7. august 2002 i Randers Amtsavis.
Angsten har bidt sig fast i hjertet
- Angsten sidder i hjertet på mig, og jeg tror aldrig
nogensinde, den går væk igen. Jeg kan kun håbe på, at der sker et mirakel.
Ordene kommer fra den unge armenske kvinde Gaiane Gervorgjan, som bor i Århus.
Af Ole Jessen
For fire måneder siden blev hun ufrivilligt skilt fra sin
mand, som er far til deres knap to-årige datter Carolina.
Gaianes mand, armeneren Haig Gervorgjan, gik i starten af
april under jorden, efter at han var blevet udvist fra Danmark. Han havde fået
nej til asyl her i landet samt afslag på at blive familiesammenført med sin
kone.
I fire måneder har Haig Gervorgjan levet i det skjulte hos
venner her i landet og i udlandet, med evig frygt for at blive opdaget af
politiet. I løbet af den tid har 22-årige Gaiane og 23-årige Haig kun set
hinanden to gange, men de taler ofte i telefon sammen.
- Jeg græder, når jeg taler med Haig i telefonen. For så
savner jeg ham allermest. Jeg savner at gøre de ting sammen, vi gjorde før, som
at gå i biografen og den slags, siger Gaiane Gervorgjan.
Ligesom sin mand taler hun glimrende dansk, men stemmen
bliver flere gange temmelig grådkvalt, mens hun fortæller om savnet af sin
elskede mand.
Gaiane Gervorgjan har gået ét år på Århus Købmandsskole. Men
efter at hendes mand gik under jorden, har hun følt sig tvunget til at droppe
uddannelsen af økonomiske årsager, da hun ikke kan leve af SU. Nu får hun
kontanthjælp og søger butiksarbejde.
- Jeg havde det hele. Men nu har jeg mistet alt, min
uddannelse, min familie og fremtiden, siger Gaiane Gervorgjan.
Hun fortæller, at familien betyder utroligt meget for hende,
da hun er en god kristen. Familien er hellig, ligesom Gud. Og hun håber
inderligt på, at Gud blot vil prøve hende, således at det hele ender med at
blive godt igen.
Den unge kvinde ser efterhånden temmelig sort på sit liv, og
hendes venner siger, at hun ikke længere er den glade person, hun var før i
tiden. Gaianes liv er blevet fyldt med uvished, og hun lever med angsten i sit
hjerte, angsten for at politiet skal komme, angsten for at der skal ske noget
med Haig og angsten for at familien aldrig bliver forenet igen.
- Det er jo nu, jeg skal leve sammen med min mand, ikke om
50 år, siger hun bedrøvet.
Gaiane Gervorgjan leder desperat efter en løsning, så hun
kan få sin mand hjem igen, og en nylig dom fra EF-domstolen giver muligvis et
spinkelt håb.
Dommen har omstødt udvisningen af en filippinsk kvinde fra
Storbritannien. Kvinden opholdt sig ulovligt i landet, men hun er gift med en
britisk borger, og EF-dommen sætter ganske enkelt ægteskabet højere end
spørgsmålet om opholdstilladelse.
Gaianes og Haigs sag er ikke præcist mage til, da Gaiane
blot har opholdstilladelse i Danmark. Men hun vil alligevel forsøge at få sagen
sendt til EF-domstolen. Hun vil også prøve at gå til den Europæiske
Menneskerettighedsdomstol. Alt skal prøves.
Senest har den unge kvinde fået en ny advokat, Bjarne
Overmark fra Randers, men han har endnu ikke fået alle sagens papirer, så han
vil ikke udtale sig om sagen endnu.
Gaiane Gervorgjan har svært ved at forstå, hvad Danmark får
ud af at smide hendes mand ud af landet. Haig er godt integreret, han skulle i
gang med en uddannelse og har aldrig været kriminel. Nu er familien splittet.
Nej, hun forstår det simpelthen ikke.
Datteren Carolina tuller lidt rundt og leger. Gaiane kigger
sørgmodigt på hende og fortæller, at hun forsøger at være glad og smile, når
hun er sammen med sit barn.
- Men det er svært at være glad, og Carolina ved også godt,
at jeg ikke er det, siger Gaiane.
Hun fortæller, at datteren ofte spørger efter sin far, især
når hun vågner om morgenen. Men Carolina bliver skuffet hver eneste dag, for
far er ikke længere i lejligheden, og der er ikke udsigt til, at han kommer
hjem igen foreløbigt, måske ikke de første mange år.