Hiroshima-dag, 6 August, 2005, Christianshavns Gymnasium

I anledning af 60 årsdagen for bombningen af Hiroshima og Nagasaki arrangerer Den Danske Pugwashgruppe (www.pugwash.dk) et mindearrangement den 6. august 2005. Dette sker i samarbejde med Hiroshima Peace Memorial Museum, the Embassy of Japan in Denmark, International Network of Engineers and Scientists for Global Responsibility (www.inesglobal.com), Nuclear Age Peace Foundation (www.wagingpeace.org), det Danske Fredsakademi (www.fredsakademiet.dk), Danske Læger Mod Kernevåben (www.dlmk.dk), AIF- København/Frederiksberg, the Danish Helsinki Federation for Human Rights, Kunstnere for Fred, Esbjerg Fredsbevægelse (www.peaceweb.dk ) og Danmarks Fredsråd ( http://www.danmarksfredsraad.dk/ )

Arrangørerne mener, at a-bombninger af de to japanske byer, der fandt sted for 60 år siden, til stadighed bør mindes, ikke mindst på grund af konsekvenserne for civilbefolkningen i byerne, men også fordi konsekvenserne af krig for altid er blevet ændret efter d. 6 august 1945. Den politiske eftervirkning af kernevåbnene brugt mod Hiroshima og Nagasaki er stadig aktuel i en tid, hvor den internationale ikkespredningsaftale for kernevåben, the Nonproliferation Treaty, er i fare for at blive afskrevet, og hvor 30.000 atomvåben stadig befinder sig på kloden – mange af dem i øvrigt i højeste beredskab. På trods af den kolde krigs ophør, kaster disse våben stadig en mørk skygge over vor civilisations fremtid. Vi ønsker at oplyse og informere offentligheden om denne oftest oversete situation, og bidrage til at frigøre verden fra denne altoverskyggende trussel.

Hiroshima-mindearrangementet vil bestå af 3 dele:

1. En plakat – og videoudstilling fra Hiroshima på Nørrebro Bibliotek, Bragesgade 8b, 2200 København N, fra den 23. juli til den 25. august.

2. På selve dagen den 6. august vil der fra 14.00 til 17.30 bliv afholdt et seminar med titlen 'skabelse af en fredsvenlig kultur' i Christian IV Salen, Christianshavns Gymnasium, Prinsessegade 35, 1422 København K. Blandt de inviterede talere er M.F. Hanne Severinsen (medlem af Europarådet), Ms Wendy Wyver (Chargé d'Affaires, den britiske ambassade), Dr. Jan Øberg (direktør og stifter af den Transnationale stiftelse for Fred og Fremtidsforskning), og Prof. Eric Markusen (Danish Institute for International Studies).

3. En mindeceremoni om aftenen den 6. august i Christian IV Salen (på Christianshavns Gymnasium), fra kl. 19.00 til 21.00. Taler af repræsentanter fra de arrangerende organisationer og den japanske ambassadør, samt musik og digte fra Per Warming og Erik Stinus (Kunstnere for Fred).

Alle, der måtte have interesse i dette arrangement, eller blot nogle af de tre, er velkommen til at deltage

Nogle fakta

På trods af den kolde krigs ophør, samt de reduktioner, der var resultatet af SALT-aftalerne, er der stadig 30,000 atomvåben i verden. 95% af disse befinder sig i USA og Rusland, men Kina, Storbritannien, Frankrig, Pakistan, Indien, Nordkorea og Israel har tilstrækkeligt mange atomvåben til at kunne forvolde enorm ulykke og skade. Man mener, at Israel har et sted mellem 100 og 200 atomvåben. Dette inkluderer både termonukleare bomber og neutronbomber.

44 lande har adgang til fissilt materiale og den teknologi hvorved man kan fremstille atomvåben. Antallet af lande, der besidder disse våben og teknologier er stigende. Derved følger også øget risiko for, at kernevåben vil blive brugt i konflikter, eller, at kollapsede stater vil blive leverandører af sådanne til f.eks. terroristgrupper.

