Frederikshavn d. 7.10.02
Til Generalsekretær Andreas Kamm Dansk Flygtningehjælp
Jeg vil på vegne af Frederikshavn Multietniske Radios
udsendelse Dialog, som også lægger på
www.radiofmr.dk/dialog , gerne bede om et længere interview om
DFs fremsatte ideer om øget indsats i nærområderne og samtænkningen af nødhjæp
og langsigtet udviklingsbistand - jf. Berlingske Tidende lørdag
Men også om den overraskende DF-melding om at afghanerne
skal hjem , når man til dagligt taler med afghanere (vidt henne i
integrationsprocessen), der i forvejen er meget opskræmte af regeringens
udmeldinger og opfatter det som
halsløs gerning nu middelbart at vende hjem ud fra deres oplysninger og de
følger tilsyneladende godt med i den konkrete situation i Afghanistan . På
asylcentre rumler man i desperathed om demonstrationer
Ifølge Orientering så har Frankrig indgået en 3-kantaftale
med UNHCR og Afghanistan som er betydeligt lempeligere end det som Danmark er
på vej til med fremskreden planlægning med mulighed for tvangsudsendelse fra 1.
november og nærmest som et krav
til den afghanske regering om at tage imod.
Min erfaring er at integrationen af afghanere - også dem der snart skal søge
om permanent ophold - er gået i spåner og integrationen i stå fordi de er
blevet virkeligt bange og usikre på deres fremtid Og så kommer der et krav fra alle
sider om at hvis bare de
integrerer sig så kan de få lov at blive - vel med risiko for at det bliver et
væsentligere kriterie end om afghanerne kan sendes hjem i sikkerhed og
værdighed..
For Afghanernes skyld må jeg bede om et interview meget
hurtigt - helst mandag eller tirsdag, som så kan lægges på internet og henvises
til www.radiofmr.dk/
I Orientering blev det fremdraget at Danmark var det
europæiske land, som var længst fremme med en ensidig tvangsudvisning af
afghanske flygtninge. men Haarder var ikke parat til at give en kommentar
hertil Og så får jeg nok heller ikke fat i ham
. Jeg får det
lidt dårligt nu med at vi nu har
sat jeres billede af Haarder på forsiden af et lokalt blad (jf http://www.fmef.dk/ Dialog nr 9) jeg lige har været med til at
sende ud som propaganda for at
skaffe indsamlere i Frederikshavn til
DFs indsamling - og jeg må nu have afklaret hvad DF s politik er - for
at jeg med god samvittighed kan arrangere indsamling til Afghanistan. jeg
samler ikke penge ind som kan risikere at bliver brugt til at legitimere
hovedkulds masse tvangsudvisning af afghanere !.
Derfor ønsket om et interview snarest ?
Jeg skal jo også gerne have afghanerne til at samle ind i år
igen.
Jeg vil gerne henvise til en artikel om
problematikken i det nævnte nr. af Multietnisk Fred'shavner-Dialog nr. 9 s
14, som ligger på
www.fmef.dk og som er
kopieret her nedenfor
Jeg tillader mig at også at sende denne mail til relevante
personer i DF som måske kan bidrage og evt. om nødvendigt træde i stedet.
Med venlig hilsen
Arne Hansen, Frederikshavn multietniske Radio og DF-koordinator
i Frederikshavn
----
(artikel fra side 14 i Multietnisk Fred’shavner-Dialog nr. 9
jf http://www.fmef.dk/ Dialog nr 9 med Haarder på forsiden )
Afghanske flygtninge i Frederikshavn er bange for at de
bliver tvangshjemsendt.
Og dette kan også blive blodig alvor for nogle af vore
afghanske flygtninge her lokalt, som nu faktisk alle får afslag på asyl med
henvisning til at de kan tage hjem nu da det Taleban-regime, som de vel er
flygtet fra ikke længere har magten. Derfor - enten man så mener at afghanske
flygtninge i Danmark skal tvangsudvises eller ej - så må konsekvensen være, at
man bør støtte Dansk
Flygtningehjælps arbejde blandt hjemvendte afghanske flygtninge.
