17 Sep 2003

Skatten er krigskompleksets hovedkilde. Den er det led, der forbinder vores daglige arbejde og krigsopbygningen. En anden vigtig kilde er investeringer – især fra pensionskasser. Ønsket om en sikker alderdom giver risiko for en usikker dagligdag.

Fredsskat.

Af Geo Horn

Vi må alle forholde os til os selv, vore nærmeste, arbejdsplads, samfund, nation, globalisering (internationale- og multikulturelle forhold) og biosfæren. Denne forholden forløber efter to vidt forskellige modeller: dominansmodellen og partnerskabsmodellen. Dominansmodellen eller herskerkulturen er hierarkisk og autoritær og kontrollerer ved hjælp af skyld, frygt og magt. Det er OS og DE ANDRE, og hvis de andre bliver vore fjender, skal de besejres eller ødelægges.

Man kunne have håbet, at verden efter den kolde krig var kommet på bedre tanker og havde indset herskerkulturens fallit og var slået ind på partnerskabsmodellen, hvor det personlige forhold til de syv essentielle livsområder fra indledningen forløber på en helt anden konstruktiv måde. Det skete desværre ikke.

Efter 2. verdenskrig fik vi også et fredshåb. Også den gang valgte vi forkert. I l948 begyndte et våbenkapløb, der siden har forbrugt tusinder af milliarder af dollars, uden vi har fået mere fred og sikkerhed. Herskerkulturen i øst og vest lovede ellers med de ultimative våben at skaffe os ultimativ sikkerhed. Vi blev snydt. Nu er krigen mod terror i fuld gang. Det er os mod de andre. Igen bliver vi snydt. Herskerkulturen bruger stadig astronomiske summer destruktivt. Det kræver menneskeliv og penge.

Militærskat er økonomisk mandat til staten til at planlægge, forberede og udkæmpe krig. Det bringer mennesker i en alvorlig samvittighedskonflikt. Af den udspringer tre vigtige spørgsmål:

Er det en menneskeret at nægte at slå ihjel?

Er det en menneskeret at nægte at lære andre at slå ihjel?

Er det en menneskeret at nægte at betale andre for at slå ihjel?

Drab ved stedfortræder fritager ikke den passive borger for skyld. Vi står med et etisk problem om skyld og ansvar. Hos de, der bruger våbnene. De, der betaler for dem. De, der producerer dem, og de, der investerer i dem.

I dag har vi i princippet lov til at forkaste krig, men samtidig tvinges vi til at gøre krigen mulig med økonomiske midler. Traditionen siger, der er en pligt til at betale til forsvaret/krigen. Hvorfor er der ikke en pligt til at betale til freden?

Jamen, den skaffer forsvaret jo!

Gør det? Al menneskelig erfaring viser det modsatte. Især i disse tider behøver vi ikke lede efter eksempler.

I et demokrati bør et mindretal ikke stilles over for en samvittighedskonflikt, der kun kan løses ved at bryde loven. Vi har samvittighedsfrihed. Vi har ytringsfrihed og religionsfrihed. Vi har retten til at nægte at slå ihjel. Vi kan blive militærnægtere.

Militærnægtelse er et første skridt på vejen. Men militærnægteren betaler stadig andre for at gøre det, han ikke selv vil. Dertil kommer, at nægtelse af militærtjeneste i stigende grad bliver irrelevant, fordi den moderne krig mere har brug for smart isenkram end for soldater, og de soldater, man får, vil være professionelle soldater.

Det må høre til en persons frihed at kunne nægte at acceptere og at samarbejde med henblik på den største af alle forbrydelser, krigen.

Samvittighedskonflikten kan løses ved at indføre en fredsskat. Det er ikke skattenægtelse. Det er skatteomlægning. Skatteborgeren oplyser på selvangivelsen, at vedkommende ønsker, at det beløb, der normalt ville gå til militæret, i stedet går til en fredsfond, der så anvender pengene til positive og kreative formål (partnerskabskultur) i stedet for til herskerkulturens negative og destruktive formål.

