Tilhører du en etnisk minoritet, og vil du være med til at
præge integrationsarbejdet i Frederikshavn kommune? Så mød op til valgmøde til
Integrationsrådet, hvor repræsentanterne for de etniske minoriteter skal suppleres
op. Valgmødet afholdes torsdag den 27. januar 2005 kl. 19.00 i byrådssalen
på rådhuset
For at kunne stemme og/eller stille op som kandidat til Integrationsrådet, skal du være mindst 18 år, være af udenlandsk herkomst og bosiddende i Frederikshavn kommune. Der skal vælges 3 repræsentanter og 3 suppleanter af og blandt de etniske minoriteter til Integrationsrådet.
Ønsker du yderligere information, er du velkommen til at kontakte Bente Heisel, tlf.: 96 22 50 73, e-mail: bheisel@frederikshavn.dk. Du kan også hente pjecen ”Tilhører du en etnisk minoritet” på biblioteket.
Frederikshavn byråd
(ligger også på adressen. http://www.frederikshavn.dk/6349
Pjecen ”Tilhører du en etnisk minoritet” kan også læses her: (med Words forvandling af layouten)
Valg til
Integrationsrådet Torsdag
den 27. januar 2005 kl. 19.00 i
byrådssalen, Rådhus Allé 100
Vær
med til at gøre en forskel…
-
stil op som kandidat til Integrationsrådet
Vil du være med til at præge integrationsarbejdet
i Frederikshavn Kommune? Så mød op til valgmøde torsdag den 27. januar 2005 kl.
19.00 i byrådssalen på Rådhuset.
For at være stemmeberettiget og/eller kunne
opstille som kandidat til Integrationsrådet, skal du være mindst 18 år, være af
udenlandsk herkomst og bosiddende i Frederikshavn kommune.
På mødet kan du melde dig som kandidat til rådet.
Hvis du ikke selv har lyst til at sidde i Integrationsrådet, kan du alligevel
gøre din indflydelse gældende ved at stemme
på en kandidat, som du kunne tænke dig skulle være medlem af rådet.
Formålet
med Integrationsrådet
Integrationsrådet skal være med til at fremme
integrationen af etniske minoriteter i Frederikshavn kommune.
Rådet skal endvidere være et forum for dialog
mellem: ¨
etniske minoriteter ¨
arbejdsmarkedets parter ¨
foreningslivet ¨
kommunale embedsmænd og politikere
Integrationsrådets opgaver kan f.eks. være at:
¨ have
høringsret over for alle forslag, der vedrører etniske minoriteter
¨ formulere
oplæg til en kommunal integrationspolitik
¨ diskutere
kommunens varetagelse af integrationsarbejdet
¨ evaluere
boliganvisningen, sprogcenterets undervisning og modersmålundervisningen
¨ skabe
kontakt til det lokale arbejdsmarked og foreningslivet
Integrationsrådets
sammensætning:
Rådet kan bestå af max.
15 medlemmer, og det tilstræbes, at de etniske minoriteter skal udgøre et
flertal.
Rådet har følgende
sammensætning:
¨ Op
til 8 repræsentanter for de etniske minoriteter, således at rådet afspejler
sammensætningen af de etniske minoriteter i kommunen
¨ 1
repræsentant for arbejdsmarkedets parter udpeget af LO
¨ 1
repræsentant for foreningslivet udpeget af FUF/SIFK
¨ kommunaldirektøren
¨ 3
politikere udpeget af byrådet
Til hver repræsentant skal der vælges en
stedfortræder.
På grund af frafald blandt de etniske minoriteter,
skal der afholdes et suppleringsvalg for igen at opnå 8 repræsentanter.
Der skal derfor vælges 3 repræsentanter og 3
suppleanter af og blandt de etniske minoriteter på et valgmøde torsdag den 27.
januar 2005 kl. 19.00 i byrådssalen på rådhuset.
Frederikshavn
Byråd
Frederikshavn Kommune
Rådhus Allé 100
tlf. 96 22 50 00
e-mail:
kommunen@frederikshavn.dk
www.frederikshavn.dk
Fodnote af Arne Hansen:
Er man interesseret i oplysning om tidligere
integrationsrådsvalg og diskussion heraf så kan man læse på http://www.arnehansen.net/041209vedr.suppl.valg.integrationsraad-2001-mat.htm
om valget i 2001
Og på http://www.arnehansen.net/041212integrationsraadsetabler.ogvalgokt.2000.htm kan man læse
Materiale vedr. Etablering og valg af
integrationsråd d. 24. oktober 2000
Man kan læse kortfattede referater fra integrationsrådets møder siden 2002 på http://dagsorden.frhavnkom.dk/813dag10.nsf/dagsordner+(kun+aabne+punkter)?OpenView&Start=1&Count=30&Expand=1.1
(Desværre kan man pga. computernedbrud ikke i øjeblikket høre FLR-Dialogs interviews med integrationsrådsmedlemmer fra integrationsrådsmøder i tidens løb på http://www.arnehansen.net/dialog/lokalt/ )
Integrationsrådenes paraplyorganisation Rådet for etniske Minoriteter findes på http://www.etniskeminoriteter.dk/graphics/Synkron-Library/Dokumenter/repmode2004.pdf
Bør du stille op som
kandidat til integrationsrådet?
