20 Feb 2003
Åbent brev til Folketingets partier
I forbindelse med den måske forestående krig mod Irak, mener vi, at
danskerne har krav på at blive oplyst og forberedt på, hvad en sådan krig
kan medføre. Vi vil derfor stille de politiske partier følgende spørgsmål.
Vi ser frem til et svar inden d. 28/2 2003.
1. Hvor store omkostninger, menneskelige og materielle, regner I med at
en krig vil medføre?
2. Hvad er jeres loft for menneskelige omkostninger, før I siger stop
for videre krigsførelse?
3. Hvilke betingelser anser I for at skulle være opfyldt før vi skal
gribe til våbenmagt mod et andet land?
4. Hvis kurderne vil danne en selvstændig stat i Irak vil I støtte den
eller bekæmpe den?
5. Hvis Tyrkiet besætter de kurdiske områder af Irak, vil I så støtte
tyrkerne eller kurderne?
6. Hvad vil I gøre, hvis de krigsførende lande overtræder folkeretten,
jævnfør USA's støtte til kupgenerelerne i Venezuela i 2002?
7. Hvis krigshandlingerne ikke er afsluttet efter 3 mdr. og Saddam
Hussein stadig er ved magten, hvad er så jeres udspil?
8. I tilfælde af at der forekommer krigsforbrydelser under krigen, hvem
mener I så, skal dømme dem?
9. Hvordan vil I behandle soldater, som mener, at denne krig er
uretfærdig, og som derfor nægter at udføre ordrer?
10. Hvad vil I gøre ved de lande, som ikke overholder FN-resolutioner,
jævnfør Israel som ikke har opfyldt resolution 242 fra 1967?
Med venlig hilsen
Ingen krig mod Irak - Hjørring
Bent H. Jørgensen Peder Hvelplund
Jørgen H Nielsens Vej 8 1. Tagholmvej 139, Gl.
Vennebjerg
9800 Hjørring 9800 Hjørring
skjelbo@has.dk <mailto:skjelbo@has.dk>
hvelplund@mail.dk <mailto:hvelplund@mail.dk>