Johs Kühles tale i anledning af krigen
holdt ved fredsdemonstrationen i Frederikshavn d. 22.03.03
Jeg er utryg og jeg er bange.
- Og har været det i stigende grad siden den 11. september 2001.
Men min frygt og min angst har flyttet sig.
Først var det terrorismen, der gjorde mig bange.
Men nu frygter jeg mere for dem, som har erklæret terrorisme krig.
Det som amerikanerne kalder war, against terrorisme.
Med war, mente amerikanerne war.
krig - med alle krigens omkostninger.
Man ville sagde GW Bush allerede den 11 september,
finde de ansvarlige og stille dem for en domstol.
- "Bring them to justice".... sagde han.
Og så førte man krig i Afganistan
og tog man en masse unge mennesker - al Quada folk til fange
og har holdt dem siden på Guantanamobasen siden .
- Men uden at bringe dem "to justice".
- De har ikke været stillet for nogen dommer.
De har ikke fået fastsat nogen straf.... - Det ligner ren hævn.
Og det gør mig mange. Fordi ordene ikke betyder det de står for. -
Når "justice" i virkeligheden betyder hævn,
uden respekt for menneskets rettigheder i en demokratisk verden
Når retfærdighed bliver identisk med hævn...bliver jeg bange.
Hævn er der aldrig, aldrig kommet noget godt ud af....
Vold avler vold.
hævn kræver gengældelse.
Og det kan fortsætte sådan til alle parter forbløder.
Det er der masser af eksempler på i historien.
Men sådan talte USAs præsident efter 11. sept. Det gør mig bange.
Nu er der krig i Irak.
For at afvæbne Saddam Hussein. Som måske har masseødelæggelsesvåben.
Siger den amerikanske regering.
Men det er ikke lykkedes at bevise påstanden, selvom man har prøvet.
Verden er blevet splittet på spørgsmålet.
Europa er blevet splittet
Og befolkningerne er splittet......
Nu har de såkaldt allierede valgt at gå enegang imod flertallet i FN.
Ikke, at der noget positivt at sige om Saddam Hussein.
Men hvor stor er den reelle trussel hos et forarmet og udsultet folk.
Kan man virkelig gå i krig på en mistanke.
Som man ikke kan dokumentere....
Af frygt for mulige fjendtlige handlinger fra folk i Irak
har de allierede valgt at gå i krig.
Og der er vel ingen tvivl om, at de allierede vinder krigen......
Men vinder de krigen mod terrorisme.
Når de selv bruger terrorismens metoder.
tænk, hvis de nu ikke finder masseødelæggelsesvåben.
Prøv en gang at forestille jer,
at man undersøger hele landet og ikke finder noget af det man troede.
Kan man forestille sig at hærledelsen vil erklære landet for "clean"
og krigen derfor som stort set uberettiget.
Hvis ikke der er masseødelæggelsesvåden, så vil de blive placeret der....
Og derfor er jeg bange.
For når først ret og rimelighed er blevet skubbet til side en gang
er grundlaget for tillid forsvundet for altid.
Måske vinder de allierede hurtigt krigen i Irak,
Men jeg tror ikke at krigen mod terrorismen kan vindes på den måde.
Den vrede og det had mod den amerikanske dominans -
mod den amerikanske livsstil i verden
som nærede terrorhandlingerne den 11. sep. 2001
Har nu virkelig fået næring.
- Det er som at hælde benzin på det brændende bål.
Det som sker er intet mindre en historisk fejltagelse.
Det er en misforstået anvendelse af magten til indbildt selvforsvar.
Som vi vil begræde i årtier fremover.
At Danmark er med til at bekræfte misforståelsen er ikke til at bære.
Og jeg er i disse dage flov over at være dansker.
Og som kristen synes jeg, det er endnu være.
Vi er med til at række Fanden en lillefinger....
Så har han med at tage hele hånden.
Mere terror, mere ødelæggelse mere død.
Vi er nødt til at gå ind for fred og forsoning,
Yde nødhjælp og være med i genopbygningen af Irak,
værne om menneskets ret til at leve og være her på kloden
i alle de leve år vi nu kan få.
Gud bevare ofrene for alt det, som sker nu.