Aktuelle Meninger - til Debat ? - Bl.a. til udenrigsminister Per Stig Møller

Alle er velkomne til at bidrage via E-mail til post@arnehansen.net . bidragene lægges på snarest så vidt tiden tillader.

”Det gode USA”

Af Holger Terp

Af David Trads kronik "Det gode Amerika", er et godt eksempel på at der stadig er nogle der mener, at krige kan være retfærdige. Som om USA var hele Amerika. Det er det ikke, og det er et af problemerne med opgøret om fortiden, for ondskab kan ikke gradbøjes. Krig er en lang række forbrydelser, både før og efter freden er brudt ud. Dette gælder også krigen mellem 1939-45.

Trads spørger om hvilken dominerende magt som foretrækkes i dag og han giver de frivillige slaver to valgmuligheder: Amerika eller Sovjetunionen. Der mangler et alternativ. Kunne vi ikke få nogle flere valgmuligheder?

Det gode Amerika kar aldrig eksisteret. Allerede før første verdenskrig, under den amerikanske frihedskrig, var en af forudsætningerne for opbyggelsen af det moderne USA anvendelsen af slaver og de forhenværende engelske kolonier i Nordamerika kunne kun udvides gennem indianerkrigene. Altså to eksempler på manglende respekt for de anderledes. Det tredje eksempel er Monroe-doktrinen fra 1823, hvorved USA tiltvang sig ret til at intervenere i samtlige syd- og latinamerikanske lande, man var politik uenig med. Under USA's krig med Spanien om Cuba og Philiphinerne ses et af de tidlige eksempler på samarbejdet mellem militær og medier. Propaganda var en forudsætning for USA's erobring og kolonialisering af Cuba i 1889.

USA's valgsystem, specielt valgmandskollegiet og tokammersystemet, indebar, at kun de rige kunne erobre magten i landet og de brugte deres magt mod de fattige. Strejker blev bekæmpet af militær og politi.

I perioden mellem den amerikanske borgerkrig og krigen 1914-18 kom en mange europæiske emigranter til USA. Emigranter som var flygtet fra social nød og politistatlignende forhold i deres hjemlande. Emigranterne i USA udvidede det politiske spektrum. Der kom flere politiske partier, blandt andet var der mange anarkister, socialister og pacifister som ville en anden politisk dagsorden.

I forbindelse med forberedelserne til USA's indtrædelse i første verdenskrig bekrigede landets magtelite de voksende politiske alternativer. Politiske modstandere, fagforeningsfolk og militærnægtere overvåges, forfølges, fratages borgerlige rettigheder og kastes i fængsel, hvor der sker en del dødsfald på grund af mishandling. Men oppositionen mod USA's krigsdeltagelse knækkes og landet ensrettes politisk med kun to store partier tilbage samt et gangstervælde i form af Mafiaen.

Det er indlysende for mig, at politikere som ikke havde respekt for demokrati i eget land, ikke kunne skabe demokrati i Europa efter første verdenskrig.

Da USA begyndte forberedelserne til deltagelsen i anden verdenskrig var landets politiske ledelse blevet en anelse mere human. Militærnægtere blev anbragt i lejre, i stedet for fængsler, men de skulle selv bekoste opholdet.

Den kolde krig medførte en ny forfølgelse af den politiske opposition i USA. mens landets militær-industrielle komplex var under opbygning. Amerikanske socialister og pacifister gik i hi og ventede på bedre tider. De kom i slutningen af 1950'erne med de verdensomspændende protester mod de atmosfæriske atombombeforsøg.

Den nuværende amerikanske krig mod terror afspejler ledende amerikanske politikeres frygt for en voksende opposition mod en planlagt kolonialisering af rummet som indebærer afholdelse af enorme udgifter og en stærk centralregering.

I de perioder, hvor USA's militær har haft den største politiske indflydelse, første og anden verdenskrig, begyndelsen af 1950'erne og under Vietnamkrigen har det også haft de største indtægter. Militarisme skaber mangelsituationer, som gør rige endnu rigere, og fattige mere forarmede.

Alle borgerlige og politiske rettigheder i demokratiske lande er fremkommet som led i en politisk kamp. De fleste europæiske lande var tidligere regeret af enevældige fyrster og resten af landene var kolonier. For mig er det gode USA den opposition som bekæmpede undertrykkelse og slaveri: Kvækerne og de utopiske socialister i det 17. og 18. århundrede, fagforeningerne i det 19. og socialisterne, kvindebevægelsen og pacifisterne i det 19. århundrede.

Skal vi have et opgør med fortiden, må opgøret bestå i ikke at vælge mellem to onder, men bestå i valget af en alternativ fremtid, hvor der er respekt for det anderledes, hvor mennesker lærer af både fortidens fejltagelser og af de mennesker og organisationer som satte en ny udvikling i gang.

Endeligt skal det tilføjes at mig bekendt har pacifister altid protesteret mod statskommunismen i Sovjetunionen. Fra forfølgelsen af militærnægterne i begyndelsen af 1920'erne og fremefter. Et enkelt eksempel er den hollandske fredsforsker Bart de Ligts bog The Conquest of Violence fra 1937.

From: Lise Lauritzen Loft <lll@jl-fondet.dk>

Date: Wed, 8 Jan 2003 11:28:38 +0100

Udenrigsminister

Per Stig Møller

Udenrigsministeriet

Asiatisk plads 2

1448 KBH. K.

Kære Per Stig Møller.

I det meste af verdenen stiger bekymringen for en kommende Irak-krig.

Tænkende mennesker overalt i verden tænker på den gru og ulykke, som enhver krig udløser. Og på hvad vi i vores magtesløshed - overfor verdens eneste supermagt USA - dog kan stille op.

