Giv os en åben debat om
konsekvenserne af en
krig mod Irak
En række humanitære organisationer og enkeltpersoner opfordrer i et åbent brev regeringen
og Folketinget til at sikre sig det bedst mulige grundlag for beslutningen om, hvorvidt
Danmark skal støtte en eventuel krig mod Irak.
Blandt de personer, som har skrevet under på brevet, er digteren Benny Andersen,
tidligere forligskvinde Mette Koefoed Bjørnsen, biskop Kjeld Holm, professor Ole Thyssen
og forfatteren Knud Vilby. Blandt organisationerne er Caritas Danmark, Folkekirkens
Nødhjælp, FN-forbundet og Mellemfolkeligt Samvirke. Det er Else Hammerich, Center for
Konfliktløsning og freds- og fremtidsforsker Jan Øberg, der har taget initiativet.
Underskriverne opfordrer til grundige analyser af de mulige konsekvenser af en krig mod Irak og en grundig debat både i Folketinget og i den brede offentlighed. Tænk på, hedder det i brevet, at nogle af konsekvenserne kan være:
· At tusinder bliver såret eller dræbt
· At millioner tvinges på flugt
· At mange vil banke på Europas og dermed Danmarks dør
· At arabernes forbitrelse mod Vesten vil vokse stærkt
· Et genopbygningsprogram der vil koste hundreder af milliarder dollars
· At oliepriserne vil stige
· Miljøkatastrofer som følge af masseødelæggende våben eller afbrænding af oliekilder
Hidtil har debatten fokuseret på forventningerne om, at en krig kan hindre en diktator i at få flere våben og true naboer og Vesten. Og at en krig kan befri Iraks folk fra undertrykkelse og lede til demokrati. Men disse mål kan ikke blive til virkelighed uden negative konsekvenser, hedder det i brevet. Og disse konsekvenser bør undersøges og lægges åbent frem for befolkningen.
……….
Yderligere oplysninger ved henvendelse til Else Hammerich, elsehammerich@mail.dk
Jan Øberg TFF@transnational.org
22-12-2002
Åbent brev til Folketing og
Regering:
Hvad indebærer en krig imod
Irak?
De sidste ugers
internationale udvikling gør det sandsynligt at Irak bliver angrebet enten af
USA og England eller af en større koalition. Danmark, der har formandskabet i
EU, skal derfor tage stilling
til to ting:
For
det første skal det endeligt besluttes, om Danmark vil støtte denne krig, med
de politiske, humanitære, økonomiske og folkeretlige konsekvenser, den kan få.
For det andet skal regering og folketing tage stilling til, om Danmark vil
deltage aktivt i angrebet på Irak.
Vi opfordrer hermed folketingets medlemmer og regeringen til at træffe disse beslutninger på det
bedst mulige grundlag, nemlig efter grundige analyser af mulige konsekvenser af
en krig mod Irak, efter en Folketingsdebat og efter en bred, offentlig debat.
Inden Danmark og EU fastlægger sin politik, bør man overveje følgende,
tænkelige konsekvenser af en krig mod Irak:
- at tusinder bliver dræbt og såret, soldater såvel som civile. Hvis kemiske eller andre masseødelæggende
våben tages i brug, må ofrene regnes i titusinder.
- at mange, måske millioner, tvinges på flugt. Afsættelse af Saddam Hussein og
kontrol med landet forudsætter krigshandlinger i storbyer og i Baghdad, som har
5 millioner indbyggere. Nabostaterne har ikke ressourcer til at tage imod flere
flygtninge.
- at der vil blive tale om livslange fysiske og psykiske skader, nyfødte med
misdannelser, tilfælde af kræft, immunsygdomme samt et stort antal krigsveteraner
med varige mén.
- at krigshandlinger bryder ud i skyggen af krigen og spredes til f.eks. Israel
og Palæstina.
- at der sker militærkup eller udbryder borgerkrig mellem forskellige
fraktioner i Irak, der vil kæmpe om magten i tomrummet efter Saddam Hussein,
med uoverskuelig ustabilitet til følge.
- at folkeretten og FNs livsvigtige normer og rolle som fredsskaber under de
værst tænkelige omstændigheder kan blive svækket.
