Retssikkerheden i Europas
demokratier.
Jeg har forsøgt at undersøge spørgsmål om retssikkerheden for politiske modstandere rundt om i Europa.
Efter mange retsmøder især i Skotland har jeg undret mig over at retstilstandene i vores samfund ikke er blevet mere debatteret og taget op til overvejelse. Adskillige folk fra andre europæiske lande har kunnet nikke genkendende til mange af de beskrevne forhold fra deres arrestationer, fængselsophold og retssager i forbindelse med demonstrationer, aktioner eller anden politisk opposition. Der kan desværre gives utallige eksempler på., hvordan retssystemerne krænker retssikkerheden. De her givne eksempler er langt fra er udtømmende eller ualmindelige.
Derfor sender jeg nu denne lille information ud. Det får mig til at spekulere på om politiske modstandere er en særlig gruppe i befolkningen, som kan behandles som det findes mest formålstjenligt i retssystemerne under hensyn til den aktuelle politiske situation. Der er i hvert fald meget der tyder herpå.
Det kan godt være at en række love er blevet indført i EU af hensyn til narkokriminalitet eller terrorisme, men lovene bruges i stor udstrækning også til at kvæle politisk modstand rundt om i Europa. Om dette har være en skjult dagsorden fra begyndelsen af vil jeg lade stå åbent her, og forsøge at beskrive nogle af de tilfælde, som jeg er faldet over på min vej i årene som fredsaktivist med fokus på den ulovlige atomvåbenoprustning og global afskaffelse af atomvåben samt afrustning generelt.
Udleveringssager er rene ekspeditionssager.
Udlevering af borgere under anklage for at have begået forbrydelser kan ske over grænserne i EU
Hvis en dansker skal udleveres til et andet EU land, er dette nu rene ekspeditionssager. Indenfor 10-60 dage skal politiet udlevere personer under anklager for at have begået kriminelle handlinger i et andet EU land. Hverken det danske politi eller domstole skal tage stilling til de beviser det andet land har. Det vil sige, at uanset om der er noget hold i en anklage eller ej skal myndighederne sende en dansk statsborger i fængsel i et andet EU land.
Selv hvis en anklaget kan bevise ikke have været tilstede på tidspunktet for en påstået forbrydelse, skal den anklagede udleveres til retsforfølgning i et andet EU land. Med mindre den anklagede har forbindelser udenfor, der kan lægge pres på myndighederne via ambassaden, vil retssagen foregå i al ubemærkethed. En anklaget i et andet land skulle have krav på assistance fra ambassaden, men ofte kan ambassadens ellers imødekommende folk ikke kan stille noget op. Dette er desværre for det meste reglen frem for undtagelsen. Først når der kommer pres fra offentligheden begynder de at tage fat på sagerne.
Hvordan skal danske advokater nå at sætte sig ind i et fremmed lands retspraksis og love, og hvem skal betale herfor? Det vil være meget svært for en dansk advokat at få den nødvendige detail- viden og reagere herpå indenfor de meget korte frister, der er i retssager. Hvordan kan en anklaget sikre sig et ordentligt forsvar i et andet land? Hvem skal f.eks. betale for at en dansk og udenlands advokat taler sammen? Kan advokaterne overvære møderne i hinandens lande?
Der gives ingen retssikkerhed, og de personer, der bliver udleveret til lande, hvor der gælder retsplejeregler ganske forskellige fra vores hjemlige. En anklaget vil altså således være helt uden beskyttelse med stor risiko for at retssikkerheden bliver krænket, og at en fair retssag ikke bliver ført.
Harmonisering af reglerne i EU:
En harmonisering af reglerne i EU er ikke uden risiko for yderligere forværring af forholdene. Garantier findes ikke, så længe vores verden er skruet sammen som den er, hvor allierede med USA i EU og NATO arbejder sammen på kryds og tværs, og i høj grad allerede er stærkt domineret og begrænset i deres handlefrihed af politiske kræfter i USA’s administration og våben- og olieindustri.
