D 10. juni 2005 af Ulla Røder

Greenpeace dommen - i strid med lovens intentioner

–       ændringen i straffelovens §306 er brugt i strid med lovens intentioner – Denne paragraf bør ændres omgående.

 

Af Ulla Røder

Dag 1: Restsagen mod Greenpeace begyndte i Københavns Byret den 9. juni 2005 kl. 9.30.

Greenpeace er som den første organisation herhjemme blevet tiltalt efter en af paragrafferne, der blev ændret i forbindelse med vedtagelsen af terrorpakken for en protestaktion mod gensplejsning den 13. oktober 2003 ved landbrugets hovedkvarter Axelborg i København.

 

Aktivisterne trængte ind på Axelborg og hængte et kæmpebanner op.

Den slags aktioner plejer at udløse en bøde til hver enkelt aktivist. Nu vil anklagemyndigheden altså have prøvet, om den kan stille organisationen ansvarlig for handlinger sympatisører udfører for at bringe Greenpeace mærkesager ud til offentligheden.

 

Der var samlet en gruppe sympatisører udenfor retten.

 

Sagen startede med afhøring af: Lennart Daléus, generalsekretæren Greenpeace Nordic.

Han gav vidneudsagn om hans rolle som generalsekretær og ansat i organisationen, dennes opbygning, herunder hvor mange ansatte og afdelinger Greenpeace har, og hvorledes organisationens økonomiske status er.

 

Der blev fortalt, hvorledes sympatisører henholdsvis betaler støttebidrag til Greenpeace og udfører forskellige aktioner for at sætte fokus på de mærkesager Greenpeace har på deres program. Der kan altså godt forekomme tilfælde af aktioner fra Greenpeace sympatisører – såvel betalende som ikke betalende sympatisører – men i alle tilfælde udføres disse aktioner af de forskellige grupper, hvor den enkelte aktivist fuldt ud tager ansvar for egne handlinger.

 

Forsvaret blev repræsenteret af advokat Steen Bech, der pointerede at Greenpeace ikke havde medlemmer, men alene ’registrerede sympatisører’, som ingen indflydelse har på Greenpeace organisationen som sådan. At Greenpeace ikke havde medlemmer. Sympatisører har ikke stemmeret eller nogle forpligtelser til at betale kontingent eller udmelde sig, som man kender det fra vedtægter i foreninger.  Det blev fastslået, at sympatisører, der betaler til Greenpeace er at betragte som ’registrerede sympatisører’ men at der findes 100.000 andre sympatisører med Greenpeace som ikke betaler, og derfor heller ikke er registreret.

 

Anklageren udspurgte Lennart Daléus om hans kendskab til, hvor man opbevarede det udstyr aktivisterne brugte. Dette var detaljer, som han imidlertid ikke havde kendskab til, men anklageren kunne referere til, at Greenpeace kort efter aktionen forgæves havde søgt rettens bistand til at få det konfiskerede klatreudstyr retur. Anklageren gennemgik desuden en politirapport fra aktionen på Akselborg og billedmateriale fra aktionen: Aktivisterne havde indtaget flagbalkonen; havde hængt sig i banneret for at holde dette nede. Andre aktivister havde uddelt informationsmaterialer til offentligheden udenfor Axelborg for at gøre opmærksom på deres politiske budskab og protest mod GMO produkter i Danmark. Sagen fortsætter i morgen med afhøring af blandt andet Dan Belusa, som er ansat i Greenpeace og under mødet i dag blev omtalt som en meget dygtig og velanset person. 

 

Dag 2: Restsagen mod Greenpeace begyndte i Københavns Byret den 10. juni 2005 kl. 9.30 

Dan Belusa, der er ansat i henhold til gældende overenskomst som GMO ekspert på Greenpeaces kontor i Danmark blev afhørt. Dan Belusa indhenter informationer fra eksperter over hele verden og diskuterer de overordnede mål for Greenpeace med blandt andet Lennart Daléus, som blev afhørt i går.

 

Han forklarede at, aktionens formål var at gøre opmærksom på, at DLG aktivt støttede brugen af farlige GMO produkter. Via EU lobbyvirksomhed havde DLG arbejdet aktivt for, at GMO produkter på danske butikshylder ikke blev mærket til skade for os forbrugere, der ønsker at kunne fravælge GMO-holdigt kød. DLG’s opbakning af GMO politikken er også til skade for de landbrug, der gerne vil sælge rene varer. Greenpeace havde også i ugerne op til aktionen gennemført en offentlig indsamling af underskrifter.

 

Han havde deltaget i GMO kampagnen som leder af underskriftsindsamlingen og som indkalder af den lovligt varslede demonstrationen på Axeltorv 13.oktober 2003. Han kendte til aktionen, men var ikke selv klatrer, og han kendte derfor ikke noget til, hvem der havde udlånt klatreudstyret til aktivisterne. Det blev pointerede, at klatre aktivisterne indbyrdes selv organiserede deres træning, aktion, og hvem der vil deltage. Dette er således udenfor Greenpeace organisationens beslutning.

