20.10.03

 

Folketingets Præsidium bør støtte undersøgelse af  Folketingets krigsgrundlag.

 

Af Birget og Geo Horn:

 

Til FOLKETINGETS PRÆSIDIUM

 

v/ Christian Mejdahl

 

Iraks manglende masseødelæggelsesvåben må være et svært dilemma for de medlemmer af Folketinget, som stemte for at Danmarks skulle deltage i krigen uden et FN-mandat.

 

Folkene bag DR-dokumentarudsendelsen ”Danmark i krig – De forsvundne våben” har lavet en minutiøs gennemgang af alt, hvad statsministeren og udenrigsministeren sagde til medierne og Folketinget fra september 2002 til krigen startede i marts 2003.

 

Masseødelæggelsesvåbnene var gang på gang statsministerens argument for krigen. Dokumentargruppen påviser et generelt mønster af fejlinformationer forud for krigen.

 

Anders Fogh Rasmussen sagde på et pressemøde i Bruxelles, at ”Irak har masseødelæggelsesvåben. Det er ikke noget, vi tror. Det er noget, vi ved.”

 

Per Stig Møller sagde direkte, at Saddam Hussein truer verdensfreden med kemiske, biologiske og måske atomare våben.

 

Det er nødvendigt besværgende at understrege, at det er en lykke for det irakiske folk, at Saddam er fjernet, men der er hundredvis af andre diktatorer. Vil Folketinget igen gå med til at fjerne en diktator med eller uden FN-mandat? Vil Folketinget gå med i endnu en krig, hvis landet af præsident Bush bliver betegnet som  en slyngelstat, som vestlige værdier skal udbredes til?

 

USA forestiller at gå foran i den kamp om et vestligt værdigrundlag, men USA har dødsstraf. Der bruges våben med forarmet uran, som ifølge en FN-rapport efterlader voldsom forøgelse af kræfttilfælde og børn født med deformiteter. Der er retsløshed for fanger i Guantanamo og Irak. USA forbeholder sig ret til at forurene ved ikke at underskrive Kyotoaftalen. Der er daglige mord p.g.a. våbentilladelse til alle private amerikanere.

 

Det volde den største bekymring at være vidne til en udvikling, hvor magt bliver ret.

 

Krigen mod Irak har forgiftet den politiske atmosfære, fordi ingen længere tror på eller har tillid til officielle informationer om internationale trusselsbilleder. 

 

 For at genoprette troværdigheden opfordrer vi dig - som formand for Folketingets Præsidium - til at  arbejde for, at en uvildig ekspertgruppe undersøger lovligheden af regeringens og de 61 folketingsmedlemmers beslutning om at Danmarks skulle deltage i den USA-ledede angrebskrig mod Irak

 

 Birgit og Geo Horn,

 

Teglværksvej 10,

 

9362 Gandrup