Frederikshavn d. 6.1.2000

Til alle der er ansvarlig for eller arbejder ved medierne i Danmark og andre interesserede. Og til fri afbenyttelse i medierne mv.

Til medier: Bliver valget om “fremmede” syndebukke - eller skal vi alle vinde sammen?

Så er banen åbenbart ved at være kridtet af . Det næste Folketing skal vælges ud fra en diskussion af hvilken udlændinge- og integrationspolitik der skal føres fra nu af.

Som interesseret i problemstillingen (dels som samfundsfagslærer i en menneskealder og dels med konkrete erfaringer fra arbejde som freds- og flygtningeven og for etnisk ligestilling og flerkulturel integration i en halv menneskealder), så vil jeg nu opfordre danske medier til virkeligt at behandle denne problematik seriøst.

Public service-krav: sand, væsentlig og så upartisk

De toneangivende medier har en public service-forpligtelse til at tegne et billede af virkeligheden som sagsmæssigt skal leve op til både at være sandt og retvisende (repræsentativt), - OG vigtigst: Jeres research og udvalg skal være indholdsmæssigt væsentligt. Dvs. demokratisk brugbart for vælgerne med nuanceringer og alsidige årsags-virknings-perspektiveringer til at danne et selvstændigt og virkelighedsnært? verdensbillede som forudsætning for den nødvendige deltagelse i samfundets demokratiske processer.

Og I bør være upartiske - både i afbalancering af de udvalgte indslag, og på skærmen med ens distance til interview-ofrene. Dvs i det typiske “Os” contra “Dem”- TV-indslag, hvor kritikken rettes mod “Dem”/de etniske mindretal/flygtning, så skal den kritiserede “Dem” også have ret til ordet. Dette upartiskheds-ideal bliver ofte overtrådt i øjeblikket.

Ikke mindst i en hed valgkamp kan kravet om “væsentlighed for vælgerne” også bruges som begrundelse for at lade “de fremmede” selv få lov til at kommentere partiernes konkurrence om at bruge dem som syndebukke - måske i direkte konfrontation, når målet er fuldt. Fra nu af må det stående spørgsmål være: Sparkede nogle af medie-elefanterne nu igen så hårdt, at de etniske mindretal skal have lov at forsvare sig, og hvad der er helt “væsentligt”: At flygtninge/etniske mindretal få en fair chance for at (være med til) at sætte nye problemstilinger på dagsordenen for at rette op på en lukket ensidig og triviel diskurs.

Husk at der denne gang er mange nye potentielle vælgere blandt de etniske mindretal, som hidtil har været voldsomt forsømt, men som må blive et væsentligt marked, hvis ellers de prognoser, som florerer, har noget på sig.

Med jeres selvopfattelse som den 4. statsmagt modtager I jo gerne hundredvis af millioner i tilskud - både store som små. Derfor regner jeg heller ikke med at I er principielt uenige. Men sig hellere sandheden åbent, hvis jeres medie prioriterer at se bort fra Westerståhls mfl. idealer. Det er mest fair over for os brugere, for der findes andre medier, som forsøger forbilledligt.

Integrations-redaktionens opkvalificering

Medierne må lave et fast team til at dække området og sørge for at give journalisterne mulighed for systematisk samfundsvidenskabelig uddannelse på området. Og inddrag nødvendig specialistviden fra alle relevante fagdicipliner i jeres behandling (I kan altså ikke spise udlændingeområdet af med en enkelt skråsikker generalists/den politiske Christiansborg-kommentators snævre travbane-optik. Ej heller nøjes med ulideligt genbrug af den første den bedste fra hver fagdiciplin.

Spring op af “os contra dem”-fjendebilled-grøften.

