes, men det kræver kreativitet

- Og kombineret med den voldelige konflikts 3 tidsfaser hhv. før- under- og efter voldsfasen,

så giver det 9 handlingsmuligheder/dimensioner. Konflikter kan være konstruktive, men vi må lære at håndtere dem på en ikkevoldelig måde og tage dem alvorligt og bruge energi på at støtte løsningsmuligheder inden de optrappes til volds/krigsfasen. I fasen efter volden må man focusere på 3 dele: Løsninger på konflikten, at handle ud fra en forståelse af årsagerne, (resolution), - Genopbygning af de materielle ødelæggelser (rekonstruction) - og parternes Forsoning (reconciliation)

De typiske aktører har 3 niveauer: ledelsen, - et mellemlag bestående af bl.a. et anonymt lag af aktivister, det civile samfunds forenings(NGO)-ledere, fagforeningsledere, virksomhedsledere, præster m.fl. - og nederst den almindelige befolkning, f. eks stenkastende børn. Det giver så alt i alt 3x9= 29 handlingsinstrumenter til rådighed under konfliktløsningen.

I den typiske konflikt er der altid mange aktører der har hver sin egen målsætning og som alle må inddrages i en reel konfliktløsning. Eksempelvis var Oslo-processens grundlæggende fejl at man kun inviterede 2 aktører og reelt ekskluderede de øvrige som følte at de fik frarøvet deres ejendomsret til konflikten, hvilket medførte en fjendtlig indstilling til Oslo-processen.

Hannan Ashrawi var imod fordi hun så den manglende balance i Israels favør. Hun er indstillet på en moderne stat med demokrati og menneskerettigheder, men under Israels krig mod Vestbredden støtter hun og alle andre palæstinenserne ledelsen i kampen imod den fælles fjende.

Ashravis og det civile palæstinensiske samfunds desperate appel om hjælp fra omverdenen er et udtryk for de europæiske staters ekstreme passivitet på grund af, at man støtter den amerikanske opfattelse, at det drejer sig om en kamp mod terrorismen og at det hertil er tilladt en stat at bruge militære midler. Men faktisk øger man derved antallet af unge mænd, der er parat til at ofre livet i kampen mod USA og Europa.

Jørgen Johansen forudser også terrorisme i Europa pga vores støtte til USA militære kamp imod terrorisme og mener i øvrigt, at alle de 3 grundlæggende konfliktdimensioner er lige vigtige.

Israel-Palæstina-konflikten indeholder både en værdikonflikt, sociale og politiske konflikter og en strategisk konflikt om kontrol over territoriet. Man må analysere konflikten i sin kompleksitet. Alle aktører har noget ret og gør noget galt.

Jørgen Johansen er engageret i løsning af over 20 konflikter over hele verden. Informationer fra det praktiske konfliktløsningsarbejde er dog for følsomme til at offentliggøre.

Jørgen Johansen arbejder bl.a i organisationen TRANSCEND a peace and development organisation for conflict transformation by peacefull means, som beskæftiger sig med over 40 aktuelle konflikter. På http://www.transcend.org/ kan man læse om Transcend-konceptet DPT diagnose, prognose, terapi.

Af mediekendte konflikter arbejder Jørgen Johansen med konflikterne i mellemøsten, Kashmir, Colombia, Philipinerne og Tjetjenien

MHT Tjetjenien er det største problem at landet næsten ikke eksisterer mere. 85% af hele landets boligmasse er bombeødelagt og befolkningen mangler alt og dør. Tjetjenien-krigen er del af kompleks med mange russiske republikker som vil stå i kø for at blive selvstændige, hvis Tjetjenien bliver det. Faktisk fungerede Tjetjenien fungerede som selvstændig stat indtil Jeltsin i 1994 angreb fordi tjetjenere havde blokeret olieledninger gennem Tjetjenien.

Vestens politik over for Tjetjenien er ligeså fejg som over for f. eks overfor Kina mht Tibet, overfor Indien mht Kashmir, over for Israel mht Palæstina osv.

Vi har nemmest ved at tage de stærkestes parti og parti for dem vi tjener mest på.

