(Integrationsministerens svar pr 17.05.04 på henvendelsen her kan nu læses nederst på denne side)

Frederikshavn d. 21.04.04

Til de politisk ansvarlige med Bertel Haarder i spidsen.

JEg tillader mig at videresende Amnesty Internationals mail og bede Dem om en kommentar?

Med venlig hilsen

Arne Hansen

On Wed, 21 Apr 2004 10:32:02 (GMT), Amnesty International <autosender@amnesty-international.dk> wrote:

Irakere skal ikke straffes med madkasseordningen

udsendt den 21. april 2004

Amnesty International finder det unødvendigt at sætte afviste irakiske asylansøgere på madkasseordningen, når udsendelserne hverken kan eller bør effektueres på nuværende tidspunkt.

Irak er hærget af ’ekstrem vold’, siger et fortroligt FN notat, som den engelske avis The Observer har fået fat i. Dette notat advarer mod Storbritanniens planer om at sende afviste irakiske asylansøgere tilbage i stor stil, som det ellers var planlagt. De britiske myndigheder har øjensynligt valgt at lytte til denne advarsel og suspenderet deres planer for tvangsmæssig tilbagesendelse.

Danmark arbejder stadig på at sende afviste irakiske asylansøgere tilbage. Det bekræftede Integrationsminister Bertel Haarder under et åbent samråd med Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik den 16. marts. Her blev det slået fast, at så snart det lykkes for de danske myndigheder at opnå tilladelse fra den amerikanske overgangsadministration, vil de tvangsmæssige tilbagesendelser begynde.

”Den danske regering bør udvise mere tålmodighed i forhold til udsendelsen af afviste irakiske asylansøgere. Situationen i Irak er blevet markant forværret i de sidste måneder. Selvom pressen mest rapporterer om de kidnapninger af fremmede nationaliteter, der finder sted i øjeblikket, er almene irakere også i høj grad ofre for vold og kidnapninger. Kvinder og pigebørn er især udsatte. Vold mod kvinder og pigebørn er steget kraftigt i Irak i forhold til før invasionen. Også i lyset heraf er det bekymrende, at netop menneskerettighedskrænkelser i Irak ikke blev taget op på FN’s Menneskerettighedskommissions dagsorden i år”, siger generalsekretær for dansk afdeling, Lars Normann Jørgensen.

”Et af de store problemer er også, at UNHCR ikke er til stede i Irak længere. UNHCR har ligesom resten af FN-systemet vurderet, at det er for farligt at være i Irak. Derfor kan afviste asylansøgere, der bliver sendt tilbage til Irak, ikke søge UNHCR’s beskyttelse mod overgreb”, siger Lars Normann Jørgensen.

Selvom tvangsmæssig tilbagesendelse af irakere ikke er muligt i øjeblikket, straffes irakiske asylansøgere, der ikke ønsker at rejse tilbage frivilligt, alligevel med madkasseordningen. Dette betyder, at de ikke modtager lommepenge, men kun diverse fornødenheder såsom madvarer.

”Det er unødvendigt at sætte afviste irakiske asylansøgere på madkasseordningen, når udsendelserne ikke kan effektueres på nuværende tidspunkt. Selvom disse irakere har fået afslag på asyl, kan de ikke på nuværende tidspunkt sendes tilbage i sikkerhed og værdighed. Derfor opfordrer Amnesty International endnu en gang til, at irakere ikke straffes med madkasseordningen, men at de tildeles midlertidig opholdstilladelse, indtil det er muligt at sende dem tilbage i sikkerhed og værdighed” siger, Lars Normann Jørgensen.

Efter oplysning fra Udlændingestyrelsen d.d. er der 234 irakere, som er sat på madkasseordningen. Ifølge Rigspolitiet var der 466 irakere i udrejseposition pr. 10. april.

For yderligere oplysninger:

Pressechef Stig Nielsen, Amnesty International, tlf. 33 45 65 65

------------------------------------

Eterskrift af Arne Hansen.:

HISTORIEN GENTAGER SIG.

Jf ovenfor at "bekymrende, at netop menneskerettighedskrænkelser i Irak ikke blev taget op på FN’s Menneskerettighedskommissions dagsorden i år”..." så kom jeg til at tænke på,

at også engang i firserne kunne FNs menneskerettighededskomite ikke behandle beskyldningere fra bl.a Amnesty (vist?) mod Saddam Husseins regime for at have brugt rottegift mod oppositionelle irakiskere (vist) kurdere . Angiveligt pga modstand fra USA, som på daværende tidsspunkt støttede Saddam Huseins krig mod Iran. !

Så sent som i går snakkede jeg med en herboende flygtning som fortalte hvordan hendes familie for nyligt måtte flygte og flytte varigt fra deres hus fordi der var kampe i området.

Og hvorfor skal det vare 16 måneder og sikkert måneder mere for irakiske asylmodtagere med en familiesammenføringssag ?. Hvorfor ligger sagerne bare ?. Sagsbehandlerne har beklaget "ressourcemanglen" . Udlændingestyrelsens ledelse er orienteret . For mig ligner det meget en ny tamilsag , når man ser den lange sagsbehandlingstid i sammenhæng med regeringens åbenbare ønske om at sende flest mulige irakere tilbage til Irak?