Det danske advokatråd har sat undersøgelse i gang for at etablere et netværk blandt forsvars advokater i EU, men forudser allerede nu mange problemer i forhold til at mistænkte får en fair behandling. Ingen, slet ikke politikerne har overblik over forskellighederne i medlemslandenes retssystemer. Frem for at harmonisere lader man processen komme før indholdet: ’”Nu udleverer vi bare frit og anerkender hinandens afgørelser, men lader ulighederne i vores retssystemer stå. Gerningsstedets lande må dømme, som de vil” siger en dansk advokat.
Vi må blot håbe på, at dette netværks arbejde ikke ender op med nogle standard regler, som i sidste ende får den laveste fællesnævner til at være den gældende lov for Europæiske lande. Dette skal ses i lyset af EU’s rets samarbejde. Da EU i forvejen har en slagside, når det gælder de demokratiske spille regler, føler jeg mig ikke just tryg ved disse nye tiltag på dette område. Derfor er det helt nødvendigt at få alt dette her op i lyset og ud til folkelig debat på et plan, så almindelige borgere har en chance for at følge med.
Terrorbekæmpelse og tilfældige arrestationer af NGO’er og
andre græsrødder.
Det er muligt at arrestere enhver på en formodning om tilknytning til
terrornetværk. De nye terrorlove og EU/USA’s terrorlister har gjort dette
muligt. Folk anholdes med begrundelse at være ’formodede terrorister’. I dag
vil enhver der kritiserer systemet pr. definition risikere at blive sat
under begrebet ’en formodet terrorist’. Selv folk fra
menneskerettighedsorganisationer fængslet uden nogen anden årsag end en
formodning hos magthaverne. Se vedhæftede indbydelse til demonstration onsdag
den 9. marts kl. 16.00 ved Tyrkiets Ambassade, Rosbæksvej 15, Hellerup(tæt ved
Svanemølle St).
Uskyldige mennesker får berøvet deres frihed i kortere eller længere tid. Isolations fængsling bliver brugt flere steder under forskellige former inden for Europa i bl.a. Tyskland, Spanien, Frankrig og England – EU-kandidaten Tyrkiet har bygget specielle fængsler (Type F fængsler) til brug for isolation af politiske fanger. Lignende fængsler er ved at vinde indpas i mange andre lande i EU såvel som andre dele af verden. Isolation er som at tage vandet fra blomsterne og efterlade dem til at dø. Ren tortur.
I England kan man tilbageholde udlændinge i isolation på ubestemt tid efter de nye anti-terror love blev indført, men i de engelske fængsler kan man også under ’the good order and disipline’ regel, holde indsatte isolerede lige så længe man ønsker det.
Bekæmpelse af terrorister bør ikke føre til en syndflod af anholdelser af politiske modstandere. Dette er et magtmisbrug – om det hele tiden har været en del af sigtet med disse nye love, vil jeg lade hver enkelt af jer afgøre med jeres dømmekraft i forhold til den udvikling, vi i øvrigt oplever i dagens samfund med mere kontrol og overvågning af borgernes aktiviteter og forfølgelser af udvalgte minoritets grupper.
Forskelligheder i Europæiske retssystemer.
Kun folk, der har været gennem møllen tænker over de mange forskelligheder, der findes i retssystemerne. I Europa er det ikke lige meget om man får sin dom i Grækenland, Tyskland, England, Skotland, Spanien, Holland, Belgien, Østrig, Frankrig, Danmark eller andre EU lande. Retsplejelovene er vidt forskellige, dvs. det er meget svært for en anklaget at følge med i om den advokat han har hyret rent faktisk holder sig indenfor retsplejelovens regler om tidsfrister, og vidneindkaldelser i det pågældende land. Dette kan give anledning til en hel del manipulationer i sager, og f.eks. medføre at en anklaget bliver forhindret i at føre de vidner, der ønskes, især hvis en advokat lader sig presse fra hans overordnede eller fra anklagemyndigheden til at indgå specielle aftaler under sags forberedelserne.