Der vil blive organiseret demonstrationer, indsamlet underskrifter, skrevet læserbreve til aviserne og nu skriver jeg til dig som Danmarks udenrigsminister.

For selvom det er USA og evt. England som erklærer krig, bliver det - som medlem af NATO og som en del af det vestlige verden - også Danmarks krig !

Derfor kan jeg ikke inderligt nok bede dig gøre Danmarks (lille !, men alligevel) indflydelse gældende i alle de fora, hvor det er muligt.

Det var til at forstå, at USA greb ind i den forrige Irak-krig, hvor det var Irak, som angreb et andet land.

Men at starte en forebyggende krig, det er svært at forstå og sætte sig ind i, jeg har i hvert fald endnu ikke noget sted læst en begrundelse, som jeg kunne acceptere eller bare forstå.

At Israel for en række år siden forebyggende bombede et kommende atombombeanlæg, det var forståeligt.

Men at starte en krig - - ?

Jeg er mere end bekymret for de uoverskuelige følger en sådan krig kan få. Et had til Vesten, som kan starte religionskrige. Et angreb på Israel, som kan lægge landet øde, eller ødelægge alle chancer for nogensinde at bilægge den fortvivlende Mellemøstlige konflikt, som vi blev medansvarlige for, da vi ville sikre Europas jøder et fristed, men uden samtidig at sikre en ordning, der var til at leve med for såvel palæstinensere som israelere.

En verdenskrig har jeg ikke fantasi til at forestille mig, men en verden i terrorens greb er næsten uundgåeligt, med den betydning det vil have for menneskers utryghed og ulykke og for manglende mulighed for at opretholde det demokrati – som vi har opbygget gennem tiderne og som vi værdsætter så højt.

Så derfor Per Stig Møller, har du nogen mulighed for at være med til at hindre en krig, beder jeg til, at Du vil gøre det.

Med venlig hilsen fra

Lise Lauritzen Loft.

On Tue, 7 Jan 2003 20:32:14 +0100, "Birgit Horn" <BirgitHorn@e-box.dk> wrote:

Hr. udenrigsminister Per Stig Møller.

Ligesom vi har ondt af os alle sammen i betragtning af, at Bush agter at gå i krig mod Irak, har vi i lige så høj grad ondt af dig og din regering, som må bære det enorme ansvar at I undlader at prøve at forhindre, at det sker.

Det er os fuldstændig ubegribeligt, hvordan noget menneske kan holde ud at leve med ikke at have prøvet at forhindre en så vanvittig krig i at bryde ud.

At leve med eventuelt at acceptere at Thulebasen inddrages i Stjernekrigsprojektet må være en byrde, som vi håber dine børn og børnebørn (hvis du har nogen) kan tilgive dig.

Mennesker, som prøver at protestere mod krig og oprustning bliver ofte stemplet som venstreorienterede tåber. Eftersom det altid viser sig at være forgæves, viser det måske nok, at vi er tåbelige, men det politiske tilhørsforhold som værende yderst på venstrefløjen, finder vi er en hån mod højrefløjen, eftersom det stempler disse mennesker som værende for krig. Det håber vi er uretfærdigt.

Vi vil bede dig om at gøre dit yderste for at forhindre, at USA begynder en krig mod Irak eller noget andet land for den sags skyld – med eller uden FN´s accept. Ikke fordi vi mener, vi er specielt dumme eller venstreorienterede, men fordi vi er dybt bekymret for vore børn og børnebørns fremtid.

Rigtig godt nytår og venlig hilsen

Geo og Birgit Horn

28.12.02 i Information:

Halleluja, statsministeren kan med sikkerhed sige, at Stjernekrigsprojektet ikke vil føre til øget oprustning.

Hvis det er en garanti, kan vi varme os ved, at en garanti i dag rækker ikke bare 1 år, men hele 2 år.

Kan vi kræve erstatning, hvis den statsministerielle sikkerhed ikke holder en meter?

Rigtig glædelig jul!

Birgit Horn

December 2002

STATSMINISTER ANDERS FOGH RASMUSSEN.

Når jeg skriver til dig, er det fordi jeg ikke længere kan holde min vrede ud. Ved at skrive til dig, bliver vi nok to om at bære vreden, og det er lidt ukristeligt at handle sådan, men din handlemåde på mangfoldige områder, vidne ikke om større fromhed, så lad gå.

Når du og hovedparten af verdens politikere valser rundt i manegen med smil, der ”skærer igennem marv og ben ..så isnende uhyggelige, at man får permabund-forfrysninger” (tillempet citat fra Anne Marie Helgers Nytårstale) i ømt favntag med de fleste medier, så opfatter I publikums hujen og klappen som bevis på begejstring. I tror, at budskabet fra jeres indviklede dansetrin, er sivet ind i vores dumme hoveder. Dansetrinene, der formidler budskaber om, at krig og missilskjold er fred, at GATS og WTO er ærlig handel, at overvågning og udemokratiske tiltag er nødvendig terrorbekæmpelse, at jeres indvandrefjendskhed er humanisme. Men publikuns begejstring skyldes, at vi på tilskuerpladserne ser klovne i selvsving, som vælter rundt i manegen. Det urkomiske ved forestillingen er, at I og jeres spindoktorer og lobbyister i fuld alvor tror, at vi tror på et eneste ord af, hvad I siger. Derfor ler vi, så tårerne triller for at overkomme fortvivlelsen.

Det er forfærdelig svært at tilgive jer, for I ved udmærket, hvad I gør.

PS: Det smerter mig at bruge klovne som metaforer, for klovne er elskelige.

Birgit Horn,