(Klippet fra Dagbladet Information d. 19.04.05. Mail gerne tilbage hvis mailen er uønsket.ah)

Dansk Røde Kors i problematisk dobbeltrolle

af Anne Klara Bom Nielsen og Louise Lind Jensen, 19. april 2005

Asylansøgere i Danmark bliver psykisk syge af at opholde sig på Dansk Røde Kors’ asylcentre. To læger, der i flere år har arbejdet på centrene, beskylder nu Røde Kors for ikke at råbe vagt i gevær. De mener, at organisationen er bange for at blive straffet med faldende bevillinger på næste års finanslov

Asylcentre

Mange af de asylansøgere, der bor på danske asylcentre tager skade af de vilkår de udsættes for, advarer to læger. Ingen penge, ingen plads og et konstant pres fra myndighederne er hverdagen for asylansøgere på de centre, der drives af Dansk Røde Kors. En af de to læger, der kritiserer den behandling, Røde Kors er med til at legitimere, er Bente Rich. Hun er speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri, og har arbejdet med asylansøgere i fem år.

»Jeg oplever tit, at asylansøgerne kommer til Danmark i rask tilstand, men den behandling de får i Røde Kors’ asylcentre stresser dem voldsomt og gør dem psykisk syge. Der sker efter min mening brud på menneskerettighederne på centrene,« siger Bente Rich.

Den anden af de to læger er Benny Ehrenreich. Han var praktiserende læge på et af Røde Kors’ asylcentre i seks år. Han oplevede også, hvordan de dårlige forhold på centrene skader beboerne.

»Asylansøgerne går i uvished alt for længe. Det invaliderer dem og gør dem psykisk syge«, siger Benny Ehrenreich.

Jørgen Chemnitz er chef for asylafdelingen i Røde Kors. Han mener, det er forkert at placere det kritiske fokus på Røde Kors:

»Hvis man vil sætte fokus på behandlingen af asylansøgerne, giver det mere opmærksomhed at rette så skarp en kritik mod Røde Kors. Alle mener jo, at Røde Kors er gode, så når man hænger os ud er der flere, der plirrer med øjnene,« siger Jørgen Chemnitz.

Presset på asylansøgerne bliver gradvist øget, når de gentagne gange har fået afslag på asyl og dermed skal forlade landet. Så iværksættes de motivationsfremmende tiltag, der skal give asylansøgerne lyst til at forlade Danmark. I første omgang kommer de på ’madkasseordningen’, hvor de får udleveret en kasse med mad og andre fornødenheder hver 14. dag. Ønsker de afviste asylansøgere stadig ikke at skrive under på, at de vil forlade landet, kommer de på cafeteriaordningen, hvor de får madbilletter til tre måltider om dagen i kantinen. Under begge ordninger får de ikke udleveret kontanter.

Bente Rich mener, at det netop er de motivationsfremmende tiltag, der er et brud på menneskerettighederne.

»Man tager gradvist mere og mere fra centrenes beboere på de to ordninger. Og det er tydeligt, at jo mere man tager fra dem, jo mere falder de fra hinanden som mennesker,« siger Bente Rich

Hidtil har regeringen været mål for kritikken af forholdene på de danske asylcentre. Men Benny Ehrenreich mener ikke, at politikerne bærer hele skylden.

»Dansk Røde Kors er afhængig af, at regeringen skal blive ved med at lade Røde Kors udføre arbejdet med asylcentrene,« siger Benny Ehrenreich og fortsætter:

»I denne situation er det svært for Røde Kors at kræve flere penge, selv om det er det, der skal til for at gøre arbejdet ordentligt. Røde Kors sidder altså med to kasketter på.«

Jørgen Chemnitz afviser, at Røde Kors ikke kan administrere den dobbeltrolle.

»Naturligvis er vi afhængige af de midler, der bliver stillet til rådighed til driften af asylcentrene. Men der har ikke på noget tidspunkt været nogen leflen for regeringen,« fastslår han.

Røde Kors i klemme

Bente Rich nikker genkendende til Røde Kors’ dobbeltrolle som dem, der skal udføre arbejdet ordentligt samtidig med, at de ikke må gøre sig upopulære hos regeringen.

»Røde Kors har fået den opgave at drive asylcentrene. Men de dækker over de faktiske forhold på centrene, fordi de er sat i en klemme af politikerne,« siger Bente Rich.

Denne klemme kender Jørgen Chemnitz ikke noget til.

»Kigger man efter, kan man tydeligt se, at Røde Kors ikke lader stå til. Man kan råbe og skrige i medierne, som visse hjerneløse mennesker gør. Men man kan også vælge at arbejde sig stille og roligt fremad. Vi har valgt det sidste,« siger Jørgen Chemnitz.

Men Benny Ehrenreich oplevede ikke, at der var noget, der gik fremad på de danske asylcentre, mens han arbejdede for Røde Kors.

»Ledelsen hos Røde Kors siger, at de går ind for det stiltiende diplomati, og på den måde vil ændre på forholdene. Jeg mener simpelthen ikke, at Røde Kors gør sit arbejde godt nok, for man kan ikke se nogen beviser på, at der sker noget som helst,« siger han.

I stedet sad Benny Ehrenreich med en masse patienter, der blev mere og mere syge af at leve på asylcenteret.

»Med så mange mennesker, der bliver psykisk syge af deres kummerlige tilværelse på asylcenteret, er det Røde Kors’ ansvar at råbe op om, at noget er rivende galt,« siger Benny Ehrenreich.

Men Jørgen Chemnitz fastholder, at det stille diplomati er vejen frem.

»Der er mange måder at være asylansøgernes talsmand på. Man kan gøre det ved at skyde med skarpt eller man kan gøre det via en dialog med myndighederne. Man skal ikke trække fronterne så hårdt op, at dialogen bliver umulig,« mener han.

For mange skeletter

Bente Rich er enig med Benny Ehrenreich i, at situationen på asylcentrene er helt gal.

»Beboerne på asylcentrene lever tæt sammen, sover dårligt om natten og deler toilet med mange mennesker. Når de så oveni kommer på motivationsfremmende ydelser, så bliver presset for stort for mange,« understreger Bente Rich.

Jørgen Chemnitz er heller ikke glad for den måde, de afviste asylansøgere skal motiveres til at forlade Danmark på.

»Hverken Røde Kors eller jeg er begejstret for alt det, som myndighederne har gennemført for at stresse beboerne. Men man må anerkende deres ret til at iværksætte de foranstaltninger,« siger Chemnitz.

At Jørgen Chemnitz anerkender myndighedernes ret til at gennemføre de kontroversielle foranstaltninger, mener Bente Rich er kernen i problemet.

»Røde Kors har alt for mange skeletter i skabet til at udføre arbejdet ordentligt. Skeletterne er, at der er så mange, der bliver syge på asylcentrene, og at Røde Kors ikke kan gøre noget ved det, uden at rage uklar med regeringen, og derved risikere, at der bliver skåret i deres bevillinger,« siger Bente Rich.

Denne kritik nægter Jørgen Chemnitz at tage alvorligt.

»Jeg kan ikke se sammenhængen i, at vores bevillinger bliver skåret ned, hvis vi kritiserer myndighederne. Det er for useriøst.«

Andre kan gøre det bedre

Det er ikke bare beboerne på asylcentrene, der bliver påvirket af situationen. Også de ansatte mærker politikernes stramme reglement på en negativ måde.

»Røde Kors-medarbejdere rykker med tiden deres normer og værdier. Deres idéer om hvilke sager, der er rigtig slemme, stemmer ikke overens med, hvad der er rigtig slemt ude i samfundet,« siger Bente Rich.

Den iagttagelse bekræfter en ansat på et asylcenter.

»Det man synes, man kan byde mennesker rykker sig hele tiden i takt med, at skruen strammes. For tre år siden var jeg løbet skrigende væk ved tanken om motivationsfremmende ydelser. Men nu er jeg med til at udlevere dem alligevel, for sådan er det jo blevet,« siger en medarbejder fra Røde Kors, som vil være anonym.

Bente Rich mener derfor, at det er vigtigt, at der løbende skiftes ud i Røde Kors’ medarbejderstab, så de ikke bliver for kyniske. Hun understreger, at der er mange, der kan klare opgaven med asylcentrene bedre end Røde Kors.

Jørgen Chemnitz har også tænkt på, om andre måske kunne udføre arbejdet med asylcentrene.

»Det er klart, at vi hele tiden overvejer situationen, men så længe vi kan gøre en forskel, så er vi der. Kommer der nogen, der kan gøre det bedre, så er de hjerteligt velkomne til det,« siger han.

Men hans kommentar til Bente Rich og Benny Ehrenreichs holdning er klar:

»Ens hjerte skal ikke banke så kraftigt, at hjernen bliver banket ud.«

Denne kritik vender Benny Ehrenreich mod Jørgen Chemnitz selv:

»Man skal selvfølgelig have både hjertet og hjernen med. Chemnitz er et menneske, som reagerer på kritik af Røde Kors’ asylafdeling på samme måde, som han anklager andre for – nemlig med hjertet. Asylafdelingen er hans hjertebarn. Når man kritiserer den, så reagerer han, som forældre reagerer, hvis man kritiserer opdragelsen af deres børn,« konstaterer Benny Ehrenreich og tilføjer:

»Vi har i Danmark ret til at beskytte os mod at blive overrendt. Men det er ikke rimeligt at invalidere folk, som vi gør nu.«

Benny Ehrenreich mener, at Jørgen Chemnitz ikke er i stand til at træffe beslutninger med hovedet, fordi han er skaberen af asylafdelingen i Røde Kors og frem for alt vil holde liv i Dansk Røde Kors’ asylafdeling.

Til det siger Jørgen Chemnitz:

»Skal der tegnes et mistrøstigt billede af Røde Kors, bruger man åbenbart alle midler.«

Bente Rich og Benny Ehrenreich opfordrer nu til, at tage debatten op om Røde Kors’ arbejde med asylcentrene.

Louise Lind Jensen og Anne Klara Bom Nielsen er journaliststuderende