Arbejder du i forvejen med integration f. eks med at hjælpe nye flygtninge til bedre vilkår
og med at forbedre de generelle vilkår for integration igennem uddannelse og
arbejde eller i fritidslivet - f.eks. igennem at være aktiv i Frederikshavn
Multietniske Forening eller andre steder, så vil du være en oplagt kandidat til integrationsrådsvalget.
Og så bør du bruge denne mulighed for at blive valgt til integrationsrådet og så prøve at bruge integrationsrådet til at få større indflydelse på kommunens integrationspolitik og forøge frederikshavnernes accept af etnisk ligestilling!
(Integrationsrådet kan godt nok ikke behandle den enkelte konkrete personsag, men nok drøfte og udtale sig og henstille generelt på baggrund af et antal lignende sager man er blevet informeret om.)
Hvis du er en kvinde bør du især bruge chancen for at blive valgt, da kvinderne bør være repræsenteret i integrationsrådet. Ikke mindst når det er dem der reelt har det største ansvar for børnenes opvækst og familiens trivsel. Stil op sammen med en veninde, der også vil gøre et stykke arbejde.
Stil især op til integrationsrådsvalget, hvis din etniske gruppe slet ikke er repræsenteret i Integrationsrådet.
Og det gælder især hvis du er en nytilkommen flygtning, da det er deres integrationsbehov som det er integrationsrådets fornemste opgave at varetage, og det kræver at integrationsrådet får dem at vide fra dig.
Og det gælder især hvis du i forvejen nyder respekt for din mangeårige uegennyttige indsats for andre og helheden (og måske også har opsamlet behov for at ”prøve kræfter med systemet”)
Og hvis du opfylder flere af de kvalifikationer nævnt ovenfor så er du garanteret også en person der vil møde op til alle integrationsrådsmøder. – Selvfølgeligt forudsat at du efter et års tid stadig kan se en mening i at møde op .
Og husk her, at din egen indsats er den første forudsætning for at et integrationsrådsmøde kan komme til at fungere meningsfyldt.
Stil konkrete forslag om forbedringer på de områder hvor du og de der har valgt dig har et ønske om at integrationsrådet skal gøre det bedre.
Træk på den sekretærhjælp som kommunen gerne stiller til rådighed.
Bed sekretæren hjælpe med at finde relevante byrådssager på emneområder, hvor det er naturligt at give integrationsrådet høringsret.
Sørg for at I får mulighed for at deltage i relevante kurser og lad jer så inspirere og genbruge ideer fra andre integrationsråd.
Der er ingen andre til at gøre det nødvendige arbejde har det gang på gang vist sig. Så stiller du ikke op, så bliver det altså ikke gjort. Og så er der heller ingen der gider høre på evt. beklagelser over integrationsrådets og kommunens manglende indsats.
Der er intet at frygte for dig (Integrationsrådsmedlemmerne er venlige mennesker) men noget at vinde for os alle sammen og det danske demokrati.
Jeg håber du efter denne opsang er opildnet og parat til at stille op som kandidat til integrationsrådsvalget d. 27. januar.
Og er du i tvivl om du kan magte det, så vil jeg opfordre alle de der kender dig og gerne ser dig i Integrationsrådet, om at opfordre dig til at stille op. Ja andre kan også foreslå dig allerede nu, så du kan opleve du har opbakning.
Og så vil Frederikshavn Lokalradios Dialogredaktion gerne markedsføre dig overfor de stemmeberettigede etniske minoriteter/frederikshavnere af anden etnisk herkomst. Du får lov at fortælle hvem du er , hvad du har lavet og hvad du vil arbejde for i Integrationsrådet . Også dine evt. anbefalere får mulighed ofr at fortælle hvorfor netop du bør vælges ind i integrationsrådet. Og hvordan de vil støtte dig bagefter som baggrundsgruppe som du kan trække på i dit arbejde i Integrationsrådet.
Henvendelse skal ske hurtigst muligt på tlf 98425542 eller post@arnehansen.net eller på Sønderjyllands Alle 35
(ovenstående står helt for Arne Hansens ansvar)