Ved hjælp af lovgivning om fredsskat kan man på demokratisk vis fremme fred og udvikling. Borgeren får selv indflydelse på pengenes anvendelse, hvilket er i god overensstemmelse med den herskende ideologi. Målet for Anders Fogh Rasmussens regering er at skabe større, individuel valgfrihed inden for den offentlige sektor: ” Det, at folk vælger selv, medfører en meget markant ændring i tankegangen.” (Kilde: Statsministeren. Informations tillæg I 2 side 5 den 6.6.2003)

Det går fint i tråd med Venstres mottoer om ”Frihed under ansvar” og ”Tid til forandring”.

I regeringens reformprogram ”Velfærd og Valgfrihed” hedder det: ”Frihed til selv at vælge er en hjørnesten i regeringens strategi for at modernisere den offentlige sektor.”

Når det gælder eksklusivaftaler, udtaler Venstre: ”Vi tror på, at folk selv kan finde ud af, hvad der gavner dem bedst”.

Når de konservative diskuterer pjækkeri i uddannelserne, siger de: ”Der skal være plads til det enkelte menneske i det her system.” ( Den konservative uddannelsespolitiske ordfører i middagsradioavisen ll.4.2003).

Regeringen ønsker, at folk skal have frihed til selv at vælge sygehus, læge, børnehave, skole, hjemmehjælp, plejehjem, fagforeningsmedlemskab og pensionsopsparing. Ingen af de områder kan etisk eller moralsk sammenlignes med valget vedrørende drab ved stedfortræder. Krig er et essentielt problem, der berører fundamentale rettigheder i samfundet. Det handler om livet, menneskets værdighed og legaliteten. Politik skal respektere borgerne og kæmpe for borgernes bedste og ikke for særinteresser.

De, der føler, de har brug for et militært system, kommer selv til at betale for det – i modsætning til i dag, hvor skatteunddragelser oftest findes hos forsvarstilhængerne (bl.a. de multinationale). Man bør også tænke på. at penge, der investeres i civile formål , giver større samfundsmæssig udbytte end de, der investeres i militære formål (FN rapport fra 1980´erne).

En fredsskat er et ja til fred, retfærd og udvikling. Den er en etisk investering og på linje med militærnægtelse. Den er et bidrag til FNs 10-år viet til ”Fredskultur og ikke-vold for verdens børn” – og til alle menneskerettighedserklæringer og –konventioner.

Fredsskat er udtryk for social ansvarlighed parret med ønsket om fuldt ud at deltage i samfundets fredelige udvikling. Den er en demokratisk nyskabelse til støtte for international retsorden og demokrati, samt forsvar for menneskers frihed og samvittighed. Fredsskat er solidaritetsarbejde og et indlæg fra partnerskabskulturen mod herskerkulturen.

Parlamenterne i otte lande er blevet præsenteret for forslag om lov om fredsskat: Australien, Tyskland, Italien, Nederlandene, Norge, Storbritannien og USA.

Der er kampagner for fredsskat eller militærskattenægtelse i 17 lande. Bag dem står bevægelser, der benytter ikkevoldelig, civil ulydighed med det formå at forhindre at krigssystemet får penge.

Danmark har de sidste 10 år haft en privat Fredsskattefond med frivillige bidrag fra enkeltpersoner.

Den første indvending mod fredsskatten er, at det ikke kan lade sig gøre. Men det passer ikke. Der er præcedens. Der er kirkeskatten, hvor man direkte slipper for en del af skatten, der ellers går til kirken. Der er DIS-ordningen (sømandsskat), hvor skibsrederen af konkurrencegrunde slipper for en del af skatten.

Lønmodtagerne har siden l990 haft ret til at nægte at arbejde med produktion af krigsmateriel (liv, ære, velfærd-paragraffen). Og så er der den civile værnepligt, militærnægterordningen.

