Om bogen "Terrormyten og det amerikanske imperium”

anmeldt i Information af Jørgen Steen Nielsen 9/9 - samt et interview med forfatteren

Anmeldelse af Jørgen Steen Nielsen hentet fra Dagbladet Information

http://www.information.dk/Fremvisning/Bogsektion/BSeFrames.dna?pVisID=32721851635194119

og klik her på "Terrormyten og det amerikanske imperium " så kommer man til denne informative anmeldelse (som måske kan inspirerer andre til at abonnere på Information). Mvh Arne Hansen

----------

DE ENKLE SVARS FORBANDELSE

Af JØRGEN STEEN NIELSEN, 9. september 2003

Den globale terrortrussel er stærkt overdrevet – til gengæld er banaliseringen af den moderne verdens problemer stærkt truende, hedder det i opsigtsvækkende bog to år efter 11. september

Ny bog

Det er noget af en bedrift – arbejdsmæssigt som intellektuelt – forfatteren og idehistorikeren Rune Engelbreth Larsen har præsteret med bogen Terrormyten og det amerikanske imperium, som udkommer i dag.

Over 385 sider får han med stor præcision og imponerende indsigt ført os igennem historien og helt up to date med konflikterne i Israel-Palæstina, Eksjugoslavien samt Irak og får disse tre determinanter for den internationale udvikling føjet ind i diskussionen om, hvordan den komplicerede og skrøbelige, ny verdens(u)orden skal forstås og forvaltes.

Vigtigst af alt får Rune Engelbreth Larsen rettet et tiltrængt angreb på den forenklingens mytologi, der helt er ved at tage magten i international storpolitik, og som måske udgør den allermest alvorlige trussel mod bestræbelserne på at håndtere globaliseringens udfordringer.

Vulgariseringen og banaliseringen af de store globale konflikter kommer klarest til udtryk, når George W. Bush åbner munden.

»Hver eneste nation i hver eneste region skal nu træffe en beslutning. Enten er man med os, eller også er man med terroristerne,« sagde som bekendt den amerikanske præsident for to år siden i en parafrase over Vorherre Jesus Kristus.

De gode og de onde

Denne opdeling af verden mellem ’de gode’ og ’de onde’ har Bush bestemt ikke patent på. Engelbreth anfører, at aktører som Osama bin Laden, Mogens Camre og Ralf Pittelkow taler samme sprog. Han kunne vel også have nævnt statsministeren, der afviser mere nuancerede diskussioner af f.eks. Irak-krigens legitimitet (’verden er et bedre sted uden Saddam, så enkelt er det’). Eller sågar kulturministeren, der afsporer en tiltrængt værdidebat med sine negative skabeloner af modparten.

Sådan tale om ’de gode’ versus ’de onde’ er »det mest grundlæggende og dehumaniserende modsætningspar« i dagens storpolitiske retorik, anfører Engelbreth og påpeger, at også større ånder end de ovennævnte bærer ved til forenklingens retorik.

Forfatteren gennemfører en tankevækkende analyse af Francis Fukuyama (The End of History) og Samuel Hun-tington (The Clash of Civilizations), som begge kritiseres for at søge entydige forklaringer og simple drivkræfter bag de komplekse globale udviklingskonflikter.

»Det er fristende at udråbe én ’årsag’ til det globale konfliktscenario, fordi det synes så befriende letfatteligt og overbevisende nemt at forholde sig til i stedet for virkelighedens virvar af lokale og globale bevæggrunde. Hos Fukuyama er det antimoderne kræfter, der forsinker liberalismens verdensherredømme, hos Huntington er det civilisationskarakteristika, der genererer nye konflitscenarier,« skriver Engelbreth.

»Problemet er, at vi naturligvis altid helst vil til ’nældens rod’ og indkredse lige nøjagtigt dét, der er den ultimative årsag til problemer og lidelser, så vi kirurgisk kan fjerne ’knuden’ og kurere ’patienten’ – i dette tilfælde verden.«

Det er en forenklingens forsyndelse, som verden har mødt før – nazisterne ville fjerne jøderne og løse alt, marxisterne ville fjerne kapitalismen, nationalisterne indvandrerne, zionisterne palæstinenserne osv.

Imperie-drømmen

Men verden møder den nu med uhørt gennemslagskraft i den amerikanske regerings iscenesættelse af det godes kamp mod det onde i ’krigen mod terror’. En krig, hvis egentlige motiv er den neokonservative drøm om et amerikansk imperium med uindskrænket global magt, og hvis overordnede drejebog lå klar længe inden angrebet på World Trade Center. Osama bin Ladens synliggørelse den 11. september 2001 som »virkelighedens svar på fiktionens behov for den arketypiske superskurk« var – midt i tragedien – svaret på de neokonservatives hedeste drømme.

»Lige så urealistisk megaloman, som han er i sin egen og al-Qaedas selviscenesættelse, lige så effektfuldt troværdig synes han paradoksalt nok at blive opfattet« og markedsført af Bush-regeringen. Og da Osama blev usynlig, overtog Saddam Hussein rollen og funktionen.

