Missilskjoldets elendighed
bragt i Information 21 december 2002
------------------------------------------------------------------------
--------
Missilskjoldet er et meningsløst projekt, der ikke kan
beskytte mod
terror. Det er et ufredens projekt
Af Villy Søvndal, MF for SF
Der er fire grunde til, at missilskjoldsdebatten er
meningsløs: 1) Ingen
aner, om teknologien overhovedet er mulig og hvilket
trecifret
milliardbeløb det vil koste at realisere. 2) Midlerne går
fra
miljøbeskyttelse, uddannelse i 3. verdenslande,
vandingsanlæg til
afgrøder, forskning i alternativ energiudnyttelse osv. 3)
Missilskjoldets geopolitiske konstruktion er af en sådan
støbning, at
det reelt tvinger Kina med i en ny kaprustning, der
eskalerer både
paranoiaen og ressourcerne for at kunne håndtere en
gennembrydning af
missilskjoldsalliancen. Og 4) - Det vigtigste:
Missilskjoldet tilbyder
ikke skyggen af svar på de sikkerhedspolitiske problemer, vi
står over
for.
Bush-regeringen har genoptaget Reagans planer om et
raketskjold.
Præsident Clinton havde ellers skrinlagt dem, fordi han anså
optrapningen af en konflikt med Kina for overhængende.
Missilskjoldet, der angiveligt skal sikre USA mod angreb fra
'slyngelstaterne', har tre formål: 1) Et defensivt til
beskyttelse af
USA og allierede mod uprovokerede, pludselige angreb. 2) Og
det betones
i høj grad af Bush-administrationen - som det helt
nødvendige forsvar
efter 'præventive' eller 'forebyggende'
amerikanske/allierede angreb på
potentielle trusler. Og 3) Og det er usagt, men ikke desto
mindre det
allervigtigste - en magtdemonstration, der skal hævde
amerikansk
overlegenhed i forhold til Kinas folkerige og
turboøkonomiske stormagt.
For missilskjoldet beskytter ikke mod den terrorisme, vi
oplevede i USA
den 11. september sidste år. Det beskytter ikke mod
selvmordsbomber, og
det vil ikke yde beskyttelse mod giftgasangreb i alverdens
metroer. Og
alle kinesiske aspirationer om at overtage det hedengangne
Sovjets rolle
vil være en alvorlig fejltagelse fra kinesisk side.
Ufredens skjold
De afledte effekter af missilskjoldet foruroligede i sin tid
Bill
Clinton. Bush, derimod, undervurderer i fatal grad
spændingerne mellem
Indien, Pakistan og Kina. Oprustning i Kina kan meget vel
føre til øget
oprustning hos Indien - som så igen fører til oprustning i
Pakistan. Og
Pakistan har igen og igen været i søgelyset som ét af de
lande, der har
huset træningslejre og våbenforsendelser til - terrorister.
Det virkelige trusselsbillede og den reelle
sikkerhedspolitiske
udfordring er derimod afmagt, desperation og deraf følgende
terrorhandlinger. Derfor er missilskjoldet i sandhed et
ufredens
projekt.