Til specialisterne hører “dem”, de etniske mindretal af diverse kategorier, som “vi” i de “rigtige” danske partier nu har udpeget som syndebukkene. Det bliver den sværeste misvisning at få bugt med. Og her skal medierne være ekstra omhyggelig med det “dovne genbrug”, som man har gjort af et par indvandrere i de seneste år, men lidt misvisende, fordi det faktisk er medierne, der selv har skabt dem, og de er uden tilknytning til etniske organisationer. Men det er jo nemt, så derfor kan de etniske mindretals demokratiske organisationer sikkert også gøre mere for at hjælpe medierne med tilgængelighed for at sikre lidt mere repræsentativitet og alsidighed. Og politiske meningsforskelle mellem nydanskere skal selvfølgelig have plads til at komme til udtryk på et seriøst niveau (og ikke blot som forsøg på at lave ren fordummende gladiatorunderholdning som i det herostratisk berømte nummer af “Rigets tilstand”. Et historisk lavpunkt i TV-journalistikken, uden en kæft research og med en stokdøv studievært. Det ligger da heldigvis nu ligger et par år tilbage og var før journalisten Erik Valeur med indlægget “Jeg kan blive så gal..” tog bladet for munden. Det er da også blevet bedre siden og dette er da også skrevet for at støtte de mange som ud fra deres vilkår gør det bedste for at leve op til en professionel journaliststandard.

Mht de etniske mindretal kommer man ikke op af “os contra dem”-fjendebilled-grøften blot ved en gang imellem at finde “helte” i syndebukkekategorierne og selvfølgelig viderebringe de få ytringer fra etniske mindretal og lade disse være med til at sætte dagsordenen og udvide danskernes diskurs. Det er også nødvendigt at lade de etniske mindretal fremstå ,som det de i høj grad også er, nemlig almindelige borgere i dagens Danmark på godt og ondt og med egne personlige holdninger til almindelige emner, den såkaldte mainstreaming-strategi. Læs f.eks. hvad de etniske mindretal selv mener i det nylige idekatalog “Nye perspektiver for et demokratisk og mangfoldigt samfund”, kapitel 4, fra Nævnet for Etnisk Ligestillings stafetkonference 1999. (Og meld jer til den næste inden 1/2)

Men vigtigst er indlevelsen - jf Grundtvig: “Og han har aldrig levet, som klog på det er blevet, han først ej havde kær”. Gør de etniske ildsjæles udgivelse af MedieWatch overflødig.

Flerkulturel integrationsstrategi er demokrati

Mht til jeres begrebsanvendelse er det første I skal gøre at blive enige med jer selv og gerne andre medier om, hvad I vil forstå ved de centrale begreber I bruger i beskrivende øjemed - gerne gennem en diskussion med forskere på området. (f. Eks har et begreb som “de fremmede” om en gruppe en så betydningsmæssig uklar og holdningsmæssig negativ værdiladning at det ikke kan anvendes i informativt øjemed. At lade en gruppe navngive sig selv er vel mest demokratisk)

Her er det pinende nødvendigt at medierne får afklaret, hvordan de vil bruge og nuancere integrationsbegrebet. I Danmark har vi nu spildt 20 år pga en uklar underforstået opfattelse hos de fleste af at integration var lig ensidig fordanskning (assimilation), netop fordi vi aldrig har fået taget diskussionen af, hvad der ligger i “den flerkulturelle integrationsstrategi”.

Derfor behøver demagoger i dag kun at sige “multietnisk samfund” for at få håret til at rejse sig på de fleste danskere, ja selv på venstrefløjen bruger man det nødigt.

Hvis derimod forståelse af den flerkulturelle integrationsstrategiske tænkning havde været udbredt, så ville brave folk blandt det danske flertal og de etniske mindretal i større udstrækning sige, at den multietniske udfordring vil vi gerne straks være med til at tage op i et ligeværdigt demokratisk samarbejde for at skabe et samfund med aktiv social og etnisk ligestilling og som er åbent for kulturel valgfrihed og mangfoldighed..