Men ligesom Iraks diktator ikke havde de masseødelæggelsesvåben, der blev udskreget som en overhængende trussel mod verdensfreden, så er truslen fra de internationale terrornetværk langt mindre, end man må få indtryk af ved at lytte til såvel bin Laden som til Bush og i øvrigt alverdens medier. Engelbreth opregner otte større terroraktioner siden 11. september 2001 (og frem til manuskriptets afslutning i juli) med i alt 317 dødsofre. Forfærdeligt, men hvad er det mod, at der i USA årligt dræbes 28.663 med de våben, amerikanerne besidder, at 42.116 mister livet i den amerikanske trafik, og at der er 32,9 mio. fattige amerikanere?

Det bemærkelsesværdige ved Osama bin Ladens trusler og andres vedvarende betoning af disse trusler er derfor »ikke den overvældende effekt heraf, men den yderst begrænsede effekt heraf!«

Bogens pointe er ikke, at man skal vende det blinde øje til terror, tyranni og undertrykkelse. Én pointe er, at krigen mod terror – trods knusende militærinvasioner i Afghanistan og Irak – ikke viser overbevisende tegn på at svække terroristerne. En anden, mere overordnet er, at der næppe er chance for at løse de problemer, terrorismen afspejler, hvis ikke der gøres op med »det 20. århundredes vestlige dobbeltmoral«, hvor kun nogle – og hele tiden skiftende – tilfælde af tyranni og undertrykkelse tages alvorligt.

Og en tredje pointe – bogens afgørende – er, at iscenesættelsen af Vestens værdier i »fundamentalistiske kategorier« er kontraproduktiv, fordi de globale konfliktscenarier er alt for komplekse til at kunne indpasses i den slags skematiske forenklinger – hvad enten det er Huntingtons, Bushs eller Camres. Og dertil i direkte modstrid med det, iscensætterne hævder at stå for.

»Hvis det virkelig er pluralisme, individualisme og humanisme i vestlig, historisk forstand, vi ønsker at fremme, må det netop ske i overensstemmelse med pluralismens, individualismens og humanismens karakter.«

Skæbnes ironi – tidens mulige tragedie – er, at folk, der taler om virkelighedens kompleksitet, så nuanceretog begavet som Rune Engelbreth Larsen gør det, har så ringe chancer for at trænge igennem i en medievirkelighed på konstant jagt efter enkle, komfortable slogans fra hårdtslående magtudøvere.

jsn@information.dk

*Rune Engelbreth Larsen: Terrormyten og det amerikanske imperium. 385 s., 298 kr. Tiderne Skifter.

Interview med Rune Engelbreth Larsen som

Ekstra Bladet gennemførte, men som de undlod at bringe.

OSAMA ER EN FIASKO

Århus-forfatter: Straf statsledere for løgn og bedrag

- De er fulde af løgn - Anders Fogh Rasmussen, George W. Bush og de

andre krigsførende statsledere. Det er den vigtigste lære af krigen i Irak.

Den kørte ellers som smurt i olie, og bagefter troede de, at de kunne

lægge sig

til at sove indtil næste valg. Men de forregnede sig.

Skarpe anklager mod verdens magthavere flyder ud af munden på Rune

Engelbreth Larsen. Om løgn, bedrag, fejhed og blodig kynisme i dansk

og

international toppolitik. Om vildledte svinehunde. Og om den 36-årige

forfatter og idéhistorikers stærkt kontroversielle men

veldokumenterede bog

'Terrormyten og Det Amerikanske imperium', der udkommer tirsdag.

Den fuldskæggede familiefar ligner en tam småbørnspædagog, som han

sidder og

misser mod solen i noget der kunne ligne Paradisets Have i Århus.

Men provins-idyllen giver ikke genklang i mandens holdninger. De

sitrer af

indignation og oprørstrang.

HISTORISK

BEDRAG

Rune Engelbreth Larsens hovedanklage er, at USA's officielle

undskyldning

for at storme Irak var, at den despotiske diktator Saddam Hussein lå

inde

med masseødelæggelsesvåben og at verdensfreden var i fare.

Det har vist sig at være et historisk bedrag. FN's våbenindspektører

har

ikke fundet et eneste masseødelæggelsesvåben i Irak. Og i sin bog

dokumenterer Rune Engelbreth Larsen overbevisende for, at det fra

første

færd var økonomiske og politiske interesser - og ikke terrortruslen i

skyggen af 11. september eller Saddams våbenarsenaler, der drev George

W.

Bush i krig i Irak.

Forfatteren hævder da også, at USA's terrorkrig ikke har haft 'nogen

som

helst effekt mod terrorisme'.

- De vestlige toppolitikere og medier har tværtimod gavnet de

islamistiske

terrorister ved at overdrive f. eks. Al-Qaidas magt og udbredelse,

siger

forfatteren og anfører, at den mytiske terror-boss Osama bin Laden og

hans

tilhængere netop næres af omverdenens frygt og en stærk

selvforståelse.