Også når straffen skal fastsættes gælder der vidt forskellige regler fra land til land. Dette område virker helt uoverskueligt. Jeg har ikke kunnet finde nogen logik i hvorledes de enkelte straffe bliver vurderet og fastsat. Det virker mest som om dommerne sidder og vurderer uden skelen til andre sager. Er dette rimeligt? Lovene bør principielt vægte lige for alle – især inden for det såkaldte fællesskab i Europa, hvor der er fri bevægelighed med hensyn til arbejdskraft og bopæl. Hvordan skal europæere kunne opføre sig på en måde et sted for næste dag at skulle gøre noget helt andet et andet sted for at undgå at begå forbrydelser. Så længe lovene er så ugennemskuelige, bør disse rodede forhold komme de anklagede til gode i enhver sag. Det må være op til lovgiverne at give borgerne klare regler, hvis de ønsker disse love skal efterleves efter hensigten (at beskytte borgerne). Det må også værre op til lovgiverne at udstede nogle love, der er logiske for borgerne, hvis de vil have disse respekteret overhovedet.
Fremlæggelse af bevismateriale fra anklagemyndigheden:
For blot at nævne et lille eksempel: I England kan politiet videooptage forhør på video. Dette er for eksempel ikke tilladt at bruge i retten i Danmark.
Retshjælp:
Den retshjælp, der tilbydes i andre europæiske lande er væsentlig forskellig fra f.eks. de gældende danske regler, og i mange EU lande bl.a. I Tyskland har man ’statsansatte forsvarsadvokater’, der aflønnes med et fast honorar uanset sagens størrelse og længde. Deres indsats og engagement bliver derfor også derefter.
Til eksempel kan der bevilges retshjælp til én times konsultation med den advokat, der skal tale sagen i retten og til hans møder i retten. Hvor meget hjælp er det? Der betales således ikke for hans forberedelse af sagen til eksempel. Hvis man er heldig og har en meget engageret advokat, arbejder denne advokat gratis i flere måneder med forberedelse, og må betale af egen lomme for at fremskaffe særlige dokumenter. Dette er helt urimeligt for såvel advokater som for den anklagede, Specielt de ubemidlede vil stå helt sårbare under sådanne regler.
Ydermere foregår konsultationer med advokater ofte i et lokale med andre tilstede eller for åbne døre. Post fra advokater bliver åbnet og anklageskrifter, vidnelister og lister over bevismaterialer m.v. fra anklagemyndigheden bliver sendt med fax og udleveret til fængselspersonalets nysgerrige øjne, før det når den indsatte. Under indledende møder i retten er den anklagede i håndjern og forhindret i at tage notater. Ligeledes bliver publikum forbudt at tage notater. Retsbogsudskrift kan kun udleveres i tilfælde af at sagen appelleres, og i så fald er det alene en dommers notater og et maskinskrevet udskrift af retssagen (ofte mangelfuldt), der danner grundlag for hvilket materiale, der bliver fremlagt for Højesteret i appelsager. Appellanten får en mulighed for at kommentere, men ingen ret til at få foretaget andre ændringer, end de som dommeren finder det opportunt at medtage.
Disse forhold er egne erfaringer i det skotske retssystem.
Manglende repræsentation ved advokat efter eget valg:
I udlandet er det skik og brug at advokaterne udebliver fra retsmøderne, da det ikke kan betale sig for dem at møde i indledende møder. Derfor lader man blot de anklagede sidde urepræsenterede eller henvist til at bruge en ’tilfældig forbi passerede’ retshjælps advokat, der er tilstede i retten den pågældende dag. I nogle tilfælde særligt i politiske sager ankommer sådanne advokater og ’tilbyder’ deres hjælp.
Ved et retsmøde f.eks. i en sag i England - efter at have nægtet at benytte en sådan tilfældig advokat, der tilbød sin assistance – ville dommeren ville ikke vente 10 minutter på denne selvvalgte advokat, der kort forinden havde meddelt at han var på vej. Afgørelsen blev afsagt og den anklagede måtte se sig selv fuldstændig urepræsenteret. Ikke alene urepræsenteret, men kunne heller ikke få mulighed for at kontakte evt. vidner til dette, som kunne være tilstede på tilhørerrækkerne i retssalen. Der var heller ingen tolk tilstede ved det pågældende retsmøde. Den advokat, der selv havde tilbudt sin hjælp dukkede tilfældigvis op igen og tilbød på samme måde sin assistance, da en medanklaget skulle for retten. Den medanklagede var dog blevet advaret og havde fået en ordentlig advokat hyret. I den aktuelle sag frafaldt anklageren sagen, efter et par saglige argumenter om rigtigheden i anklagen fra den advokat den anklagede faktisk havde hyret til denne sag.