Denne kulturelle valgfrihed må dog - for ikke at splitte samfundet ad - så bygge på et minimum af fælleskulturelle værdier (menneskerettigheder - incl. mindretalsbekyttelse) og generel accept af demokratisk forhandlede normsæt (love). Tilliden til at den flerkulturelle integrationsstrategi kan bruges til få et multietnisk samfund(med mange etniske mindretal) til at fungere rimeligt harmonisk, den hviler således simpelthen på tillid til Hall Koch’s samtaledemokrati. De politikere der afviser “det multietniske samfund” afviser de så i virkeligheden ikke at tage det hæderkronede danske demokrati alvorligt ? Måske er det den væsentligste sag at sætte på dagsordenen ? Kun ved at vælge et demokratibaseret flerkulturelt samfund kan vi alle blive vindere. Vil vi det, så må hver især gøre sit hvor hun er...

Hvordan vil medierne nå ud til de etniske mindretal ? Og hvor stor ønsker I deres stemme % . Hvordan får vi dem til at tro på demokratiet, når udgangspunktet ifølge Aalborg Universitets undersøgelse er , at hvor dog 58 % af gammeldanskerne “mener at man kan stole på de fleste mennesker”, så gælder det kun for 11 % for de etniske mindretals vedkommende !

Ugentlig flerkulturelt-multietnisk TVmagasin i DR nu !

Jævnfør Westerståhls ovennævnte væsentlighedskrav så må jeg her atter engang spørge alle i Danmarks Radio: Hvornår laver I så et ugentligt multietnisk/flerkulturelt magasin i stil med det som Public service kanalerne i vore nabolande Norge og Sverige jo begge i mange år har lavet om og af de etniske mindretal, og som med sine sine tværgående fælles almenmenneskelige problemstillinger tilføjet den flerkulturelle dimension (og den kvikke form) har været en succes i Norge ?. Det er endnu aldrig lykkedes at få et eneste svar fra jer.

En ting er at vi i Frederikshavn Multietniske Forening som gidsel i kabel-Tv-farcen nu har mistet bosnisk TV i den store pakke og så oveni den kraftige prisstigning på den store pakke så også må betale for en særlig balkanpakke - samtidig med at Tele Danmark ikke engang mod betaling vil tilbyde de public service Tv stationer som er ønsket af de etniske mindretal, men at det public service-forpligtede Danmarks Radio i den grad svigter - jeg er målløs. Men når I lancerer det multietniske TVmagasin så kan I med god samvittighed samtidig køre en licenskampagne.

Magasinet skal være på TV både af hensyn til ældre etniske, men også af hensyn til Socialdemokratiets og Dansk Folkepartis grænsevælgere, som vil afgøre folketingsvalget.

Bliver brug for de etniske mindretals arbejdskraft

Inden globaliserings-afmægtigheden rammer os alle, så har demografer og økonomer i et stykke tid vel været enige om, at det bliver hårdt brug for de etniske mindretals arbejdskraft til at erstatte og passe os gamle danskere, som ikke har reproduceret os selv. Kan vi samtidig med at hjælpe nye flygtninge i sikkerhed så også igennem den flerkulturelle integrationsstrategi lære os nogle nødvendige flerkulturelle kvalifikationer for at klare os bedre i den globaliserede multietniske verdens konkurrence, og så vi “slår 2 fluer med et smæk”. Så er det vel ikke så ringe endda? Og så behøver politikerne måske ikke længere at lave symbolpolitiske overlevelsesøvelser med brug af “de fremmede” som syndebukke

Og så aviserne..

