|
Af JØRGEN DRAGSDAHL
Udenrigsministeriet anklages for intellektuel vold
i missilforsvar
Analyse
Set fra udenrigsministeriet er jorden flad. Det er
faktisk den grundlæggende antagelse bag et notat, som den 13. november blev
sendt til Udenrigspolitisk Nævn.
Danmark har et parlamentarisk system, hvor
politikernes indsigt bygger på tillid til den udøvende magt. Mange
oplysninger og analyser kommer fra embedsmænd. Politikerne har kun begrænset
adgang til ekspertise, som kan udsætte regeringens produkter for kritisk
granskning.
Tilbage i 80‘erne var det et konstant problem, at
embedsmændene blev mobiliseret i regeringens kamp mod det alternative
sikkerhedspolitiske flertal. Folketinget fik ofte meget ‘partiske‘ informationer.
Ja, det skete endog, at embedsmændene blot skrev af efter notater, man havde
fået fra USA. Nogle informationer var direkte forkerte. Årsagen var måske, at
usande oplysninger bedre passede »den gode sag« end sandheden.
Problemet er nu genopstået. SF‘eren Villy Søvndal
siger, at han »i stigende grad tvivler på, at embedsmændene leverer holdbare
informationer«. Af politiske årsager »gøres der vold på den intellektuelle
analyse og ubekvemme oplysninger udelades«, siger Søvndal.
Thule-radaren
Førnævnte notat fra udenrigsministeriet er et
klart eksempel. Det forsvarer opgradering af den amerikanske radar på
Thule-basen, så anlægget kan anvendes i et missilforsvar. Et af argumenterne
er, at forsvaret af Europa også kan nyde godt af varslingsdata fra Thule i
forbindelse med missiltruslen fra Mellemøsten og Nordafrika.
I tidligere amerikanske anti-raket projekter
skulle Thule »udelukkende« anvendes til forsvar af nordamerikansk
territorium, så der vil ske en »væsentlig udvidet data-anvendelse«, oplyser notatet.
Det er sandt, at Thule-radaren har en rækkevidde
på over 5.500 km, så den kan se forbi en del europæiske hovedstæder. Men
jorden er faktisk rund. Thules radarstråle bevæger sig i ret linje, og det
medfører, at den passerer København og resten af Europa langt ude i rummet.
Når det gælder København, så sker passagen i 1.200
kilometers højde. 1.000 km længere mod syd ligger radarstrålen 1.900 km over
jordens overflade.
Det betyder i praksis, at raketbomber, som er på
vej imod en europæisk by fra Nordafrika og Mellemøsten ikke kan spores fra
Thule. Ifølge en af USA‘s førende eksperter i forsvar mod raketbomber,
Lisbeth Gronlund fra Union of Concerned Scientists, vil en raket affyret fra
midten af Iran mod København nå det højeste punkt i sin bane, cirka 1.000 km,
over Sortehavet. Andre kilder er enige med hende.
Udenrigsministeriets appel til konkrete danske og
europæiske interesser virker derfor noget søgt – og falsk.
Men jordens krumning er ikke det eneste, som
ministeriet har overset. Kinas mulige reaktion på et amerikansk missilskjold
har tidligere givet anledning til bekymring. Da Mogens Lykketoft var
udenrigsminister fokuserede han på dette problem, som han tillagde
»overordentlig vægt«. Kinesisk modoprustning kunne desuden starte en
kædereaktion med indisk og pakistansk oprustning.
Frygt kan afvises
Udenrigsministeriet kan imidlertid nu afvise denne
frygt. Kina har indledt en modernisering af sine langtrækkende raketter, og
det vil »efter alt at dømme blive gennemført, uanset om MD (missilforsvaret,
red.) iværksættes eller ej«.
Kinesisk oprustning, konkluderer man, »er derfor
ikke relateret til USA‘s MD-planer«. Man afviser også, at kinesisk oprustning
på dette felt kan medføre oprustning i Indien og Pakistan.
Statsministeren lå på samme linje, da han for
nyligt i Folketingets spørgetid, temmelig bidsk, besvarede spørgsmål fra SF.
Men både Lykketoft og SF‘erne gentog blot vurderinger fra CIA. I et såkaldt
National Intelligence Estimate fra efteråret 2000 varslede man, at et
amerikansk missilforsvar kunne fremprovokere en ti-dobling af Kinas
langtrækkende atomarsenal. Man fremhævede desuden, at kinesisk oprustning kan
medføre oprustning i Indien og Pakistan.
Ifølge ingen ringere end præsident Clinton selv
var denne advarsel en hovedårsag til, at han stoppede sit missilskjold. Og i
juni i år har Pentagon oplyst, at Kina ‘sandsynligvis‘ vil svare på et
amerikansk missilforsvar, så oprustningen bliver større end ellers.
Uafhængige forskere er enige. Den amerikanske
Asiens-ekspert Michael Swaine har i en tyk akademisk rapport, også fra juni,
analyseret Kinas mulige reaktioner.
Han forventer i første omgang en fem- til
syvdobling af de langtrækkende bombers antal, men en stærkere reaktion, op
til 500 nye bomber mod de nuværende 20, er også mulig. Asien kan, mener han,
bliver afstabiliseret med et våbenkapløb.
Embedsmænd i udenrigsministeriet havde desværre
ikke tid til kommentar, da Information ringede.
Nu har Villy Søvndal så formelt stillet de
relevante spørgsmål.
|