Retsmøder, hvor anklagede bliver påtvunget en ’repræsentant’, der langt fra varetager den anklagedes interesser er også anerkendt praksis ved domstole i udlandet. I Skotland er det åbenbart fast praksis i sager der føres i Højesteret, selv når dette bliver frabedt sig.
Ret til tolke eller utilstrækkelig tolkning:
Adgang til kvalificerede tolke er også et problem. Det hænder at en dansk tolk ikke kan findes. Man bliver så tilbudt en svensk eller norsk tolk i stedet. Dette er naturligvis til mere forvirring under proceduren end hjælp, og bør under ingen omstændigheder accepteres af den anklagede.
Ofte er de tolke der tilbydes ganske ukvalificerede og kan ikke følge det tekniske sprog, der bruges i retssalene. I mange tilfælde er der slet ikke tolk tilstede, og den anklagede må derfor argumentere på et fremmed sprog med en dommer om sin menneskeret til en tolk, da den påtvungne advokat ikke ’tør’ fremføre sådanne argumenter. I retshjælpen er ikke dækning for tilstedeværelse af tolk under konsultationer med advokaterne, hvilket kan give anledning til mange misforståelser for den anklagede.
Stor forskel i kautionsforpligtelser:
Efter at have appelleret en sag om urimelige kautionsforpligtelser, der fratog mig retten til at kunne protestere uden for et militæranlæg i England, blev det godkendt at jeg blot ikke måtte færdes på militærets område længere i England, Nordirland og Wales. I samme retskreds har en anden fredsaktivist prøvet at appellere tilsvarende urimelige kautionsforpligtelser (i sager for protester ved selv samme base). Hun endte efter en appel sag at få pålagt ordre om, ikke at bevæge sig indenfor en vis distance fra militærets område, hvilket afskærer hende fra at kunne udøve hendes ret til lovlig protest. Appelretten fastslog med andre ord i hendes sag den distance, som samme appelret tidligere havde dømt som værende urimelig i forhold til retten til at kunne udøve en lovlig protest. Det er det glade nonsens.
Dommere udsteder samfundstjeneste uden autorisation
hertil.
Hvis en bøde ikke betales kan man blive fængslet. En dommer afsagde en afgørelse om, at en ikke betalt bøde skulle aftjenes med samfundstjeneste i stedet. Hvis den dømte ikke betaler (af samvittighedsgrunde) eller kan betale bøden og heller ikke har mulighed for at påtage sig samfundstjeneste af forskellige årsager vil en sådan udeblivelse forlænge straffen med yderligere 3 måneders fængsel. Det er også en måde at holde folk, der protesterer lidt længere under fuld kontrol. Højesteret erklærede senere denne praksis for uautoriseret af dommeren, men desuagtet har jeg for nylig læst at andre aktivister har fået idømt samme samfundstjenester i stedet for at blive fængslet for manglende betaling af bøder. Det vil sige domstolene følger end ikke deres egne afgørelser.
Advokater er pressede.
Det er blevet ret så almindeligt, at advokater blot trækker sig fra sagen, og efterlader den anklagede til at køre sagen selv midt i under retssagen eller få dage før en retssag skal starte. Dette har i flere sager betydet at folk er blevet tvunget til at føre deres egne sager, hvis sagen ikke kunne udsættes til at finde en ny forsvarer med deraf følgende komplikationer med hensyn til vidneførelse og ekstra omkostninger.
Indenfor advokatstanden er der nogle få, der kritiserer systemet, men de fleste af de advokater, der burde forsvare deres klienter i politiske varme sager, er for bange for deres levebrød, og vælger et forsigtigt udvandet forsvar for ikke at risikere repressalier eller at blive smidt fra deres levebrød af deres kollegaer, der gerne så disse ’venstrefløjs advokater’ hen hvor peberet gror. Hvis advokaterne ikke følger ’strømmen’ og ’den nye praksis’ i retssystemerne bliver de ofte chikaneret eller latterliggjort blandt deres kollegaer, og kun ganske få meget stærke advokater gider udsætte sig selv for sådan en behandling for at forsvare en klient. Herved bliver en menneskeret faktisk krænket, da det er en ret for enhver anklaget at have en forsvarer ved sin side i retten til at tale hans eller hendes sag.