De skriftlige medier må heller ikke - som aktuelt i familiesammenføringsdebatten

- spise udlændingeområdet af med en Christiansborg-kommentators partifikserede vinkel,

med hastige tekster med en forvirrende sammenblanding af udefinerede familiesammenføringskategorier (Er det familiesammenføring til ægtefæller, børn eller forældre.Til danske statsborgere, flygtninge eller indvandrere. Fra hele verden, fra EU eller kun fra d. 3. verden ? )

- Og må heller ikke lave misvisende læser-vildledende fakta-boxe, som enhver kvik samfundsfagselev kan gøre det til en sport at afsløre - sammen med mediets utroværdighed. Ideen med at dokumentere det skrevne med mulige væsentlige hårde facts, også som ekstra materiale til den særligt interesserede læsers selvreflektion, er i sig selv god. Men det forpligter så til, at de ikke bliver reduceret til manipulationsboxe konstrueret til at give et bestemt resultat, som ofte ses. Drejer det sig blot om, at den måde en part bruger statistik på, gentages endnu engang i tabel eller diagramform , men med udeladelse af andre relevante nuancerende og perspektiverende lige så relevante fremstillinger som forpligtelsen til “væsentlighed” ellers skulle tilskrive, så skriv manipulationsboxens rette navn.

Eller var det blot det første tabel-tal der faldt i øjnene?. Eksempelvis tager man alle familiesammenføringer revl og krat og summerer dem op for et større antal år, vel for at få tallet til at se større ud. Men det sker blot helt løsrevet fra de snævrere kategorier, der behandles i selve teksten. Altså vildledning - hvad enten det er manipulation eller blot for hurtigt arbejde.

Og i øvrigt undlader avisen typisk at perspektivere med en diskussion af de videre konsekvenser af de forskellige forslag. Man har accepteret Pia- slipstrømmens snævre problemstilling og koncentrerer sig om den.

Nordjysk borgmester-jammer - giv fakta om deres etnisk ligestillingstiltag .

Hvad med f.eks. at undersøge hvad de jamrende S-borgmestre egentligt har gjort for at fremme integrationen og etnisk ligestilling i alle de år de har været ved magten i deres kommuner og sammenholde med hvad der er gjort i de S-kommuner, hvor borgmesteren ikke vil være med i jammerkoret. Det kunne f. eks være mht til indsats for at børn der ikke taler dansk i hjemmet får en reel mulighed for at lære det inden de starter i folkeskolen, som det sker i Frederikshavn, hvor borgmester Erik Sørensen heller ikke jamrer.

I øvrigt er det en ynk at læse den ene S-borgmester efter den anden jamre populistisk i Nordjyske Stitstidende tilsyneladende uden at have andre kilder til situationen i de københavnske S-kommuner end medierne. I det hele taget er vi i det nordjyske udkantområde uden lokalkendskab til S-borgmestrenes “ghetto-problemer” helt prisgivet at medierne behandler problemet efter de Westerståhlske public-service krav.

Nu kan man ikke bare dømme ud fra kaskaderne af fremmedfrygtende læserbreve i Nordjyske Stifttidende. Men hvad kan årsagen da være? I TV-Nord mente en præst uimodsagt , at racismeparagraffen (med sit forbud mod at true, håne og nedværdige en etnisk gruppe) lagde et usundt låg på nordjydernes debat. I så fald tyder debatten i Nordjyske vist på, at læserne “bor norden for lov og ret”.

Nej, må jeg henvise til Dagbladet Information, hvor den undrende journalist stiller troskyldige spørgsmål til den populistiske folketingsmand Anders Samuelsen, så man føler sig hensat til Kejserens nye klæder.

