On Mon, 28 Jun 2004 23:38:39 +0200,
"nyt.stoettekredsen" <nyt@stoettekredsen.dk> wrote:
----------------------------------------------------------------------
Indsamling til Børnefamilier
på madkasse:
Informationerne
om at den danske regering straffer selv flygtningebørn med
"madkasseordning" har vakt forargelse hos mange danskere. Flere har
rettet henvendelse til Støttekredsen
med tilbud om at yde et kontantbidrag til børnefamilierne. Støttekredsen
har tidligere ydet et kontant tilskud til asylsøgere på madkasse. Vi er glade
for de henvendelser vi har fået nu, og har besluttet at sætte en indsamling i
gang.
Bidrag kan indbetales til en "Madkassekonto" vi har oprettet til formålet
hos:
Merkur Bank, den almennyttige Andelskasse, Vesterbrogade
40, 1620 København
Reg.
nr. 8401 konto: 15 13 474
(og hvis man betaler over homebanking så er det 8401 0001513474 , hvor der (jo) kræves 10 cifre i kontonummeret,
ah)
Alle bidrag der indsættes på ovennævnte konto vil gå
ubeskåret til madkasseramte børnefamilier, og vil blive udbetalt til de
pågældende i kontanter.
Baggrund for indsamlingen:
a.. Det vækker
forargelse, at regeringen forsøger at ramme forældre ved at straffe deres børn.
Det er det regeringen gør ved at fratage afviste asylsøgere kost- og
lommepenge, og tildele i stedet tildele dem en madkasse. Børnene får al
for ensidig kost, og børnene kan
aldrig som andre børn få en is, en tur i biffen eller andet der hører
barndommen til. Den slags koster penge. Det drejer sig om børn, der ofte kun
har oplevet krig og en tilværelse
på flugt, og som intet har at vende tilbage til andet end krig og en risikabel
tilværelse.
a.. Mange
asylsøgere på madkasse kan reelt ikke vende tilbage til de lande som de kommer
fra, og har levet i årevis på flugt, nogle af årene på danske asylcentre. Vi
skal ikke udelukke, at der på madkasseordningen måske befinder sig et par
asylansøgere, der reelt kunne vende tilbage til et eller andet land i verden.
Skulle det være tilfældet, mener vi ikke at man med nogen ret kan straffe deres
børn. Et barn på 8, 10 eller 17
år kan ikke bestemme over sine
forældre eller bare selv tage af sted.
a.. Oh,
Danmark:
Under krigen i
Bosnien, var Danmark et af de lande, der kritiserede Kroatien for de
nedværdigende og ydmygende forhold man bød de bosniske flygtninge. Forsøgene på
at presse flygtningene tilbage til de områder, som de ikke kunne være i. Den
evige rykken rundt af flygtninge fra et sted til et andet, så de altid blev
fastholdt i usikkerheden "hvor er jeg i morgen". Flygtninge, der blev
presset sammen i små rum, der gjorde det umuligt at have et privatliv. De
mange, der skulle deles om et køkken og et toilet. Fængslinger og de små
daglige chikanerier i hverdagen, der skulle gøre livet for flygtningene endnu
mere surt og usikkert end det var i forvejen at have mistet alt, og at være
tvunget til at overleve på andres nåde og velgørenhed.
Kroatien var dengang i krig og yderst fattigt. Kroatien var
ledet af en diktator. Vi er et par stykker, der arbejdede i de kroatiske
flygtningelejre dengang. I dag må vi konstatere, at den danske regering udsætter flygtninge for de
samme ydmygelser, som Danmark engang kritiserede Kroatien for og med god grund.
Danmark er hverken ramt af krig eller fattigdom. Den danske
"madkasseordning" er en skamplet. Det kan vi simpelthen ikke være
bekendt at byde flygtninge.
Flygtninge Danmark afviser:
a..
