AFVISTE ASYLANSØGERE KAN OGSÅ VÆRE BANGE
On Wed, 15
Jan 2003 11:10:58 +0100, "Esben Geist" <esben.geist@drc.dk>
wrote:
Debatindlæg i Politiken d. 14.1.2003:
AFVISTE ASYLANSØGERE KAN OGSÅ VÆRE BANGE
Af Andreas Kamm, Generalsekretær Dansk Flygtningehjælp
Danmark har i øjeblikket store problemer med at få afviste
asylansøgere til at vende hjem. Yderligere restriktioner er næppe nok til at få
dem til at rejse. Dansk
Flygtningehjælp har et andet bud. Hjælp positivt med vejledning og støtte. Det
vil have langt større effekt.
Lad det være sagt med det samme. Afviste asylsøgere skal
hjem, med mindre der er helt særlige humanitære grunde til at hjælpe dem her i
landet. Det er lige så selvfølgeligt som vores pligt til at give asyl til de
forfulgte - altså de flygtninge, der har behov for beskyttelse.
Når det nu er så selvfølgeligt, at afviste asylsøgere skal
hjem, hvorfor har vi så 2300 personer, som ikke er rejst, selv om de er blevet
bedt om det. Ja, det kan der være
flere grunde til, men lad os først se lidt på de 2300.
En del af de afviste vil faktisk gerne medvirke til deres
egen hjemrejse - alligevel kan de ikke komme hjem. Det kan for eksempel være
fordi deres land ikke ønsker at modtage dem eller måske fordi man ikke kan
finde en realiserbar rejserute til hjemlandet.
Der er også dem, der kan hjemsendes, hvis de vil medvirke
til det. Men det vil de ikke - eller det tør de ikke. Det er denne sidste
gruppe, der er i fokus, når integrationsminister Bertel Haarder, søger veje til
løsning af dette hjemsendelsesproblem i sine ny lovforslag.
Et væsentligt spørgsmål er, hvorfor disse mennesker ikke vil
hjem, og hvorfor de opfatter et helt udsigtsløst liv i Danmark som mere
attraktivt end at genstarte tilværelsen derhjemme. Spørgsmålet bør undersøges, for ingen kender
svaret. Men vi kan godt give et bud.
1. Nogle er faktisk bange for at komme tilbage. De frygter
for den vold og terror, som præger deres hjemland, og som også kan ramme dem
selv. De oplever sig selv som flygtninge, men er det ikke i
Flygtningekonventionens forstand. Det de har været igennem derhjemme og på
flugten har sat mange ar på sjælen, og de kæmper nu imod - tør ikke andet.
2. Nogle kan ikke overskue, at skulle vende hjem. Der er
ikke noget at komme tilbage til. Ressourcerne er brugt på flugten. Bolig, arbejdsmuligheder og andre
forudsætninger er ikke eksisterende. Hertil kommer måske det prestigetab, de
har lidt ved det fejlslagne
udvandringsforsøg. Det mulige svigt af andre i familien, når drømmen
opgives og de vender hjem igen, kan også spille en rolle.
3. Nogle tror - af den
ene eller anden grund - at de i den sidste ende alligevel får lov til at
blive. At de ved at kæmpe kan få mulighed for at realiserer deres forståelig
drøm om at skabe en tilværelse for sig selv og deres familie her i vores land
eller et andet sted i Europa.
Som sagt ved vi ikke hvordan det forholder sig. Det ville
være rart at vide. For vidste vi det,
kunne vi bedre håndtere det dilemma, at mange af de 2300 afviste
asylsøgere som skal hjem, ikke kommer det, fordi de enten ikke tør eller ikke
vil medvirke til hjemsendelsen.
Fastsættelse af udrejsedatoer, inddragelse af lommepenge,
det intetsigende og perspektivløse livsperspektiv i asylcenteret og truslen om fængsel
gør det næppe. I Dansk Flygtningehjælp mener vi, at der skal satses på en
forstærket oplysnings-, vejlednings- og rådgivningsproces. Det skal
selvfølgelig ikke kunne benyttes til at trække tiden her i landet ud - men være
med til at forkorte den.
Hertil kunne man yderligere overveje en mere konkret støtte
til den enkelte, à la integrationsministerens økonomiske støtte til de, som
tager frivilligt tilbage. Positivt hjælp kan bidrage til at genskabe
livsperspektivet for den enkelte. Og nedbringe de store udgifter der ville være
ved at skulle sætte ind med politi og fængslinger.
Men vi bør også huske på, at livet derude i
konfliktområderne ikke er let. Den indsats vi kan gøre her i Danmark, bør suppleres med en
massive indsats fra os og det internationale samfund for at forbedre forholdene
for verdens fattige og forfulgte.
Der skal være sammenhæng i tingene.