Også Flygtninge- og asylgivningsproblematikken nedprioriteres

Der er hidtil fokuseret på integrationsperspektivet, men flygtninge- og asylgivningsproblematikken er jo en uadskillelig del heraf og som regel den mest udsatte, fordi medierne her i endnu højere grad har nedprioriteteret stoffet ud fra de sædvanligt brugte nærsynede nyhedskriterier, selvom den økonomisk dikterede globaliserings følger ellers trænger sig nærmere og n... på . F.eks hører vi nærmest dagligt om den økonomiske udvikling i Malaysia , medens vi aldrig hører om borgerkrigen i Sri Lanka på trods af at sikkerhedssituationen der dagligt kan betyde liv eller død for de tamilske asylsøgere, som de danske myndigheder udviser. I går blev en international kendt tamilsk menneskerettighedsadvokat myrdet. Men det nåede vist ikke de danske elektroniske medier , selvom der bor 6000 tamiler i Danmark, og nogle af dem har travlt med at informere radio og TV. Derimod brager den singalesiske regerings nyhed samme dag om en LTTE- terrorbombe lige igennem. Hvem styrer nyhederne fra Sri Lanka ? Og hvad betyder det for danskerne, når de skal tage stilling til om Danmarks praksis med stort set at udvise tamilske flygtninger til et påstået indre flugtalternativ i det regeringskontrollerede Colombo måske er en overtrædelse af FN’s Flygtninge- og Torturkonvention ? Og hvad betyder Mediernes behandling af flygtningestoffet for danskernes oplevelse af om der er tale om reelle flygtninge ? Det er et meget vigtigt spørgsmål, for det store flertal af danskere har jo igennem alle årenes meningsmålinger jo ment, at de gerne vil lade Danmark tage imod reelle flygtninge med et beskyttelsesbehov !. Derfor har medierne et stort medansvar for at et det kan lykkes et flertal af partierne både at sige ja til reelt personligt forfulgte flygtninge og samtidig gøre deres bedste for at hindre de samme flygtninge i nogensinde at få chancen for at gøre brug af den påståede danske barmhjertighed. (Jf også nedenfor.)

- og manglende faglighed på flygtningefeltet fører til katastrofer.

I følge hvad journalisten Rohleder skriver, sætter redaktionschefer journalistelever på håbløse opgaver med at behandle på alle måder komplicerede flygtningesager uden supervision eller giver stoffet til tilfældige ledige forudsætningsløse journalister. Og begge dele som følge af at den nødvendige faglighed på sagsområdet bliver groft undervurderet. Men måske er det ved at hjælpe?

Men konstruktionen med den ene dygtige studievært og interviewer, der både skal leve op til public service-kravene i den enkelte udsendelse om stadigt mere komplekse sager og samtidig skal spænde over de vidt forskellige aktuelle emner, den er umulig. Det blev til fulde demonstreret af tidl. indenrigsminister Birte Weiss, der i et interview under under Cithra-sagen pga af hendes meget større indsigt og rutinerede overblik slap heldigt fra at gamble med at trække et par aldeles tvivlsomme kaniner op af hatten for så bagefter at fejre triumfen med at undervise DR-journalisten og måbende seere i asylret. Siden har det så været yderst svært at få en journalist til at gå ind i en konkret asyl-sag. Har TVmedierne virkeligt givet op på flygtningeområdet? Weiss er jo gået af. ?

Begreber som vinden blæser: Fra “flygtning” til “illegal indvandrer”

At de toneangivende medier ikke her har givet mulighed for at journalisterne kunne få opbygget et ordentligt fagligt miljø , det kan også være årsagen til den glidning i mediernes sprogbrug, der er sket de senere år, hvor “flygtninge” er blevet til “illegale indvandrere”.

I sommeren 1988 kritiserede den daværende leder af Dansk Flygtningehjælps asylafdeling, Morten Kjærum i en samtale med Informations Søren Ø. Sørensen: “At det er forkert, når Direktoratet for Udlændinge, grænsepolitiet og nogle politikere taler om “illegale flygtninge”, når man taler om de flygtninge, der prøver at overskride den den dansk-tyske grænse uden om grænsekontrollen”...”Flygtninge, der forsøger sig uden om grænseposterne kan ikke betegnes som illegale, fordi der i konventionsartikel 31 åbnes for muligheden for, at alle flygtninge skal have mulighed for at få deres sag undersøgt i modtagerlandet. “Vi må have kvalt denne terminologi”, siger Morten Kjærum til Information”.

