Demokrati hvad er det?

 

93.06.16 (forsøg på) Definition på det ideelle demokrati: ALADDIN:

 

Alle interessenter bør have . - lige indflydelse på og ansvar for - alle  fælles anliggender    - gennem aktiv deltagelse i - kvalificeret samtale/dialog med det fælles formål, at forliges under hensyntagen til alles interesser - på baggrund af fuld åbenhed om informationer - og (i komplekse samfund) med beslutningstagningsniveau nærmest muligt de berørte.

                           

(Læs først 1-6 lodret – og så vandret)

Direkte demokrati               - og specificeret til repræsentativt demokrati

                                               (jf. også  b. om vælgerkontrol og c.1-5 menneskerettigheder)

 

1. - Alle interessenter bør have         Alle valgret

 

2. - lige indflydelse på                      Lige valgret, alle stemmer vejer lige meget, ingen opstillings- og

   - og ansvar for                               spærreregler.

                                                         Partierne repræsenteres i forhold til stemmetallene.

 

3. - alle fælles anliggender                            Folkerepræsentation kan beslutte om alle samfundsanliggender

 

4. - gennem aktiv deltagelse i           Ytrings-, forenings-, forsamlingsfrihed

 

5. - kvalificeret samtale/dialog med

det fælles formål, at forliges under

hensyntagen til alles interesser          Mellem vælgere og valgte, mellem de folkevalgte indenfor eller imellem partierne

 

6. - på baggrund af fuld åbenhed om

informationer                                  Alle Folketings/regeringskandidaters planer skal fremlæges før valget samt at alle det offentliges informationer principielt skal være tilgængelige for offentligheden

 

7. - og (for komplekse samfund) med beslutningstagningsniveau nærmest muligt netop de mennesker, som det vedrører - og uden indblanding. 

Dvs. beslutningerne skal så vidt muligt flyttes nedad fra internationalt niveau (globale- og regionale(EU)niveau og til

- nationalt/lands-,

- amts- kommunalt niveau, - og til lokale institutions/virksomhedsniveau

- civilsamfundsniveau med (parti)foreningsniveau­, nabolags, familie - eller individniveau­,

MEN af hensyn til effektiviteten så må decentraliseringen kun gå netop så langt, at man stadig kan tage beslutninger der kan løse et problem på nødvendigvis netop det samme niveau, hvor også årsagen til problemet ligger. Dvs. det kan også være relevant at argumentere for at flytte beslutninger om et emneområde op på et højere/international niveau, f.eks EU eller FN (selvfølgelig forudsat at disse i øvrigt har  demokratiske beslutningsprocesser?)

 

 

 

 

Og ALADDIN  gælder også som udgangspunkt i videst muligt omfang  hvis dialogen(p.5) mislykkes, så det bliver nødvendigt med:

 

a.- afstemninger og accept af et princip om at et flertals vilje skal respekteres af et mindretal af befolkningen/alle berør­te(i det direkte demokrati) - eller blandt befolk­ningens valgte repræ­sentan­ter(i det repræ­sentative demokrati)

 

b. - og valg af repræsen­ta­tive demokratiske for­samlinger(repræsenta­tivt demokrati) viser sig nødvendige for at helheden/sam­fundet kan fungere.

 - b.2 Og ved folkets/interessenternes afgivelse/delegering af deres lovgivningsmagt til valgte repræsentanter, (og ved Folketingets videredelegering af lovenes administration til et regeringsapparat), så skal magtdelegeringen altid kunne kontrolleres af folket gennem at de valgte i Folketinget lever op til punkt 4-7. Og i sidste ende gennem at de folkevalg­tes mandat kun skal gælde bestemt tidsperiode, hvorefter mandatet fra befolkningen skal prøves ved valg.

Altså når de folkevalgte i et parlamentarisk system har udpeget en regering til at udføre lovene i det praktiske liv, så skal de folkevalgte - og især mindretallet af dem også  kontrollere regeringens administration - og  regeringens parlamentari­ske basis skal fremme muligheden herfor jvf. ovenfor punkt 6.Fuld Information og offentlighed i forvaltningen.

 

c.1. - Og altså altid med respekt for mindre­tallets grund­læggende menneskerettigheder: retten til livet, personlig sikkerhed, frihed fra slaveri og diskrimination af enhver art også f.eks. af homofile, frihed fra tortur og anden grusom og umenneskelig behandling.

c.2. - og mindretallets borgerlige og politiske rettigheder: tanke- og trosfrihed, informationsret, menings- og ytringsfrihed, for­enings- og forsam­lingsfrihed, lige ret for loven, ret til at deltage i sit lands styre, militærnægtel­se, frihed fra at slå ihjel, ejendomsret af goder til nødvendig selvforsørgelse, (dvs. frihed fra statens indgreb heri)

c. 3 - og mindretallets økonomisk-socia­le-kulturelle menne­skeret­tigheder: social tryghed og rimelig levestandard, arbejde, hvile, sund­hed, uddannelse, bolig og kulturelle goder. (dvs. statens aktive støtte til at alle individer stilles lige og derved får reel frihed til i mangfoldighed individuelt eller kollektivt selv at stræbe , uden hvilken enhver tale om valgfrihed og demokrati forbliver indholdsløs).

 

c.4. – og med respekt for ret til opretholdelse af et økologisk bæredygtigt naturgrundlag  og miljø  - også for de fremtidige generationer på hele kloden

 

c.5- Og hvis der alligevel sker undertrykkelse af menneskerettig­heder og ulovlig magtudøvelse på tværs af  ALADDINS 7 principper, så har borgerne ret og evt. pligt(jf  den internationale rets Nürnbergprincip om modstandspligt)  til civil ulydighed x) og oprør med  (ikkevoldelige midler), der ikke strider imod dets mål, når grundlovens muligheder er udtømte?

x) http://www.arnehansen.net/960601CIVI.ULYDIGHED.htm