31.10.03
Stop hjemsendelsen af Afghanske flygtninge !
Krigshandlinger og kaos i Afghanistan fortsætter og skærpes, jf. nylige regulære slag mellem de krigsherrer, der dominerer regeringen, Talebans forøgede kampstyrke og fremtrængen - også med angreb på nødhjælpsarbejdere (jf. Dansk Flygtningehjælp d.10.09.03).
Forværringen er da også nu erkendt gennem at de militært involverede
lande for nyligt er gået med til en bebudelse af at FN-mandatet til militær beskyttelse af befolkningen
skal udvides til også at gælde udenfor Kabul.
En Rapport Amnesty International og adskillige pressemeddelelser fra Dansk Flygtningehjælp advarer da også mod at sende afghanske flygtninge tilbage til landet. Alligevel vil de danske myndigheder ikke stoppe forberedelserne til at tvangsudvise afghanske flygtninge fra Danmark uanset at omkostningerne er og bliver traumatiserede flygtninge.
Og det drejer sig om flygtninge, der i forvejen er tyndslidte af den lange ventetid. En ventetid, som ikke mindst går udover børnene jf. DR Nyheder Online søndag d. 26.10.03 "..Medarbejdere på Røde Kors' asylcentre siger, at de er så pressede, at de må lukke øjnene for alvorlige sociale problemer. Speciallæge Bente Reich: Jeg har set børn, som har oplevet noget ganske forfærdelig, og som ikke får den hjælp de behøver (Radioavisen 9:00)."
D. 22. juli i år blev de første to personer sendt til Kabul. På det tidspunkt kendte hverken FNs flygtningehøjkommissariat eller
International Organisation for Migration (IOM), der hjælper hjemvendte flygtninge, noget til sagen. Og efter at dansk politi havde afleveret flygtningene til afghansk paspoliti, er deres skæbne ukendt for os, men vi ved fra de tvangsudviste fra England, som Amnesty har talt med, at de var blevet helt overladt til deres egen kummerlige skæbne.
Udsendelsen af de to personer kom på trods af at Amnesty International kort forinden d. 23. juni havde udsendt rapporten " Afghanistan Out of sight, out of mind: The fate of the Afghan returnees " om den usikre situation i landet og hvori der fremgår, at Situationen er blevet stadig forværret i 2003. Den 28. juli udsendte Human Right Watch rapporten "Killing You Is a Very Easy Thing for Us", der især dokumenterede kvinders og børns farlige situation.
I øjeblikket er der masser af afghanske asylsøgere, der er blevet nægtet asylophold i Danmark og fået besked om at rejse og hvis de ikke tør skrive under herpå , så bliver flygtningene kategoriseret som
"samarbejdsuvillige" og fratages rettigheder.
Afgørelserne er faldet, på trods af advarslerne mod situationen i Afghanistan. Både fra UNHCR, FNs Højkommissariat for Flygtninge, som bl.a generelt advarer imod hjemsendelse af enlige kvinder uden
mandligt netværk, som risikerer forfølgelse ifølge UNHCR update fra juli 203 s. 35 punkt 89, (som myndighederne i øvrigt har den afskyelige praksis at tvinge forsvarsadvokaterne til at hemmeligholde
for klienterne). Og UNICEF, FNs Børnefond i Kabul slår i en skrivelse af 25.09.03 alarm om adskillige tilfælde af børns bortførelse og salg som sexslaver (trafficking) i Afghanistan. Og d. 6.10.03 skriver
Amnesty, at kvinders rettigheder simpelthen er fraværende under det nye afghanske styre.
De danske myndigheders deportation af afviste asylsøgere til Afghanistan (og afvisning af asyl til flygtede afghanske forældreløse børn med søskende i Danmark efter § 7.4) i denne situation er sket på
trods af, at der ikke er nogen aftale med hverken de afghanske myndigheder eller med UNHCR om hvad der skal ske med de hjemvendte flygtninge. Og "Ifølge chefen for FNs flygtningehøjkommissariat i
Kabul har man i FN været meget vred på den danske regeringen fordi den har presset alt for hårdt på for at tvinge meget få afghanske asylsøgere hjem til Afghanistan " kunne alle danskere høre i
middagsradioavisen d. 27. oktober 2003..
I en situation hvor "alternativerne" er "frivillig" hjemsendelse eller at komme på "madpakkeordningen" for derefter at blive tvangshjemsendt, så har mange afviste afghanere i løbet af sommeren i desperation forladt asylcentrene og valgt den uvisse skæbne fremfor Afghanistan.
Der er flere gode kræfter der fra forskelligt hold protesterer mod den uværdige behandling af disse mennesker i Danmark. Men vi har brug for at samle kræfterne, og lave en koordineret indsats for at stoppe regeringens planer om tvangsudvisninger. Dette kan f.eks. ske gennem koordineret henvendelse til myndighederne (fælles underskrift på åbne breve mm.), ved underskriftindsamlinger, indsamling til at køre kampagner for udvisningstruede flygtninge, læserbrevskampagner mm. - Og så love at vi vil holde øje med de afviste asylsøgeres skæbne hvis de alligevel bliver tvangsudvist.
De afghanske flygtninge skal være velkomne i Danmark, og have en værdig tilværelse - væk fra asylcentrene. Tilbagevendelse til Afghanistan bør kun ske frivilligt - og når situationen i landet
tillader det. Vi er nogle som synes det haster nu.
Ida H. Jakobsen, sygeplejerske, rune-ida@mail1.stofanet.dk
Leif Bork Hansen, sognepræst, tlf. 45872483, bork.hansen@mail.tele.dk
Julie Goldschmidt, sognepræst og tidl. medlem af Flygtningenævnet tlf. 45882460, JKG@KM.DK
Arne Hansen, lektor post@arnehansen.net
PS. Ovenstående er d. 4.11.03 viderebragt i Kristeligt Dagblad
http://www.kristeligt-dagblad.dk/forside/artikel:aid=53608
Danmark d. 4.11.03 sendtes appellen
Til alle medlemmer af Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik - til videre foranstaltning.
Stop hjemsendelsen af Afghanske flygtninge !