”Terrorkrigen er fup,” siger tidligere Blair-minister .

Hvilken konsekvens vil Anders Fogh Andersen drage ?

 

 

D 10.09.03

Til statsminister Anders Fogh Rasmussen.

 

Jeg vil gerne bede dig kommentere nedenstående oplysninger og analyse fra den tidligere  britiske miljøminister Michael Meacher samt bede dig redegøre for hvilke konsekvenser det vil få for den danske regerings udenrigspolitik ?

Og det må gerne være i morgen d. 11. september på 2 års-dagen for det afskyelige terrorangreb  på World Trade Center og Pentagon (og 30-årsdagen for statskuppet i Chile med drabet på den demokratisk valgte præsident Allende, som var dirigeret fra USA af Kissinger)

 

Med venlig hilsen

Arne Hansen, Aldrig Mere Krig

 

On Tue, 9 Sep 2003 14:00:16 +0200, peacemail <peacemail@danirak.dk> wrote:

 

Jeg tillader mig at sende nedenstående sammenfatning af den tidligere

britiske miljøminister Michael Meachers analyse af terrorkrigen med enkelte

kommentarer fra mig selv.

Mange hilsner

Coilín ÓhAiseadha.

 

 

”Terrorkrigen er fup,”

siger tidligere Blair-minister

 

Den tidligere britiske miljøminister Michael Meacher kalder den amerikanske

krig mod terror for fup. 

 

Af Coilín Oscar ÓhAiseadha, 8. september 2003

 

I en analyse bragt i den britiske avis The Guardian lørdag den 6. september

påviser den tidligere minister, at USA’s hensigter med krigen i Afghanistan

og nu i Irak må være andre end de officielle forklaringer, der er fremlagt

for offentligheden.

 

Det officielle formål med USA’s invasion i Afghanistan i slutningen af 2001

(med en stærk international opbakning) var at bekæmpe det internationale

terrornetværk al-Qaida og især at fange eller dræbe netværkets leder, Osama

bin-Laden, som angiveligt stod bag terrorangrebene den 11. september.

Problemet med denne forklaring er, at der foreligger en række beviser, der

modsiger den. Disse beviser er blevet bragt i en række store amerikanske og

britiske aviser og tidsskrifter, som Meacher henviser til.

 

Mange advarsler – greb ikke ind

 

Inden den 11. september havde de amerikanske myndigheder fået mange

advarsler - fra 11 forskellige lande - om, at terrorister havde planer om at

foretage et sådant angreb. Men myndighederne greb ikke ind.

 

En efterretningsagent rapporterede i august 2001, at han havde en mistanke

om, at en fransk-marokkaner, Zacarias Moussaoui, havde planer om at angribe

World Trade Center i et fly, men FBI nægtede at give tilladelse til at

undersøge Moussaouis computer.

 

Også i august 2001 blev to højtstående eksperter fra den israelske

efterretningstjeneste sendt til Washington for at advare om, at en celle

bestående af 200 terrorister var i gang med forberedelser til en større

operation. De israelske eksperter kom med en liste, som inkluderede fire af

de flykaprere, der deltog i angrebene den 11. september, men ingen af dem

blev arresteret.

 

Meacher spørger, hvorfor amerikanske jagerfly ikke blev sendt i luften, da

passagerflyene blev kapret. Det var allerede almindelig praksis at sende

jagerfly i luften, hvis passagerfly afveg fra den fastlagte kurs. Hvorfor

blev de ikke sendt op, da der virkeligt var behov for dem? spørger Meacher.

Kan det tænkes, at der blev givet ordrer om at blive på jorden? Og i givet

fald, hvor kom disse ordrer fra?

 

Den tidligere forbundsanklager John Loftus har afvist, at forklaringen kan

ligge i udygtighed, når det gælder FBI’s og CIA’s rolle i angrebene. De

oplysninger, som europæiske efterretningstjenester kom med inden 11.

september, var for overvældende til, at der kan være tale om en fejltagelse.

 

 

Bin-Laden skulle ikke fanges

 

USA har ikke gjort noget ordentligt forsøg på at fange Osama bin-Laden.

 

To pakistanske partier forsøgte at få bin-Laden udleveret til Pakistan i

september og oktober 2001, men USA ville ikke gå med til det.

 

En amerikansk embedsmand har sagt, at der var en risiko for, at en for

snæver målsætning kunne føre til, at den internationale indsats ville falde

sammen, hvis bin-Laden blev fanget. Luftvåbenets General Myers, formand for

et panel, der sørger for forsvarets beredskab, har sagt lige ud, at

”formålet har aldrig været at fange bin-Laden”.

 

Luftvåbenet klagede endda i november 2001 over, at det havde haft mulighed

for at få ram på bin-Laden ti gange i løbet af de forudgående seks uger, men

at de ikke havde fået tilladelse til at angribe i tide.

 

(Meacher nævner det ikke, men jeg mindes en tale fra bin-Laden, hvor han

spørger: ”Hvorfor skulle man bruge syv ton, når syv gram var

tilstrækkeligt?” Hvorfor har det amerikanske luftvåben nedkastet

syvtonsbomber i Tora Bora, når man kunne have nøjedes med en enkelt kugle?)