- at andre arabiske stater og araberen på gaden udvikler en stadigt stærkere
forbitrelse mod Vesten og dets værdier og fremfærd. Dette vil mindske
muligheden for en fremtidig udvikling af demokrati i disse lande.
- at der opstår enorme vanskeligheder med at få et nyt vestvenligt lederskab
til at fungere i Baghdad. Mange irakere vil sikkert gerne af med Saddam
Hussein, men deraf følger ikke at de vil acceptere en regering, der er indsat
af udlandet.
- at meget store beløb må afsættes til en hurtigt humanitær indsats for Iraks
23 millioner indbyggere. Det vil ske i en periode hvor viljen til at give i
stedse ringere grad matcher de allerede eksisterende behov på vor klode.
- at der bliver behov for et genopbygningsprogram til hundreder af milliarder
af dollars. Det må formodes at tage 10-20 år at få Irak genopbygget Det
internationale samfund har før lovet store summer til krigshærgede lande, der
ikke er blevet udbetalt endnu.
-
at der ved bombninger og eventuel besættelse af Irak sker alvorlige krænkelser
af menneskerettigheder. Det kan ske gennem regimets likvideringer af oppositionelle
og intern magtkamp men også gennem udenlandske troppers og specialstyrkers
intervention.
- at mange mennesker fra Irak vil banke på Europas og dermed Danmarks dør. De
vil have problemer og traumer, som det vil tage år at behandle. Det vil være
moralsk betænkeligt at afvise dem, da de kommer hertil som konsekvens af
vore allieredes, og eventuelt vore egne, krigshandlinger mod deres land.
- at oliepriserne vil stige hastigt og meget, i det mindste for en periode.
Dette vil have yderst alvorlige konsekvenser for mange fattige, olieafhængige
lande og for verdensøkonomien som helhed.
- at der opstår miljøkatastrofer gennem brug af masseødelæggende våben,
ammunition med udarmet uran eller afbrænding af oliekilder.
- at der som et led i krigsførelsen udbryder en koppeepidemi overfor hvilken
stort set alle lande, med undtagelse af USA, Israel og England, står helt
uforberedte.
- at fremtidige terrorangreb mod vestlige lande tager voldsomt til, især mod
dem, der deltager i krigen.
Hidtil har debatten fokuseret på de positive forventninger til en krig: den
skal hindre en diktator fra at få flere våben og fra at true naboer og Vesten
selv. Den skal befri Iraks folk fra undertrykkelse og lede til demokrati. Den
skal straffe en lovovertræder og dermed styrke folkeretten og FN. Den skal
skabe fred og stabilitet.
Disse
mål kan ikke blive virkelighed uden negative konsekvenser som de ovenfor
nævnte. Vi appellerer til regeringen om ved hjælp af dansk og udenlandsk
ekspertise grundigt at få undersøgt de mulige konsekvenser, og at lægge disse
undersøgelser åbent frem for befolkningen.
Vore humanitære organisationer og befolkningen i Danmark skal kunne føle sig
helt sikre på, at der forud for en evt.
dansk støtte til - eller deltagelse i - krig imod Irak foreligger
en konsekvensanalyse af højeste karat. Og at materialet gøres til genstand for
åben, offentlig debat, som det er naturligt i et demokrati.
Med
venlig hilsen
Caritas Danmark, Den katolske kirkes humanitære hjælpeorganisation
Center
for Konfliktløsning, Danmark
CEPAR, Center for psykosocialt arbejde med flygtninge og indvandrere
FN-forbundet
Folkekirkens Nødhjælp
MS,
Mellemfolkeligt Samvirke
OASIS, Behandling og rådgivning for flygtninge
TFF, Den Transnationale Stiftelse for Freds- og Fremtidsforskning
Benny
Andersen, digter
Mette
Koefoed Bjørnsen, tidl. forligskvinde
Tine
Bryld, socialrådgiver og forfatter
Else
Marie Bukdahl, rektor for Kunstakademiet
Peter
Elsass, professor, dr. med. Københavns Universitet
Rumle
Hammerich, instruktør og direktør, Nordisk Film
Kjeld
Holm, biskop, Aarhus
Birgitte
Rahbek, kultursociolog
Ole
Thyssen, professor, dr.phil., Handelshøjskolen
Knud
Vilby, forfatter, formand for dansk forfatterforening