Dommerne er også mennesker på godt og ondt.
Dommere kan tillade sig at nedgøre eller helt at ignorere særlig genstridige advokater på forskellig vis. Dette burde være helt uhørt, men er desværre den realitet, man bliver konfronteret med under overværelse af retsmøder.
Det kan godt være at selv dommere er under et vist pres ovenfra. I England bad udenrigsministeriet for eksempel højesteretsdomme om ikke at afsige nogen afgørelse med hensyn til lovligheden af krigen i Irak. Man mente det ville skade de nationale interesser, hvis retten blandede sig i rigets sikkerheds anliggender. En dom kunne forøge terrorismen og bringe de britiske borgers liv i fare.
I større sager i England og Skotland sidder embedsmænd fra forsvarsministeriet i retten på tilhørerrækkerne, hvor de sidder parat med erklæringer om at det ene efter det andet ikke kan fremlægges for retten af hensyn til rigets sikkerhed. Det er en sand sammenblanding af magten. I Danmark har vi da i det mindste på papiret en tredeling af magten. Jeg har ikke erfaring med om denne tredeling virker i praksis.
Hvis alle andre muligheder er udtømte, så er der en sidste udvej blevet åbnet for at slippe for at have besværet i retten med demonstranter, og det er at man nu kan dømme uden den anklagede er tilstede overhovedet. Jeg har selv fået en sådan dom i England og venter spændt på at høre hvor mange år, jeg vil få for at bryde ind og afsløre USA ulovlige installationer på Engelske militærbaser, men sådan er der jo så meget der ikke tåler dagens lys.
I Danmark har vi den særlige klageret til at klage over dommere, men et forsøg herpå vil være rent tidsspilde. Ikke en eneste gang siden 1997 har en borger fået noget ud af at klage over en dommers dårlige opførsel.
Retten til beskikkelse af forsvarer.
Når man stifter bekendtskab med det danske retssystem, kan man også komme ud for overraskelser. For eksempel vil en anklaget i en kriminel sag i Danmark, hvor strafferammen kun er til bødestraf (det kan være store eller små bøder) ikke have krav på at få en beskikket forsvarer overhovedet uanset deres indkomst. Det vil sige, at princippet om, at man altid har ret til en forsvarer kun gælder for de der har råd til selv at betale for en forsvarer.
Som en advokat udtrykte det. Tingene har ændret sig i Danmark også. Men gør det dette mere rigtigt? Skal vi blot lade os skubbe ned ad rutsjebanen og stiltiende give disse kræfter frit fald?
Beskyttelse af folk under anklage.
Det er et skræmmende billede, der tegner sig, men vi må ikke give op at prøve at få bragt i hvert fald nogle af disse forhold op til overfladen, så de kan blive set på med flere almindelige folks øjne.
Der er i høj grad brug for vidner under disse retssager fra uvildige borgere, der har mulighed for at referere krænkelser til omverdenen. Jeg håber at den danske fredsbevægelse vil holde øjne og ører åbne, og at man vil hjælpe med til at der bliver rapporteret om og reageret til de relevante myndigheder, hvis man bliver opmærksom på uretfærdigheder i behandlingen af folks retssager. Frem for alt er det nødvendigt at være på vagt overfor de mange små ændringer, der sker i lovene nu om dage, der muliggør dette skred i retssikkerheden.
Det generelle mønstret er, at ’elastikken’ bliver længere og længere med hensyn til anerkendt praksis hos såvel politi-, fængselsmyndigheder som hos domstolene. Dette gælder især, i sager, hvor almindelige borgere – ikke terrorister eller formodede terrorister - blot ganske almindelige ellers lovlydige borgere har tilladt sig at demonstrere mod deres regering, har udøvet civil ulydighed, eller direkte ikke voldelige aktioner når alle andre former for protest har været udtømt.
Enhver turist må håbe ikke at blive anholdt for terrorisme for at pege på en forkert person på gaden eller for at have taget en forkert T-shirt med i kufferten. Det kan have skæbnesvangre konsekvenser.
