Regeringens umenneskelige flygtningepolitiske
stramninger
VC-Regeringen stoppede fra juli 2002 for asyl til f.eks. kvinder udsat for
kønsrelateret forfølgelse og til desertører som stod til henved 15 års fængsel
ved udvisning. Og regeringen fjernede
også muligheden for at søge asyl fra ambassader i udlandet hvilket rammer de
forældreløse mindreårige søskende til asylmodtagere i Danmark . Og sammen med
Haarders administrative stramninger har det medført at
asylgodkendelsesprocenten er faldet dramatisk til kun 1/6 eller 9% af asylsøgere og antallet af
flygtninge der har fået asyl er faldet til under en tredjedel. Derfor søger
flygtningene i stedet til vore nabolande, så det årlige antal af asylsøgere i
Danmark nu er faldet til kun 1/3. Regeringens usolidariske og menneskefjendske
asylpolitik er væsentligt valgkampemne.
Vi skal også have belyst de utålelige nedskæringer i
asylsøgernes levevilkår på asylcentrene som sammen med de lange sagsbehandlingstider og store sandsynlighed for
afvisning og trusler om at blive sat på madkasseordning eller cafeteriaordning
gør dem syge. Haarder traumatiserer
asylsøgere ved at stille selv børnefamilier overfor det umulige valg mellem
meget dårligere levevilkår for familien uden rede penge og med trussel om
hurtig hjemsendelse - eller på den anden side at skrive under på lade sig
hjemsende til hvad de skrækslagne flygtninge opfatter som at underskrive deres
egen dødsdom. At Haarder kører videre med madpakkeordning selv om udsendelse
til Irak og Afghanistan ikke kan effektueres må bare stoppes.
Asylsøgerne bliver syge og traumatiseret mere end de var i
forvejen. Og med gennemtvingelse af denne ydmygende nedværdigende og grusomme
behandling af asylsøgere overtræder
Regeringen og Dansk Folkeparti
FNs konvention mod tortur
Og så har vi slet ikke talt om den diskriminerende lave
starthjælp til asylmodtagere på kun godt halvdelen af kontanthjælp uanset om de er traumatiseret eller det er
umuligt at finde arbejde. Eller om den evindelige offentlige mobning over en
bred kam af danskere af anden etnisk herkomst, som Pia Kjærsgaard og desværre
også integrationsminister Haarder er blevet så populære på og er steget dem så
meget til hovedet, at de bliver fornærmede, hvis nogen drister sig til at
fortælle dem det.
Arne Hansen, frivillig flygtningerådgiver, Sønderjyllands Alle 35, Frederikshavn