Hvordan afghanske flygtninge her i Frederikshavn selv føler
det, kan man høre med deres egne
ord på www.radiofmr.dk/integrationsduel.htm en lydoptagelse fra et lokalt
debatmøde eller læs her et klip
fra referatet: "Omid Ali Hosseini spurgte: Hvordan kan den danske regering
tænke på at sende afghanske flygtninge hjem til et land i ruiner og lovløst
anarki, hvor der stadig er krig og
daglige drab på mange mennesker ?"
FNs flygtningeorganisation, UNHCR har da også anmodet om at
alle lande med afghanske flygtninge lader være med at tvangshjemsende
flygtninge og Den afghanske regering beder da også om at lade være med at
tvangshjemsende da regeringen har mere end nok at gøre med de over 2 millioner
fra flygtningelejrene i nærområderne der allerede er vendt hjem fra deres
kummerlige vilkår der. Men alligevel arbejder regeringen med planer om også at
hjemsende mange af de asylmodtagere som endnu ikke har fået permanent
opholdstilladelse.
Ideen om at bygge landsbyer i Afghanistan kan føre til kaos,
hvis de andre lande kopierer den danske regerings ide, mener nødhjælpsforskeren
Hjalte Tin, som i Orientering d. 20/9 i radioens P1 argumenterer for, at forslaget er mere motiveret af ønsket
om at slippe af med afghanske flygtninge end det er for at hjælpe det afghanske
samfund med genopbygningen.
Hør www.dr.dk/orientering/
under "tidligere
udsendelser"-> Orientering -> uge 38 -> "Dårlig ide at bygge
landsbyer".
På debatmødet i Frederikshavn fortalte en afghaner i
anledning af mindehøjtidelighederne på årsdagen for terrorangrebet på World
Trade Center, at han selv havde oplevet,
at Taleban/ Al-Qaeda d. 8.
august 1998 begik folkemord på 11000 afghanske muslimer i byen Mazar el Sharif.
Dengang fik hele verden det at
vide gennem BBC-reportager. Men hvorfor reagerede verden ikke dengang ?
Al-Qaeda tænker ikke som muslimer, - så havde de hverken myrdet 11000 andre
muslimer eller bombet de 3000 mennesker i New York.
Hør interview med Andreas Kamm på http://www.radiofmr.dk/andreaskamm.htm som også har følgende resume’:
Dansk
Flygtningehjælp vil ikke hjemsende afghanere nu
Interview med Dansk Flygtningehjælps generalsekretær Andreas Kamm som ikke
mener at man på nuværende tidspunkt kan tvangshjemsende afghanske flygtninge.
Dertil er situationen for ustabil og usikker. Altså en korrektion af Berlingske
Tidendes forsideoverskrift i lørdags. Men det er en god ide at give folk der
frivilligt ønsker at vende tilbage en økonomisk støtte hertil.
Generelt vil Andreas Kamm ikke udelukke, at flygtninge, der kun har været i
Danmark i kort tid, hjemsendes tvangsmæssigt, hvis forholdene i hjemlandet er
sikre nok for dem. Og han går ind for at i en situation hvor der til visse
jobtyper og brancher hentes arbejdskraft udefra, så skal man i stedet beholde
flygtninge, som kan klare arbejdet, selvom det vil være sikkert for dem at
vende hjem.
Generalsekretæren ønsker mere fokus på og hjælp til de 98 % af verdens
flygtninge som ikke kan nå til Vesteuropa p. g a. visumtvang og bøder til
flyselskaber. Og her er der behov for at sammentænke den akutte nødhjælp og den
langsigtede udviklingshjælp så den bliver bedre koordineret og vi får mere for
pengene.