Jørgen Johansen ser positivt på den aktuelle våbenhvile i Sri Lanka, men giver højst 50% chancer for at fredsprocessen i Sri Lanka lykkes.

USA beholdt Saddam Hussein selvom Bush senior kunne have fjernet ham i 1991. Saddam Hussein har været det mest lønsomme individ for USA i de sidste 10 år. Pentagon behøver et fjendebillede at pege på for at få kongressen til at bevilge penge til militæret og til at retfærdiggøre de enorme skattebetalte militærudgifter over for befolkningen. Hvis USA fjerner Saddam Hussein må det amerikanske establisment så i stedet finde på nye fjendebilleder. Det komplicerer spillet. USA ekspanderer militært på globalt plan.

Men der er mange amerikanske aktører der spiller med f.eks i kampen for kontrol over olien i Mellemøsten og Centralasien og om olien, strategisk placering mm. USA har fået baser i 7 nye lande siden den 11. sept.

Indflydelse fra det militær-industrielt-politiske kompleks. Våbenindustrien har egeninteresse i at få testet nye våben i rigtig krig - og nu informeres allerede på våbenmesser om våbnenes effektivitet i Afghanistan-krigen. Også smuglere af våben og mad profeterer på krigen

Man kan ikke se helt bort fra, at også civilsamfundets organisationers engagement i konflikter kan føre til karriere f.eks. som nødhjælpsarbejder og fredsmæglere.

Jørgen Johansen mener at Både RØDE Kors med sin neutralitet og Læger uden grænser med sin kritik af krigenes aktører gør gavn på hver sin måde.

Fra medierne kender vi kun lidt af det JJ fortæller pga dårligt uddannede og delvist politisk styrede journalister. Den manglende forståelse er vigtigere grund for den dårlige nyhedsdækning i hele verden end den politiske styring. For det andet styres medierne af forbrugerne, som for flertallet foretrækker forenklede analyser og løsninger.

folks ligegyldighed er den vigtigste faktor, men også fremmedgørelse. Der er intet der længere rører os.

Det er voksenverdenen der har skabt de unges ligegyldighed, selvom, der er undtagelser.

Ingen skoler i hele verden lærer eleverne noget om konfliktløsning ?. Jørgen Johansen har aldrig kunnet få noget svar på spørgsmålet om hvorfor matematik vigtigere end konflikthåndtering.

Nogle lærere er interesseret i konflikthåndtering, men nødvendigt først at sørge for kurser, hvor man kan lære om f.eks forebyggelse og begrænsning af mobning.

Fredsforskning som fag findes på 100 universiteter. De fleste fredsforskere er dog mest eksperter på krig. Heldigvis er studenter i øjeblikket meget interesseret i undervisning i konfliktløsning

Jøgen johansen har været aktivist i fredsbevægelsen i 30 år og forsket de sidste 5 år - uden at få indfriet sine forventninger til det akademiske miljø. JJ er stadig fredsaktivist når de gælder.

De folk der har krigen tæt på viser mest forståelse for konflithåndteringens nødvendighed.

Flygtninges erfaringer er en enorm ressource for at øge vores forståelse for omverdenen. Det er også vigtigt at unge fra det rige vesten kommer ud i hele verden. Det er fint med de aktuelle fredsvagter, hvis blot de er uddannet og ikke kommer som missionærer.

Generelt er det ikke nok at være observatør. Man må gå ind og tage stilling i konflikter, men være villig til at omvurdere.

Som konfliktmægler er det ærligheden og det lange seje træk der skaber respekt hos parterne.

Fredsforskeren Jørgen Johansen slutter af med at opfordre til større engagement... Alle kan gøre noget hvor man er.

Hør hellere Jørgen Johansen selv fortælle på http://www.radiofmr.dk/jorgenjohansenkonflikt.htm

Yderligere information:

Yderligere oplysninger om den ikkevoldelige konfliktløsnings - og fredsforskning som Jøørgen Johansen er involveret i på Gøteborg på http://www.padrigu.gu.se/

og Tromsøø Universitet på http://www.peace.uit.no/

- samt igennem fredsnetvæærket TRANSCEND på http://www.transcend.org/