- Mange støtter hans synspunkter, men sandheden er, at bin Laden er

en

komplet fiasko i forhold til hans enorme medie-eksponering. Han har

flere

gange opfordret 1,3 mia. muslimer til at slå vesterlændinge ihjel

efter

terrorangrebene mod USA 11. september 2001. Men hans gennemslagskraft

har

været uhyre lille. Vi har IKKE set en ny bølge af terrorangreb. Slet

ikke,

fastslår Rune Engelbreth Larsen.

UDSULTEDE

BØRN

Forfatteren holder fast i, at Al-Qaidas magt er stærkt overdrevet, og

at der

ikke som det ser ud i den amerikanske præsidents objektiv - er tale en

multinational hær med magt til at kaste kloden ud i en ny verdenskrig.

- Men en katastrofe som 11. september-angrebet KAN gentage sig. Det

kræver

ikke de store midler. Er vi ikke nødt til at gardere os?

- Det er meget svært. Den mareridtsagtige aktion mod USA viser jo, at

man

kan begå massemord med negleklippere. Men selv hvis det gentager sig,

så

ville statslederne ikke kunne booste (oppuste, red.)

militærbudgetterne mere

end nu.

I sin bog påpeger Engelbreth Larsen det efter hans mening groteske

misforhold mellem den amerikansk dikterede 'overprioritering af

terrorisme

på bekostning af sult og fattigdom'.

Forfatteren lader de faktuelle kendsgerninger understøtte sin

hudfletning af

de ressourcekrævende, iscenesatte terrorkrige, mens han efterlyser

reel

vilje til at stoppe 'det tavse folkemord' mod verdens fattigste:

De 16.400 børn, der hver dag dør af sult. De 1,2 mia. mennesker, der

må leve

for mindre end en dollar om dagen. De 153 mill. U-landsbørn under fem

år,

der er underernærede.

Prioriteringen sættes i relief af, at USA's årlige militærudgifter er

godt

på vej til at runde 400 mia. dollars, mens de rige landes

investeringer i

eget landbrug f. eks. er seks gange større end deres bistand til

U-lande.

SVIN LETTERE

AT SLAGTE

For Rune Engelbreth er det en vigtig pointe, at amerikanske

passagerfly

eller skyskrabere stadigvæk er sikrere opholdssteder end f. eks. en

hovedvej.

Men terrortruslen overskygger fattigdoms-problemerne, selvom den

berører en

meget lille befolkningsgruppe. Og det ændrer sig efter hans mening

ikke,

selvom 11. september-katastrofen skulle gentage sig en eller to gange.

- Jeg vil ikke bagatellisere terrortruslen. Men nu HAR vi reageret

impulsivt, som vi skal. Nu må sagligheden tage over hos politikerne.

Vi må

ud af de banale firkanter, hvor vi i Vesten er de gode, og Islam

fremstilles

som 'ondskabens ideologi', mener Engelbreth Larsen, der aner, at visse

vestlige højre-politikeres hang til at dæmonisere muslimer og klistre

end

særlig militaristisk folkekarakter på de mennesker, er lige så

effektiv, som

den er ubegrundet og ubehagelig.

- Det er som bekendt lettere at slagte et svin end et menneske. Derfor

er

propaganda og forenklinger af komplicerede konflikter så farlige. De

har det

med at reducere mennesker til ondskabsfulde svin, som det så bliver i

orden

at behandle grusomt, siger Rune Engelbreth Larsen. Han udpeger

udenrigsminister Per Stig Møller som en af de hovedansvarlige for den

retorik og opportunisme, der skabte grobund for den danske

krigsdeltagelse i

Irak.

PINLIGT,

PER STIG

- Det er ekstremt pinligt, at en intellektuel som udenrigsminister Per

Stig

Møller benytter sig af løgn og vrøvl (Saddam Husseins

ødelæggelsesvåben,

red.) i sin argumentation for, at Danmark skulle deltage i krigen i

Irak.

Engang var han en anstændighedens politiker. Det er han ikke mere. Det

er

uundskyldeligt, mener Rune Engelbreth Larsen.

Manipulationen går igen, når USA's udenrigsminister Donald Rumsfeld

sammenligner nedrivningen af Saddam Husseins statue i Bagdad med

Berlin-Murens kollaps. I virkeligheden deltog meget få irakere i den

symbolske handling. Men tv-billederne efterlod det indtryk, at pladsen

var

fuld af jublende irakere. Det udnyttede Rumsfeld til det yderste.

Det er Rune Engelbreth Larsens håb, at bogen ripper op i politikernes

forklædninger. Samtidig opfordrer han vælgerne til at straffe de

folkevalgte, der manipulerer og lyver for at få en folkestemning med

sig.

- Stem på nogle andre. Det skal være min opfordring, og så må det være

et

krav, at ærlighed og redelighed styrer de store linier i politik. At

man

ikke siger ét, og gør noget andet, siger Rune Engelbreth Larsen.

For resten tror han ikke på indre svinehunde. I Danmark, Irak eller

USA:

- Det er en maske, som folk kan lokkes til at tage på. En ydre

svinehund!