 

Det blev også anført fra Anklagerens side, at denne sag ikke havde noget med terrorpakken at gøre, at Greenpeace netop ikke var anklaget for terrorvirksomhed. Under proceduren henviste anklage myndigheden til §§ 264.l. l, § 306 og Kap. 5 - §§ 19 og 25 -27 m.fl. i Straffeloven. Proceduren gik på om en eller flere personer med tilknytning til virksomheden Greenpeace Nordic havde handlet med forsæt og derfor var skyldig i en kriminel handling og kunne drages til individuelt ansvar.  

 

Anklageren henviste endvidere til tidlige domme for aktioner Greenpeace havde udført ved Prins Jørgens Gård og Udenrigsministeriet, og hvor udstyr var blevet konfiskeret. Anklageren ønskede klatreudstyret konfiskeret også.

 

Anklageren antydede kraftigt, at Greenpeace sender ’ulønnet personel’ ud for at skabe sensation og lokke journalister ud, men indrømmede i samme bemærkning, at pressen i Danmark ellers ville være ligeglade med sådanne politiske budskabers udbredelse til offentligheden.

 

Anklageren nedlagde påstand om at Greenpeace organisationen skulle idømmes 20 dagbøder a 5.000 kr. for at bødens størrelse skulle have en præventiv virkning for Greenpeace i forhold til deres formue.

 

En formue, der vel og mærke er indsamlet fra 100.000’vis af borgeres forskellige små og store bidrag – netop ydet fordi Greenpeace skal være uafhængig af offentlige midler og fordi mange borgere værdsætter deres aktioner, som bringer os budskaber, vi almindelige borgere ellers aldrig vil have fået kendskab til. Greenpeace aktivisterne har jo også allerede vedkendt sig deres ansvar og modtaget dom om hver især at skulle betale 10 dagbøder á 150 kr.

 

Forsvarer for Greenpeace advokat Steen Bech nedlagde påstand om frifindelse og udtalte efter retsmødet: ” Det er trist at domstolen ikke lægger mere vægt på den hensigt man havde med FN Terrorfinansieringskonventionens Artikel 5”.

 

Advokat Steen procederede omkring den ændrede straffelovs § 306 og gjorde opmærksom på, at Greenpeace kun kunne tage ansvar for, hvad der foregår i selve virksomheden. Han meddelte også at skulle Greenpeace blive dømt, så ville han opfordre til at man under strafudmålingen tager hensyn til, at Greenpeace er et filantropisk foretagende, der driver oplysnings- og politisk virksomhed.

 

Bøden bør i så fald ikke være større end den, der er givet til aktivisterne.

 

Advokat Steen Bech påpegede, at intentionen med ændringen af § 306 var terrorbekæmpelse. Han anmodede derfor domstolen om at foretage en indskrænkning af bestemmelsen i denne sag.

 

Justitsministeren fandt som en del af terrorpakkens (L35) iværksættelse, at det var nødvendigt at ændre straffelovens § 306 for at kunne gennemføre FN’s terrorfinansieringskonvention fra 1999, og den efterfølgende FN’s sikkerhedsråds konvention 1373 fra 2001, vedtaget efter angrebet på World Trade Center den 11. september 2001.

 

Straffelovens § 306 blev således ændret. Folketinget ophævede kravet om, at overtrædelsen skal være begået for at skaffe den juridiske person vinding. Lovændringen skulle sikre at juridiske personer (dvs. enkeltpersoner såvel som firmaer og organisationer) kan straffes for overtrædelser omfattet af konventionen, selv om de pågældende overtrædelser ikke er begået for at skaffe den juridiske person vinding jf. konventionens artikel 5.

 

Retsmødet blev herefter udsat til domsafsigelse kl. 14, hvor dommeren straks meddelte

strafudmålingen:

Greenpeace Nordic idømtes 15 dagbøder á 2000 kr.

Aktivisterne idømtes 10 dagbøder a 150,- kr. eller konverteret til fængsel i 10 dage.

De fik konfiskeret klatreudstyret, og blev dømt til at dække alle sagens omkostninger in solidum.

 

Dommens foreløbige præmisser blev meget hastigt læst op af dommeren. Dette er blot hovedpunkterne, jeg nåede at notere i farten:

 

At Straffelovens § 306 generelt er gældende; Greenpeace Nordic svarer nøje til en Dansk Forening i almindelighed. Dommeren mente aktiviteterne lå indenfor Greenpeace Nordic virksomhed. Kampagner kunne fastlægges centralt af foreningen. Lennart Daléus var lønnet og vidende om aktionerne (lovlige som ulovlige) og Dan Balusa havde anmeldt aktionen og havde deltaget aktivt i kampagnen og demonstrationen på Axeltorv.  Klatreudstyret kunne lånes af Greenpeace. Retten fandt ikke det var nødvendigt at foretage en indskrænkning af bestemmelsen i straffelovens § 306. Det blev bemærket, at retten havde lagt til grund at aktivisterne selv havde organiseret sig og var tilknyttet som sympatisører. Derfor dømmes Greenpeace Nordic og aktivisterne for skyldige for husfredskrænkelse.