Mere end 4,500 springhoveder er i højeste beredskab og klar til at blive affyret. Hvis ikke den ”affyring ved advarsel” status ved disse springhoveder reduceres, er chancen for, at en katastrofal ulykke finder sted overhængende. I følge den amerikanske regering har der siden 1980 været 32 falske alarmer og fejlfunktioner, der involverede amerikanske atomvåben. Flere af disse fejl bragte os tæt på en atomkrig. I USSR fandt der den 26. september 1983 en særlig farlig episode sted. Et nyinstalleret sovjetisk overvågningssystem rapporterede, at USA havde startet et missilangreb mod Sovjetunionen. Havde det ikke været for oberst Stanislov Petrov insisteren på, at hændelsen blev rapporteret som falsk alarm, ville tusinder af atommissiler været blevet affyret mod USA. Det antal megaton, der ved denne lejlighed ville være blevet udvekslet i termonuklear energi mellem USA og Sovjet, ville svare til 30-60 gange den mængde, der skaber en såkaldt atomvinter. Denne episode er af mange analytikere set som det tættest verden endnu har været på en altødelæggende atomkatastrofe. Risikoen for at en fejltagelse opstår igen, og at denne fører til en omfattende katastrofe, er ikke et fjernt scenarium.

Der er mere end 3,000,000 kilo højt beriget uran og plutonium i verden. Næsten halvdelen af dette befinder sig i Rusland under meget tvivlsomme og dårligt beskyttede forhold. Terroristgrupper og ikke-statslige aktører vil med en beskeden mængde af dette materiale kunne fremstille en primitiv atombombe. Ved at anbringe to hylstre af en appelsins størrelse med højt beriget uran, kan man ved hjælp af konventionelt sprængstof skyde dem mod hinanden i et kanonrør. Et sådant arrangement kan uden større besvær føres ind i en by i en varevogn eller med båd, og ødelægge et bycentrum og forvolde hundrede tusindvis af dødsfald.

Ikke-spredningsaftalen (NPT) er i fare. Ikke-spredningsaftalen har været stadfæstet som international lov siden 1970, og er nu underskrevet af 187 lande. I denne aftale indgik de fem oprindelige atomvåbenbesiddende lande (USA, USSR, Frankrig, Kina og England) en aftale om, at tage gradvise skridt mod en komplet afvikling af atomvåbnene (Artikel IV). Til gengæld for dette lovede de lande, der ikke besad atomvåben ikke at opstarte atomvåbenprogrammer. Israel, Indien og Pakistan har nægtet at underskrive NPT-aftalen, og Nordkorea har annulleret sin underskrift. NPT-aftalen løber 5 år ad gangen, og skal fornyes igen i maj 2005. I mellemtiden er både de stater, der har atomvåbnene, og dem, der ikke har, uenige om dagsordenen for de kommende forhandlinger. De atomvåbenbesiddende lande nægter at diskutere de 13 praktiske trin frem mod atomvåbennedrustningen, der blev aftalt på review-konferencen i 2000. Ydermere har ingen af dem overholdt de indgåede aftaler under Artikel IV i ikke-spredningsaftalen, men har oven i købet optaget nye atomvåbenprogrammer til udvikling af for eksempel ”Robust Earth Penetrators” og nye våbenkontrolsystemer som ”MILSATCOM”. Atomprøvestoppet (the Comprehensive Test Ban Treaty, CTBT) er også i fare.