Ombudsmanden i Kosovo har den 18. maj 2004 anmodet bl.a. den danske regering om
ikke at udvise etniske minoriteter til Kosovo. Danmark har igennem længere tid
udsendt flygtninge til Kosovo, heraf en hel del romaer. Ombudsmanden fra Kosovo
har dels begrundet sin anmodning
af 18. maj med den generelle armod
efter krigen, dels med at minoriteterne, især romaer, forfølges på livet.
a.. Flere hundrede irakiske flygtninge i Danmark er på madkasse, fordi de ikke vil vende frivilligt tilbage til Irak med risiko for deres eget og deres børns liv. UNHCR har indtrængende anmodet de vestlige lande om ikke at tilbagesende irakiske flygtninge.
Hver dag i kan
vi i medierne se og høre, hvorfor.
a.. Hvor meget
krigen i Irak end overskygger situationen i Afghanistan, er situationen i
Afghanistan ikke meget bedre end i Irak. Der er kampe og sker angreb på både
besættelsesstyrker og civilbefolkningen. Kvinder er generelt lige så
undertrykte som under Taliban. De
henrettes ikke, men rådner op i fængsler. Kvinderne straffes med fængsel, hvis
de vil ud af et ægteskab. Eller hvis deres ægtemand vil af med dem. Kvinder
straffes med fængsel, når de udsættes de for voldtægt. En enlig kvinde uden
familie er jaget vildt. Børn, især børn af enlige, fanges ind og sælges som
slaver.
Kvinder sætter ild til sig selv som den eneste vej de ser ud
af de undertrykkende forhold. Om de får hjælp af deres ægtemænd og familie til
selvbrændingen, har vi ikke kunnet finde oplysninger om.
Men vi ved, at
vi står med en enlig mor og 3 børn, som Danmark vil udvise til Afghanistan. En
kvinde, der har begået ægteskabsbrud ved at forlange skilsmisse fra en voldelig
ægtemand. Skal man tro rapporterne fra UNHCR, Amnesty og Human Rights Watch, i
øvrigt også Udlændingestyrelsens egen fact finding rapport, vil denne enlige
mor og hendes børn ikke overleve mange dage, når de først er sendt ud til
Afghanistan.
· Statsløse palæstinensere
fra Gazastriben og Libanon forsøges sendt ud. Begge steder foregår fortsat
tilfældige arrestationer og tortur. Libanon nægter ofte at modtage
flygtningene.
a.. I de lande
hvor krige officielt er afsluttet, er det ikke så enkelt at statsborgerne bare
kan få udleveret nogle mursten, bygge sig et hus og dyrke nogle marker for at
skaffe sig føde i maven. Eller at
der kommer en lastbil med nødhjælp, så de kan starte op. Eller at alle siger,
krigen var i går, i dag lader vi som alt er glemt og begynder at elske
hinanden.
Miner, krigens ødelæggelser af broer og veje, gør det
besværligt og til tider umuligt for genopbygningshjælpen at nå frem. Miner gør
det besværligt og umuligt bare at slå sig ned i en eller anden ruin, minerne
skal først fjernes. Ødelagte elforsyningsværk og vandværk vanskeliggør
genopbygning, og skal også bygges op. Hvor mange danskere ville kunne klare sig
uden elektricitet i hverdagen, endsige vand, når nu der ikke var penge til coca
cola.
Kampen om den smule der er, skaber grobund for fortsatte
etniske forfølgelser og
uroligheder, og angreb på det der forsøges bygget op.
Ved at sende
flygtninge, der har brug for hjælp, tilbage til et land hvor der i forvejen
stort set ikke befinder sig andet end borgere, der har brug for hjælp, belaster
man altså yderligere, og underminerer landets muligheder for at opnå
stabilitet.
Med venlig hilsen
Støttekredsen for flygtninge i fare
Kontaktperson: Mona Ljungberg
tlf. 28 83 13 18
Senere:
Læs også på http://www.arnehansen.net/040705stoettekreds-kritiserer-Haarder-udvisning.htm om
Et
par fakta om Bertel Haarders udtalelser om irakiske flygtninge og FN til
medierne 5. juli 2004