 

Dette var endnu en dom – men forhåbentlig ikke den sidste af slagsen. Vi håber fortsat ansvarlige borgere vil støtte Greenpeace og andre sympatisører i deres oplysningsarbejde. At Greenpeace Nordic nu er budt velkommen i klubben af lovbrydere her i samfundet, siger mere om de helt urimelige love, vi har her i landet end om forbrydelsen der er blevet begået.

 

Det er vores opfattelse, at borgere der udøver aktioner som Greenpeace gør, overhovedet ikke skulle kunne anklages under en paragraf, der handler om bekæmpelse af international terrorisme. De deltagende aktivister tager jo netop personligt ansvar for ikke voldelige handling udøvet for almenvældets bedste og oplysning.

 

Enhver form for fredelig ikke voldelig protest og civile ulydighedsaktioner bør ikke kunne straffes kollektivt. Aktivisters handlinger bør behandles og bedømmes i retssystemet under iagttagelse af de specifikke begrundelser for at have taget del heri, som de anklagede i hver enkelt sag måtte fremkomme med. Dette forhold må gælde uanset om aktivister er medlemmer af organisationer eller udfører deres politiske aktiviteter indenfor forskellige former for græsrodsnetværk.

 

Fredelig ikke voldelig protest og civil ulydighed bygger på hævdvundne principper om, at den enkelte borger tager et personligt ansvar for at gøre opmærksom på samfundsskadelige forhold eller love, også selvom de må bryde loven for få standset en given skadelig handling eller få bragt de skadelige forhold op i lyset, så de kan blive ændret. Civil ulydighed er en anerkendt protestform med rødder langt tilbage i historien og har intet at gøre med terrorisme.

 

Det er en menneskeret at kunne udtrykke og ytre sig. Ytringsfriheden burde således ikke kunne undertrykkes af en paragraf, der er vedtaget under hensyn til bekæmpelse af international terrorisme.

                                                                  

Når anklagemyndigheden alligevel vælger at bruge netop denne paragraf i straffeloven til at få aktivister dømt for en civil ulydighedsaktion, må dette betragtes som et forsøg på misbrug af lovens intentioner.

 

Vi anmoder folketinget om en helt klar definition af begrebet terrorisme; at ændre loven, således at ingen organisationer eller græsrodsnetværk kan gøres ansvarlige under denne paragraf for deres politiske arbejde; at retten til at udtrykke sig og ytre sig ikke undertrykkes af bestemmelserne i terrorpakken; at fredelig ikke voldelig aktion og civil ulydigheds aktion klart adskilles fra det, som loven beskriver som terrorisme.

 

Sandy Brink (S) udtalte under i folketinget: ”her går vi en meget svær balancegang, hvor vi gerne vil beskytte vores demokratier og vores åbne samfund, men samtidig ikke vil tillade nogen bruger den åbenhed og de grundlæggende rettigheder til at underminere den samfundstype”.

 

Det er netop ikke at underminere ”den samfundstype” når borgere tager fredelig ikke voldelig aktion eller civil ulydighed i anvendelse. Tværtimod er civil ulydighed et udtryk for at borgerne helt konkret går ind og tager personlig stilling og viser medansvar for deres samfund. Dette er ikke for at terrorisere befolkningen, men tværtimod for at beskytte medborgere fra urimelige love eller farlige handlinger, som vil være direkte samfundsskadelige. Borgerne må sikres deres ytringsfrihed og demokratiske rettigheder til protest uden at blive sidestillet med terrorister.

 

Birte Rønn Hornbeck udtalte under behandlingen af lovforslaget: ”Vi håber aldrig at det bliver nødvendigt at få brug for den, men det er et meget vigtigt signal til de domstole, der måtte få brug for denne lovgivning, at dette her er noget, vi ikke bare sådan gør uden at tænke os om, at vi nærmer os nogle kanter af de principper et demokrati har kært...” .

 

Vi er mange borgere, der ser med stor bekymring på denne udvikling og vil opfordre til, at loven ændres øjeblikkeligt. Folketinget bør tage § 306 i Straffeloven op til fornyet overvejelse, idet det allerede har vist sig, at denne lov har medført et skred ud over ”de kanter af principper et demokrati har kært”.

 

Vi vil benytte lejligheden til at opfordre folk til at skrive til Folketingets retsordførere og for eksempel gøre opmærksom på følgende forhold i relation til bestemmelserne i straffelovens § 306: