Missilforsvar ansporer våbenkapløb

Dagbladet Information 26. februar 2004

Af JØRGEN DRAGSDAHL
Stik imod den danske regerings forventning besvares USA‘s missilskjold af Rusland med nye våben og drama-tiske øvelser


Analyse
Rusland har lige tabt en atomkrig! Så barsk var vurderingen i russiske medier efter sidste uges største russiske øvelse nogensinde med atomvåben – kun i Sovjets tid fandt lignende sted. Nederlagets årsag var, at russiske ubåde ikke kunne affyre deres raketter.
Men der er håb forude: Efter fiaskoen kunne russiske ledere oplyse, at man med held afprøvede ny teknologi til atombevæbnede raketter, så de kan gennemtrænge et amerikansk missilskjold.
Ifølge den næstkommanderende for Ruslands væbnede styrker, general Jurij Balujevski, »bekræftede prøven, at vi kan gøre ethvert anti-raket system forsvarsløst imod et angreb fra Ruslands strategiske styrker«. Generalen var så diskret, at han ikke udtrykkeligt sagde, at det nye våben er rettet imod USA. Det er blot »led i vort egenhændige svar på oprettelsen af enhver stats eller blok af staters missilforsvarssystem« – men bortset fra Rusland selv, så er det kun USA, som udvikler et forsvar mod interkontinentale raketter.
Præsident Putin slog også på reklametrommen. »Intet andet land i verden har for indeværende et tilsvarende våbensystem,« sagde han og tilføjede, at den nye teknologi »i nærmeste fremtid« vil forstærke atomarsenalet.
Øvelsen giver et sjældent indblik i et hjørne af storpolitikken, hvor Den Kolde Krig stadig raser. Ifølge Daryll Kimball fra The Arms Control Association, en forening af våbeneksperter i Washington, illustrerede den, at »USA og Rusland fortsat udvikler stadigt mere moderne og dødbringende raketsystemer, og at Den Kolde Krig fortsætter trods venlige ord fra Putin og trods den såkaldte nedrustningstraktat, der blev indgået sidste år«.
Pentagon lod sig, officielt, ikke imponere af den nye russiske teknologi. Rusland kan nemlig allerede, blot i kraft af arsenalets størrelse, overvælde et amerikansk missilforsvar. Men Phil Coyle, som i Clinton-årene var viceforsvarsminister og er ekspert i anti-raketsystemer, sagde til Los Angeles Times, at afprøvningen må være meget foruroligende set med Pentagons øjne, fordi »dette vil udgøre en trussel, som intet anti-raketsystem kan være effektivt imod«.

Våbenkapløb
Trods Coyles vurdering er det en rimelig antagelse, at Pentagon vil undersøge, hvordan den nye trussel kan imødegås. Faktisk vil amerikanerne meget gerne udvikle laserkanoner, som fra rummet kan ramme raketter så tidligt, at den nye russiske teknologi ikke har betydning. Og selve tanken bag den nye russiske teknologi – at raketters bomber skal være manøvredygtige, så de kan undvige et forsvarssystems missiler – har da også dannet udgangspunkt for amerikansk udvikling af raketbomber i mere end et par årtier.
I normalt sprogbrug er det denne gensidige udvikling af våben, hvor hvert nyt imødegås med endnu et nyt, som kaldes for et våbenkapløb. Men for et år siden lovede den danske regering, da den i en rapport argumenterede for brug af Thule-basen i USA‘s missilskjold, at sådan noget hører fortiden til. En konklusion i rapporten lød: »De amerikanske missilforsvarsplaner ventes ikke at føre til global ustabilitet og nyt våbenkapløb.« Det skal blot nævnes for en god ordens skyld, thi der var heller ikke meget andet i den unuancerede rapport, som kunne stå for nærmere eftersyn.
I atomvåbnenes hjørne af storpolitikken huserer nogle spilleregler, som skal begrænse den ustabilitet, som militærets evne til udslettelse af jorden kan fremme. Ud fra denne tankegang er russisk evne til gennemtrængning af missilskjoldet en stabiliserende faktor, fordi frygten for et overraskende amerikansk angreb mindskes, hvis Rusland kan svare igen. Det er utvivlsomt årsagen til, at Putin inden øvelsen kaldte den et bidrag til global stabilitet. Han henviste til, at Sovjets slagkraft var en »stabiliserende faktor«, som skabte en magtbalance. »Vi bør opretholde denne magt, og det vil vi også gøre.«

Frygt
Øvelsen viste, at Ruslands arsenal kan give anledning til frygt – også i den russiske ledelse. Som den russiske avis Kommersant skrev den 19. februar under overskriften »Sprækker i Ruslands atomskjold«, så er der sat spørgsmålstegn ved »pålideligheden af det maritime element i Ruslands nukleare triade«. U-både anses normalt for den mest stabiliserende del af atomstyrken. De er langt mindre sårbare end landbaserede raketter og bombefly. Under en krise kan de søge ly til havs, så Rusland efter et overraskende angreb stadig kan svare igen, og dermed er afskrækkelsen så stærk, at det indledende angreb ikke er sandsynligt. Man har så stabilitet, og det kan holde nerverne hos beslutningstagerne i ro, så de ikke handler i panik og starter en atomkrig, fordi de vil komme fjenden i forkøbet.
Ruslands ledere kan ikke længere stole på u-bådene, som står for en tredjedel af arsenalets bomber, og resten af arsenalet er også langt hinsides den normale levealder for russiske våben. Fordi Putin satser på, at atomarsenalet skal sikre global status for Rusland, har øvelsen netop ikke bidraget til stabilitet. Men våbenindustrien vil sikkert få nye ressourcer ud af fiaskoen.