Det er således praktisk muligt med valgfrihed og omdirigering af skat. Eksemplerne viser samtidig, at der er en sammenhæng mellem en bestemt indkomst og udgift på statsbudgettet,hvilket er en anden indvending.(Se mere nedenfor).

Regeringer har altid indkrævet skatter til særlige formål. Her føler nogle få eksempler.

Svejts.

En national forsvarsskat, som fik nyt navn i 1983: direkte forbundsskat.

Er man mellem 20 og 50 år (visse undtagelser) og ude af stand til militærtjeneste, så skal man betale en særlig skat.

Canada.

I 8 ud af 10 provinser kan skatteyderne vælge at betale deres skoleskat enten til religiøse skoler eller offentlige skoler i overensstemmelse med samvittighed.

I adskillige lande kan man trække bidrag til anerkendte velgørende formål eller registrerede politiske partier fra i skat. I Danmark kan vi fradrage årlige bidrag, der er tegnet kontrakt om med anerkendte velgørende institutioner. I England indkasserer regeringen pengene og lader dem siden gå til det formål, skatteyderen har udpeget.

Det er teknisk muligt at indføre fredsskat.

Indvendinger.

Fra det hidtidige forløb ved man, at fredsskat vil blive kaldt uansvarlig, anarkistisk, urealistisk, selvmorderisk, masochistisk, naiv, negativ og vanvittig. Prøv at sætte begrebet krig i sammenhæng med de ord. Et af dem gør knuder.

En anden indvending handler om præcedens. Hvis man laver en lov om fredsskat, så vil folk komme med egne kæpheste og forlange særbehandling. Folk, der ikke har bil, vil nægte at betale til vejene. Folk uden børn vil ikke betale til skoler osv.

Kan den slags ting sammenlignes med retten til at nægte at slå ihjel – også ved stedfortræder?

Retten til at nægte at betale til krig af samvittighedsgrunde vil ikke skabe præcedens, der ikke allerede eksisterer i anerkendelsen af retten til militærnægtelse. Kirkeskatten har heller ikke givet anledning til en byge af andre undtagelser, og her slipper man endda for en del af skatten, hvad man ikke gør ved fredsskatten. Her bruges pengene bare til noget skatteyderen mener er nyttigere for samfundet.

En tredje indvending går på, at uanset hvad du gør, vil regeringen bruge lige meget på militæret. Dine manglende indbetalinger vil bare blive hentet andre steder i budgettet.

Det er absolut en nærliggende mulighed. Derfor må loven skrues sådan sammen, at regeringer ikke kan fifle med ideen. Man må ikke kunne hente evt, manglende penge andre steder. Det må blive en politisk kamp. Deltagernes styrke kan så måles på støtten fra befolkningen. ”Del jer efter anskuelser”, hed det engang.

En fjerde indvending går på: Forsvaret beskytter også dig!

Jeg kan få bedre beskyttelse gennem et fredeligt og retfærdigt samfund. Og mange internationale traktater og –konventioner er på min side. Fredskultur er en ændring fra magtens og frygtens logik til kærlighedens og fornuftens magt. Fra herskerkultur til partnerskabskultur.

Moderne krig er en forbrydelse mod menneskeheden. Den er brud på hidtil gældende regler, som vi har skrevet under på i FN-pagten.

I Nürnberg-principperne er det fastslået ,at ansvaret ligger hos den enkelte, når det drejer sig om at udføre umenneskelige handlinger, også selv om man får ordrer dertil fra en overordnet.

Det gælder også bidrag til militærforberedelse, arbejdsindsats, penge og holdninger.

Vi er ansvarlige over for landets love. Men vi er også ansvarlige over for international ret. International lov står over national lov. Og højere endnu står samvittighedens. Vi har ikke lov at ødelægge verden.

Kofi Annan står for en FN-raport med titlen ”Prevention of Armed Conflict.” Her i henviser han til Nürnberg-charteret fra 1950, hvor der står, at den, der medvirker til at tilvejebringe angrebsvåben og til at opøve soldater i angrebskrig er klart indblandet i og ansvarlig for al den militære aggression, der udføres af hans regering.