 

Ingen forbindelse med Irak

 

Bush-regeringens påstande om, at invasionen og besættelsen af Irak bl.a.

skyldtes, at Iraks præsident Saddam Hussein havde forbindelser med den

internationale terrorisme, holder heller ikke vand, påpeger Meacher.

 

Nyhedsbladet Time Magazine har rapporteret, at forsvarsminister Donald

Rumsfeld ti gange efter 11. september bad CIA om oplysninger om en

forbindelse mellem Saddam Hussein og de terrorister, der foretog angrebene,

men efterretningstjenestens folk kom gang på gang tomhændede tilbage.

 

Genopbygningen af Amerikas Forsvarsværker

 

Det står derfor ifølge Meacher klart, at den gængse begrundelse for den nye

amerikanske udenrigspolitik, der officielt hedder krig mod terror, ikke kan

forenes med kendsgerningerne. Der må være en anden forklaring.

 

Denne forklaring finder Meacher i en analyse, der hedder ”Rebuilding

America’s Defenses” (Genopbygningen af Amerikas Forsvarsværker). Analysen er

bestilt af bl.a. Dick Cheney (nuværende vicepræsident), Donald Rumsfeld

(forsvarsminister) og Paul Wolfowitz (viceforsvarsminister) og skrevet af

den nykonservative tænketank Project for the New American Century (Projekt

for det Nye Amerikanske Århundrede) i september 2000.

 

Analysen fastslår  bl.a., at behovet for en stærk amerikansk tilstedeværelse

i den Persiske Golf rækker længere end konflikten med Saddam Hussein; at

amerikansk lederskab på globalt plan mest effektivt kan opnås sammen med

allierede som Storbritannien; og at fredsskabende missioner kræver

amerikansk lederskab fremfor lederskab fra FN’s side.

 

Biologisk krigsførsel kan blive acceptabel

 

Analysen antyder, at biologiske våben, der kan ramme bestemte genotyper,

muligvis kan gøre biologisk krigsførelse til et politisk acceptabelt

redskab. 

 

Analysen identificerer Nordkorea, Syrien og Iran som farlige regimer og

argumenterer for, at disse landes eksistens retfærdiggør, at der skabes ”et

verdensomspændende kommando- og kontrolsysstem”. Det drejer sig med andre

ord om en plan for indførelse af amerikansk verdensoverherredømme.

 

Påskud med historisk fortilfælde

 

Meacher argumenterer for, at terrorangrebene den 11. september blot

fungerede som et påskud for at realisere denne plan.

 

Højtstående amerikanske embedsmænd havde allerede i juli 2001 advaret en

pakistansk diplomat om, at USA ville angribe Afghanistan i oktober.

 

Der er et historisk fortilfælde for disse begivenheder: Det er dokumenteret,

at den amerikanske præsident Roosevelt havde fået en advarsel om, at

angrebet på flådebasen Pearl Harbor den 7. december 1941 var under

opsejling, men oplysningerne nåede aldrig frem til flåden. Angrebet var med

andre ord ingen overraskelse, men fik den funktion at fremprovokere en

opinion for krig mod Japan.

 

Der er tankevækkende, at den ovennævnte analyse påpeger, at den proces,

hvorigennem USA vil kunne påtage sig den nye dominerende rolle i verden, vil

tage lang tid medmindre der kommer ӎn eller anden katastrofal og

katalyserende begivenhed  - ligesom et nyt Pearl Harbor.”

 

Angrebene den 11. september 2001 gjorde en ellers uspiselig strategi

acceptabel.

 

Skjult dagsorden

 

Den virkelige baggrund for den nye strategi ligger i USA’s (og

Storbritanniens) behov for energikilder. Krigen i Afghanistan skulle give

adgang til olieressourcerne omkring Det kaspiske Hav, og krigen i Irak

skulle give direkte adgang til landets kæmpemæssige olieressourcer.

 

 

Meacher konkluderer, at der ligger en skjult dagsorden bag den såkaldte

”globale krig mod terrorisme”. Han spørger, om det ikke er upassende for

Storbritannien at samarbejde om denne dagsorden og foreslår at ændre kurs. 

 

For os, der har fulgt med i den kritiske debat om terrorkrigen siden

september 2001, er der ikke noget nyt i Meachers analyse. Stort set alle de

kilder, han henviser til, findes på internettet.

 

Men ét er, at den internationale fredsbevægelse længe har påpeget, at den

nye amerikanske udenrigspolitik ikke hænger sammen med de erklærede mål;

noget andet er, at et tidligere medlem af den britiske regering slutter sig

til koret af højtstående politikere, der råber op om, at den såkaldte ”krig

mod terror” er et stort politisk fupnummer.

 

 

Michael Meachers artikel kan læses på engelsk på følgende hjemmeside:

http://www.guardian.co.uk/september11/story/0,11209,1036694,00.html

 

 

 

--

Den danske Komité for Fred og Udvikling i Irak, www.danirak.dk