Fra danske helte der redder jøder til kriminelle menneskesmuglere

Tvært imod er der siden 1988 sket endnu en glidning, idet de mennesker der bruger deres konventionsbestemte ret nu ikke længere kaldes flygtninge, men illegale indvandrere. I Danmark er mediernes sproglige medløberi altså nu kommet så langt, at danskerne er blevet frataget den nødvendige information for at forstå: At det er fordi Danmark illegalt i forhold til den gældende FN-konvention har frataget flygtninge muligheden for på legal vis at søge asyl udefra, at den eneste mulighed for bange mennesker på flugt, det er på egen hånd at bevæge sig ind i landet førend de bruger deres konventionsret til at søge asyl.

Ovenikøbet tillader mikrofonholderne den ene “bekymrede” politiker og embedsmand efter den anden at snakke oprørt op ad stolper og ned ad døre om de gangsteragtige “menneskesmuglere”. “Menneskesmuglere” som ethvert barn hurtigt ville kunne se er et produkt af de selvsamme politikeres egen grænselukningspolitik gennem visumtvang, hvis ellers toneangivende medier ville være så loyale over for virkeligheden at de fortalte det, når det var relevant. Journalister kan vel hjælpe sig selv ved at fastholde begrebet flygtning - indtil det evt er dokumenteret, at vedkommende var en dokumenteret kriminel. I må stoppe denne kollektive mistænkeliggørelse I er med til at skabe, når I som udgangspunkt bevidstløst acceptere at være med til at stemple den enkelte flygtning som en utroværdig kriminel i jeres seeres/lytteres/læseres øjne. Kan I ikke bruge jeres faglige forening som debatforum til at finde frem til en præcis og beskrivende sprogbrug på kontroversielle fænomener, lave et sprognævn til fælles bedste?

Hjælp unge kollegaer

Og journalister må lave kriseberedskab til jeres unge kollega, når hun ud fra sin spontane sunde fornuft (væsentlighedskravet) vil bringe en dokumenteret historie om tvangsudvisning af en syg kvinde på trods af at den læge der har kvinden under behandling fraråder det, og helt uden hensyn til at børnefamilien splittes, og så opdager at hendes radio er den eneste i kongeriget der har bragt historien. Hun må lægge vågen om natten og får sagen for på radioen næste dag. I den konkrete sag var der dog en enkelt seriøs avis, der bragte historien, og journalisten var reddet - denne gang. Nok den eneste holdbare “terapi”, hvis en hurtig afstumpning af journalistfagets nye udøvere skal undgås.?

Måske skal Journalisthøjskolen straks udbyde flere efteruddannelseskurser i flygtninge- og integrationsproblematikken.? Eller måske de nye alternativer i Odense og Roskilde?

Gør kommercialiseringen medieledere ledere?

Men det hører også med i billedet, at der virkelig findes medieledelser, der forbyder deres journalistiske medarbejdere at bringe stof om flygtninges og etniske mindretals egne problemer fordi “det gider folk ikke høre om”. Flygtninge og indvandrere skal kun omtales, når de giver problemer i lokalområdet, (læs: for det danske flertal.)

Måske er det på tide, at journalister sådanne steder snakker sammen om hvad de vil finde sig i af den slags? Måske en opgave for Dansk Journalistforbund, måske også for de folkevalgte i lokalradionævn mv. inclusive alle brugerne, som i sidste instans også er medansvarlige for, hvordan “den fjerde statsmagt” forvalter sine Westerstålske public relations-forpligtelser i den lange valgkamp vi har i vente. Dette er skrevet i et håb , at vi i demokratiets navn kan få noget fornuftigt ud af den, så vi alle kan komme ud af valgkampen som vindere?

Men måske er ovenstående en vild overdrivelse af mediernes magt og misregime?

Rettelse af misforståelser modtages gerne , men ligeså gerne positive tilsagn.?

Venligst Arne Hansen