Folk, der betaler militærskat, betaler for krig. Folk, der betaler fredsskat, betaler for fred. Det må være en menneskeret at have valgmuligheden. Samtidig må ”Vi, folkene i De Forenede Nationer” kræve vor organisation tilbage. For FN har intet højere mål, ingen større forpligtelse og ingen større ambition end at forhindre væbnet konflikt. Beskyttelse mod krig begynder og ender med beskyttelse af menneskeliv og fremme af menneskelig sikkerhed.

Alternativer til militæret.

Der har allerede været troværdige og funktionelle alternativer til militæret i mange år. I Gandhis frihedskamp for Indien indgik en ikke-voldelig hær på omkring 100.000 mænd. Den er beskrevet i Eknath Easwaran: Non Violent Soldier of Islam – a Man to Match his Mountain.

Blandt nyere initiativer til ikke-voldelig konfliktløsning kan nævnes Peace Brigades International (PBI). De har fungeret siden begyndelsen af l980´erne, som ”ubevæbnede bodyguards” for menneskerettighedsforkæmpere i Centralamerika, Østtimor, Sri Lanka og andre steder. Andre er Witness for Peace, Christian Peacemaker Teams, Balkan Peace Teams, Civil Peace Service (Ziviler Friedendienst), Non-violent Peace Force og Kvinder i Sort.

Alle den slags initiativer har brug for omhyggelig og omfattende uddannelse og træning. En deltager i den slags aktiviteter har brug for en integrerende magt frem for en trusselsmagt, Partnerskabsmagt frem for Herskermagt. Der er brug for kommunikationsfærdigheder, indfølingsevne og tålmodighed.

Det Danske Fredsakademi kan formodentlig supplere med yderligere oplysninger.

Den slags arbejde kræver penge. Det kan en fredsskat levere. Fredsskat er et blandt mange instrumenter til fremme af en global ændring fra herskerkultur til partnerskabskultur. Det er bydende nødvendigt at få afdækket, hvordan det militær industrielle og –videnskabelige kompleks er infiltreret i den globale verdensøkonomi. Og det er bydende nødvendigt at vække den offentlige bevidsthed om alternativerne til en voldelig og uretfærdig verden.

Folk må gøres bevidste om, at der ER alternativer til krig. Der findes moralske og etiske begrundelser for at omdirigere skattemidler fra krig til fred. Det er vel også for at skabe denne opmærksomhed, at perioden 2000-2010 er udråbt til FNs årti for en fredskultur og for ikke-vold for verdens børn. Samtidig er det Kirkernes Verdensråds årti for afskaffelse af vold.

Hvor er det mærkeligt, at det er så svært at overbevise folk om nødvendigheden af at flytte ressourcer fra krig og forberedelse af krig over til fred og forberedelse af fred. Tanken er især vanskelig for folk med magt.

Kilder: 1. Fredsskattefondens materiale om forslag til indførelse af fredsskat.

2. Fredsskat. Kvækerrådet for europæiske anliggende.

Kontaktpersoner for 1 og 2: Fredsskattefonden v/ Kai Lemberg. Sundvænget 9, 2900

Hellerup, tlf. 39 62 00 32.

3. Paying for peace: Is it a human right? (Tromsø 2002) Kontaktperson Bjørg Berg,

Mårvejen 7 N – 3124 Tønsberg, Norge.

4. www.fredsakademiet.dk

5. Elsk-værdig sikkerhed. Betænkning om dansk freds- og sikkerhedspolitik i det 21.

århundrede. (Fredskommissionen af 1998, www.fred.dk .)

6. Riane Eisler: Skålen og sværdet. Kulturhistorie i et nyt kønspolitisk perspektiv .

Gyldendal 1994.

7. Riane Eisler: The Power of Partnership. (New World Library 2002, 14 Pamaron Way,

Novato, Californien 94949, USA) www.newworldlibrary.com

(grundig gennemgang af vejen til en Partnerskabskultur).

Geo Horn geohorn@worldonline.dk