Nuvel, vil nogle måske sige, dette kommer jo ikke mig ved. Jeg går jo bare rundt og sover, som jeg plejer, så sker der jo ikke mig noget. Jeg hører jo ikke til de her skøre kugler, der går rundt med skilte og protesterer og i øvrigt generer vores drømme på gader og stræder. Det skal blot lige nævnes, at er en praksis indført kan det være uhyggeligt svært at få den ændret igen, og det kan være en i din familie, der bliver det næste offer for en uretfærdig sagsbehandling i retssystemet eller som får brug for en advokat, hvis han eller hun bliver anholdt ved en fejltagelse.
Undertrykkelse af retten til at protestere.
Ligesom retssystemerne kan bruges politisk, så kan vores helt grundlæggende rettigheder til at udtrykke os ved protest også undertrykkes. Det er vist almindeligt kendt nu om dage at folk der protesterer ofte er henvist til pladser og steder, hvor der ikke er plads til ret mange mennesker. Det har to effekter. For det første at alle tror, at det er en mindre demonstration og derfor bliver hjemme. For det andet at færrest mulige borgere bliver informeret om de budskaber, de demonstrerende vil bringe til torvs. De fleste har nok også læst eller hørt om, at folk der ville tage til demonstrationer i udlandet er blevet forhindret i at komme ind til byer og eskorteret sendt tilbage over grænsen, eller arresteret i lufthavnen og deporteret hjem igen. Det er fordi de har været til demonstration tidligere og er blevet registreret og fotograferet af efterretningstjenesten.
For tiden er der åbenbart stor aktivitet på et Stirling Universitet i Skotland, hvor flere hundrede sikkerhedsfolk er rykket ind. De tager sig af at skygge folk, der er med til at mobilisere protest for det næste G8 møde i Skotland. De sørger også for tapning af e-mails og telefoner.
Hvilket regime behøver frygte protest så meget, at deres ledere må forskanse sig bag pigtråden og have bevæbnede vagter til at beskytte sig mod almindelige borgeres protester – for det er jo ikke blot terrorister de holder udkik efter med disse metoder.
Det skal jo nok få mange til aldrig at turde vise sig ved en demonstration overhovedet. Tænk hvis man kom i PET’s eller CIA’s galleri, eller ens e-mails og telefonsamtaler blev tappet eller forsøgt nedbrudt i tide og utide. Det giver et frygteligt besvær.
Spørgsmålet er hvor meget besvær borgerne får i fremtiden med al den registrering og overvågning der foregår. Måske er det besværet værd at lade sig registrere en gang for alle og genfinde friheden til at protestere for bevare vores hårdt tilkæmpede civile rettigheder til at leve i fred.
Ovenfor er nævnt at folk får kautionsforpligtelser, der fratager dem muligheden for at være med til protester i særlige egne (hvor protest er mest nødvendig). Hvis folk ønsker en permanent protest og etablerer sig i lejre bliver de evakueret ved fogedens hjælp. Brian på Parlament Square i London prøver man at fjerne med love for at sikre støjniveauet og arbejdsroen inde i Parlamentet. I Danmark har folk nu siden oktober 2001 stået Fredsvagt udenfor Christiansborg, det er da al respekt værd, at vi i Danmark trods alt stadig har så meget tolerance.
En medlem af folketinget mente i øvrigt, at det let kan eskalere fra en tekst på en T-shirt til mere og mere voldelige protester, uden at ville kommentere et spørgsmål om, hvilke årsager en sådan eskalering kunne have. Derfor er man nødt til at overholde et vist kodeks for god opførsel, mente han. Men hvilket kodeks for en god opførsel under udøvelsen af folketingets love findes der, for de to andre instanser i vores 3 delte magt (politiet og domstolene)? Det kunne jeg godt tænke mig at få et helt præcist svar på, så vi ved hvornår der er tale om overholdelse af love, og hvornår der er tale om regulært magtmisbrug.
Ulla Røder
Man kan høre tidligere Ulla Røder interviews og artikler på bl.a. http://www.arnehansen.net/dialog/fred/050203ullaroder64kbps.htm (hvorfra man så nederst igen kan klikke sig baglæns til forrige)