Arne Hansen, medlem af Amnesty I.

Ministeriet for flygtninge, indvandrere og integration - Ministeren

Arne Hansen

post@arnehansen.net

Dato: 14. maj 2004

Kontor: 3.U

J. nr.: 2003/4133-1

Sagsbeh.: JPC

Fil-navn Ministerbrev

Kære Arne Hansen

Tak for din e-mail af 21. april 2004, hvorved du har videresendt Amnesty Internationals pressemeddelelse af 21. april 2004, hvoraf det fremgår, at Amnesty International ikke finder, at afviste irakiske asylansøgere bør fratages deres kontante ydelser og sættes på den såkaldte madkasseordning, idet det ikke er muligt at foretage tvangsmæssige udsendelser til Irak.

I pressemeddelelsen henvises yderligere til det, som jeg oplyste på et åbent samråd i Integrationsudvalget den 16. marts 2004 om, at det er den danske regerings målsætning at foretage tvangsmæssige udsendelser til Irak, når det bliver muligt. I forlængelse heraf opfordrer Amnesty International regeringen til – på baggrund af de foreliggende oplysninger om forholdene i Irak – at udvise tålmodighed i forhold til udsendelse af afviste irakiske asylansøgere, at undlade inddragelse af afviste irakiske asylansøgeres kontante ydelser, og at meddele afviste irakiske asylansøgere midlertidig opholdstilladelse, indtil det er muligt at sende dem tilbage i sikkerhed og værdighed.

Jeg kan oplyse, at alle irakiske asylansøgere har mulighed for at søge om asyl. Hvis de imidlertid får afslag, har de mulighed for at modtage 3.000 kr. pr. voksen person og 1.500 kr. pr. barn under 18 år, hvis de umiddelbart efter afslaget beslutter sig for at medvirke ved udsendelsen. Hvis de ikke ønsker at medvirke ved udsendelsen, får de normalt inddraget deres kontante ydelser.

Den omstændighed, at det ikke er muligt at udsende en afvist asylansøger tvangsmæssigt, fritager ikke den pågældende for den pligt til at udrejse, der følger af udlændingeloven. Sigtet med madkasseordningen er at motivere den afviste asylansøger til at medvirke til at udrejse.

Det forhold, at afviste irakiske statsborgere ikke kan udsendes tvangsmæssigt til Irak, er derfor ikke afgørende for, om madkasseordningen kan anvendes.

Jeg kan i øvrigt tilføje, at afviste irakiske asylansøgere har haft mulighed for at udrejse frivilligt til Irak med støtte fra en særlig gunstig støtteordning, som regeringen indførte i maj 2003. Den indebærer en støtte på 18.000 kr. pr. voksen og 6.000 kr. pr. barn under 18 år. 482 irakiske statsborgere har tilmeldt sig ordningen, og 242 er udrejst frivilligt til Irak i medfør af ordningen.

Med venlig hilsen

Bertel Haarder

Til flygtningevenner

Jeg har idag d. 17.05.04 modtaget en email

On Mon, 17 May 2004 07:19:51 +0200, "Integrationsministeriet Departementet" < inm@inm.dk wrote:

med vedhæftet fil med svar fra Bertel Haarder (på Amnestys mail af 21.04.04), som jeg har lagt nederst under adressen http://www.arnehansen.net/040421AIMadkasseordning-irakere.htm (altså her lige ovenover)

Altså efter Amnesty-mailen af 21.04.04 som jeg straks videresendte til bl.a. integrationsminsiteren.

Hvis nogen havde forventet et tilbagetog fra integrationsministeren i lyset af den forværrede kaotiske situation i Irak og faktisk kan finde det i hans svar , så vil jeg gerne have det at vide inden jeg svarer ?

Jeg bemærker især, at Haarder stadig taler om afviste irakeres ja til frivillig hjemrejse i en situation hvor det "frie valg" bestod i at vælge imellem på nej-siden at miste lommepengene og ryge på madkasseordning med sikker udsigt til at blive de første der tvangsudvises og så på den anden side, at sige ja til at rejse i en situation hvor besættelsesmagten simpelthen ikke ville have dem ind dvs det var umiddelbart omkostningsfrit at sige ja og så fortsat score lommepenge og undgå at blive flyttet til Sandholm.

Faktisk rådede jeg selv til til at sige ja aht børnefamiliernes opretholdelse af en rimelig levestandard i Danmark så skader på børnene kunne undgås - og så måtte det vel stadigt være muligt at sige nej til frivillig hjemsendelse hvis de opfattede det som for farligt for familien den dag hvor Haarder faktisk blev i stand til at effektuere hjemsendelsen og altså på denne måde udskyde tidspunktet hvor familien blev tvunget på madkaseordning.

Og hvis de turde rejse hjem den dag USA gav lov, så var det jo så med penge på lommen

Med venlig hilsen

Arne hAnsen