”No-first-use-principet” er opgivet. I mange år har der hersket et positivt tabu omkring brugen af atomvåben. Man kunne kun benytte kernevåben som gengældelse mod et atomangreb. Dette har fungeret som en sikkerhedsfaktor. Dette princip er nu desværre blevet forladt. For eksempel foreskriver NATO-politikken at atomvåben på europæisk grund vil blive brugt i et gengældelsesangreb med blot biologiske våben (Ifølge Reuters er der mere end 400 amerikanske atomvåben i Europa. Kemiske og biologiske våben er langt mindre omfangsrige og skadelige end atomvåben). Ydermere udgav Bush-administrationen i 2002 et skrift (The Nuclear Posture Review), der fastslå, at amerikanske atomvåben skal kunne bruges i mange situationer, såsom under en krig i Mellemøsten, i en væbnet konflikt mellem Kina og Taiwan, en nordkoreansk invasion af Sydkorea, eller mod ”overraskende” militære udviklinger. Den sidste formulering er meget vag, og kan inkludere mange forhold.

Atomvåben er forbudt ved international lov. I en historisk beslutning fra 1996 stadfæstede den internationale domstol i Haag, at ”truslen og brugen af atomvåben generelt strider mod den internationale lovgivning om væbnede konflikter, og specifikt strider mod menneskerettighederne… Der eksisterer en forpligtigelse til at efterstræbe tillid og optage forhandlinger, der skal lede til nedrustning af atomvåbnene under streng kontrol fra international side”. Dommen blev afsagt efter forespørgsel af WHO og FN’s generalforsamling, som førte sagen til domstolen.

Mellem 1940 og 1998 har USA brugt 5.7 billioner (5.700.000.000.000) dollars på atomvåben. Dette skøn blev foretaget af ”the Brookings Institute” på basis af et fireårigt studie, som skulle bidrage til at skabe en ærlig og redelig offentlig debat om USA's forsvarspolitik og dennes økonomiske konsekvenser. USA bruger i øjeblikket 100 millioner dollars på atomvåben om dagen.

Nogle forslag til politikker

- Danmark skal kraftigt støtte de internationale tiltag for at håndhæve NPT-aftalerne, CTBT-aftalen og ABM-aftalen. Vi skal lægge pres på de atomvåbenbesiddende lande, for at få dem til at leve op til deres forpligtigelser i Artikel IV under NPT. De omtalte 13 trin skal være en del af dagsordnen for NPT Review- konferencen i 2005.

- Danmark skal tage initiativ til at få nedtrappet antallet af amerikanske atomvåben på europæisk grund i en stræben mod en komplet kernevåbenafvikling. NATO skal arbejde frem mod ikke at besidde atomvåben.

- Danmark skal ikke deltage i udviklingen af nye atomvåbenbaserede kontrolsystemer. Baserne på Grønland skal ikke bruges til dette formål.

- Danmark skal støtte etableringen af atomvåbenfrie zoner, især i Mellemøsten, det Indiske kontinent samt Korea-Japan regionen.

- Danmark skal opponere mod de amerikanske og israelske planer om et militært angreb på iranske atomdrevne installationer. På samme tid skal vi presse på for at få Iran til at afvikle deres atomprogram.

- Danmark skal opponere mod at atomvåben bliver en integreret aktiv del af en EU-basseret hær.

- Danmark skal tage initiativ til, at de atomvåben, der verden over er parat til at blive affyret, skal være på en lavere operationel status. Ingen atomsprænghoveder burde være på ”fire on warning” status.

- Sverige er allerede en del af ”Middle Powers Initiative”, en gruppe af lande der presser på for global afvikling af atomvåben. Danmark skal følge det svenske eksempel og samarbejde med dem i disse bestræbelser.

- Danmark skal opponere mod den omfangsrige spredning af kernekraft som modvægt til den globale energikrise, fordi det er vanskeligt at skelne mellem civile og militære atomprogrammer (denne vanskelighed ses i tilfældet med Iran).

- Danmark skal støtte en europæisk deltagelse i bestræbelserne på at forbedre sikkerheden omkring det fissile materiale i Rusland, samt arbejdet med at blande det sammen med naturligt uran intensiveres.

- Den danske regering skal støtte og tage initiativ til et offentligt undervisningsprogram om den nutidige kernevåbentrussel.

English see http://www.arnehansen.net/050726averyhiroshima60ar.pdf