|
Af JØRGEN DRAGSDAHL
Stik imod den danske regerings forventning
besvares USA‘s missilskjold af Rusland med nye våben og drama-tiske øvelser
Analyse
Rusland har lige tabt en atomkrig! Så barsk var
vurderingen i russiske medier efter sidste uges største russiske øvelse
nogensinde med atomvåben – kun i Sovjets tid fandt lignende sted. Nederlagets
årsag var, at russiske ubåde ikke kunne affyre deres raketter.
Men der er håb forude: Efter fiaskoen kunne
russiske ledere oplyse, at man med held afprøvede ny teknologi til
atombevæbnede raketter, så de kan gennemtrænge et amerikansk missilskjold.
Ifølge den næstkommanderende for Ruslands væbnede
styrker, general Jurij Balujevski, »bekræftede prøven, at vi kan gøre ethvert
anti-raket system forsvarsløst imod et angreb fra Ruslands strategiske
styrker«. Generalen var så diskret, at han ikke udtrykkeligt sagde, at det
nye våben er rettet imod USA. Det er blot »led i vort egenhændige svar på oprettelsen
af enhver stats eller blok af staters missilforsvarssystem« – men bortset fra
Rusland selv, så er det kun USA, som udvikler et forsvar mod
interkontinentale raketter.
Præsident Putin slog også på reklametrommen.
»Intet andet land i verden har for indeværende et tilsvarende våbensystem,«
sagde han og tilføjede, at den nye teknologi »i nærmeste fremtid« vil
forstærke atomarsenalet.
Øvelsen giver et sjældent indblik i et hjørne af
storpolitikken, hvor Den Kolde Krig stadig raser. Ifølge Daryll Kimball fra
The Arms Control Association, en forening af våbeneksperter i Washington,
illustrerede den, at »USA og Rusland fortsat udvikler stadigt mere moderne og
dødbringende raketsystemer, og at Den Kolde Krig fortsætter trods venlige ord
fra Putin og trods den såkaldte nedrustningstraktat, der blev indgået sidste
år«.
Pentagon lod sig, officielt, ikke imponere af den
nye russiske teknologi. Rusland kan nemlig allerede, blot i kraft af
arsenalets størrelse, overvælde et amerikansk missilforsvar. Men Phil Coyle,
som i Clinton-årene var viceforsvarsminister og er ekspert i
anti-raketsystemer, sagde til Los Angeles Times, at afprøvningen må være
meget foruroligende set med Pentagons øjne, fordi »dette vil udgøre en
trussel, som intet anti-raketsystem kan være effektivt imod«.
Våbenkapløb
Trods Coyles vurdering er det en rimelig
antagelse, at Pentagon vil undersøge, hvordan den nye trussel kan imødegås.
Faktisk vil amerikanerne meget gerne udvikle laserkanoner, som fra rummet kan
ramme raketter så tidligt, at den nye russiske teknologi ikke har betydning.
Og selve tanken bag den nye russiske teknologi – at raketters bomber skal
være manøvredygtige, så de kan undvige et forsvarssystems missiler – har da
også dannet udgangspunkt for amerikansk udvikling af raketbomber i mere end
et par årtier.
I normalt sprogbrug er det denne gensidige
udvikling af våben, hvor hvert nyt imødegås med endnu et nyt, som kaldes for
et våbenkapløb. Men for et år siden lovede den danske regering, da den i en
rapport argumenterede for brug af Thule-basen i USA‘s missilskjold, at sådan
noget hører fortiden til. En konklusion i rapporten lød: »De amerikanske
missilforsvarsplaner ventes ikke at føre til global ustabilitet og nyt
våbenkapløb.« Det skal blot nævnes for en god ordens skyld, thi der var
heller ikke meget andet i den unuancerede rapport, som kunne stå for nærmere
eftersyn.
I atomvåbnenes hjørne af storpolitikken huserer
nogle spilleregler, som skal begrænse den ustabilitet, som militærets evne
til udslettelse af jorden kan fremme. Ud fra denne tankegang er russisk evne
til gennemtrængning af missilskjoldet en stabiliserende faktor, fordi frygten
for et overraskende amerikansk angreb mindskes, hvis Rusland kan svare igen.
Det er utvivlsomt årsagen til, at Putin inden øvelsen kaldte den et bidrag
til global stabilitet. Han henviste til, at Sovjets slagkraft var en
»stabiliserende faktor«, som skabte en magtbalance. »Vi bør opretholde denne
magt, og det vil vi også gøre.«
Frygt
Øvelsen viste, at Ruslands arsenal kan give
anledning til frygt – også i den russiske ledelse. Som den russiske avis
Kommersant skrev den 19. februar under overskriften »Sprækker i Ruslands
atomskjold«, så er der sat spørgsmålstegn ved »pålideligheden af det maritime
element i Ruslands nukleare triade«. U-både anses normalt for den mest
stabiliserende del af atomstyrken. De er langt mindre sårbare end
landbaserede raketter og bombefly. Under en krise kan de søge ly til havs, så
Rusland efter et overraskende angreb stadig kan svare igen, og dermed er
afskrækkelsen så stærk, at det indledende angreb ikke er sandsynligt. Man har
så stabilitet, og det kan holde nerverne hos beslutningstagerne i ro, så de
ikke handler i panik og starter en atomkrig, fordi de vil komme fjenden i
forkøbet.
Ruslands ledere kan ikke længere stole på
u-bådene, som står for en tredjedel af arsenalets bomber, og resten af
arsenalet er også langt hinsides den normale levealder for russiske våben.
Fordi Putin satser på, at atomarsenalet skal sikre global status for Rusland,
har øvelsen netop ikke bidraget til stabilitet. Men våbenindustrien vil
sikkert få nye ressourcer ud af fiaskoen.
|
