AF: » Charlotte Aagaard, Marisa Matarese,

 

 

Udlændingestyrelse misbruger tilknytningskrav

 

[FAMILIESAMMENFøRING I]
Udlændingestyrelsen har nægtet en række irakiske flygtninge familiesammenføring med henvisning til tilknytningskravet. Den strider mod menneskerettighederne, siger jurister. Efter Information har rejst sagen, tager styrelsen en række sager op til revurdering

Sediq Muhammad Mustafa på 35 kom til Danmark fra Irak i 2001, fik asyl og søgte for to år siden om familiesammenføring med sin kone, som han blev gift med flere år, før han kom til Danmark.

Men Udlændingestyrelsen sagde nej med henvisning til 24-års-reglen og tilknytningskravet, der betyder, at et par, der kommer til Danmark samlet skal have opholdt sig mest i Danmark for at få opholdstilladelse. Er tilknytningen til et andet land størst, hvilket altid vil være tilfældet for flygtninge, kan man ikke få familiesammenføring.

Ifølge et notat, udleveret af Udlændingestyrelsen til personer, der arbejder inden for asylområdet, fremgår det imidlertid, at man i tilfælde, hvor flygtningene er gift før de kommer til Danmark, skal se bort fra tilknytningskravet, medmindre man kan sende flygtningen tilbage til sikkerhed i hjemlandet.

Denne praksis har haft virkning fra den 8. august 2005. Alligevel har den irakiske kurder Sediq Muhammad Mustafa fået afslag på familiesammenføring.

"Det er en meget mærkelig afgørelse," siger hans advokat Kirstine Kryger Dyekjær. "Dels strider Udlændingestyrelsens afgørelse imod praksis på området, dels strider den mod Menneskerettighedskonventionens bestemmelser om retten til familieliv" siger hun.

FN's Højkommissariat for Flygtninge, UNHCR, er helt enig: "Flygtninge har ret til familiesammenføring. Det er der ingen tvivl om", siger UNHCR's Europa-talsmand William Spindler.

"Det gælder både, hvis man har permanent og midlertidig opholdstilladelse.

En midlertidig opholdstilladelse må ikke bruges til at stille en flygtning ringere end andre flygtninge," siger Spindler og peger ligesom Sediq Muhammad Mustafas advokat på Menneskerettighedskonventionens artikel otte om retten til et famileiliv.

"Den gælder alle, flygtningestatus eller ej. Det er UNHCR's holdning, at man bør gøre alt, hvad man kan for at genforene splittede flygtningefamilier," siger han.

Ny praksis
Underdirektør i Udlændingestyrelsen Inge Bruhn Thomsen forklarer, at styrelsen har brugt tilknytningskravet i flygtnignsager frem til sommeren 2005, hvorefter styrelsen ændrede retningslinjerne for forfamiliesammenføring i sager som Mustafas, hvor ansøgeren allerede var gift, da han kom til Danmark.

Den nye praksis har indtil videre ikke fået styrelsen til at genoptage de sager, hvor der er blevet givet afslag efter den gamle, fejlagtige praksis.

Efter Information har rejst spørgsmålet over for Inge Bruhn Thomsen og hun har gennemgået Sedig Muhammad Mustafas sag, er styrelsen imidlerltid parat til at gennemgå både Sediq Muhammad Mustafas sag og en række tilsvarende sager: "Det ser ud som om, Udlændingestyrelsen skal se på hans sag igen", siger hun og tilføjer, at den nye praksis formentlig vil betyde, at også en række andre sager må revurderes.

"Det vil formentlig få indflydelse på antallet af familiesammenføringstilladelser til irakere. Der er flere sager, som vi bliver nødt til at genoptage," siger Inge Bruhn Thomsen.

Sediq Muhammad Mustafa liver op, da han hører om Udlændingestyrelsens nye udmelding: "Betyder det, at min kone og min datter kan komme herop," spørger han.

Det vil Udlændingestyrelsens underdirektør ikke svare direkte på, men hun siger dog: "Vi vil anlægge den praksis, der gælder fra sommeren 2005 på den pågældende sag, og det vil have betydning for tilknytningskravet."

caa@information.dk
mate@information.dk

 

 

 

AF: Marisa Matarese,

 

 

Mustafa håber på familiesammenføring

 

Billede: Udlændingestyrelsen har med henvisning til tilknytningskravet givet Sediq Muhammad Mustafa afslag på at blive genforenet med sin kone. Hans nu otte-årige datter kan derimod godt komme til Danmark
Foto: Thomas Søndergaard

Udlændingestyrelsen har med henvisning til tilknytningskravet givet Sediq Muhammad Mustafa afslag på at blive genforenet med sin kone. Hans nu otte-årige datter kan derimod godt komme til Danmark
Foto: Thomas Søndergaard

 

[FAMILIESAMMENFøRING II]
Irakeren Sediq Muhammad Mustafa sidder på andet år og venter på familiesammenføring efter en afgørelse fra Udlændingestyrelsen, der strider mod praksis og menneskerettigheder

Sediq Muhammad Mustafa på 35 år kom til Danmark i 2001 fra Irak. Han flygtede fra Saddam Husseins soldater, der forfulgte ham, fordi han havde hjulpet en mand fra oprørsbevægelsen. En aften var han blevet kaldt hen til den sårede.

Sediq Muhammad Mustaf, som er uddannet lægeassistent, en mellemting mellem læge og sygeplejer, plejede i flere dage den sårede. Hvis han blev opdaget, ville han ende i et af Saddam Husseins fængsler.

Der havde han allerede været tre gange før, og under de tidligere fængslinger var han blevet mishandlet.

Han valgte derfor at tage flugten til Danmark, selv om det betød, at han måtte lade sin kone, Satar og deres lille datter blive tilbage i Irak.

I henhold til Sharia-lovgivningen er en familie kollektiv ansvarlig for hinanden. Det betyder, at hvis et familiemedlem har gjort noget strafbart, kan resten af familien komme til at betale for det.

Tilknytningskrav
Sediqs kone og datter gik derfor under jorden i Irak. De flytter stadig rundt fra det ene familiemedlem til det andet. Imens sidder Sediq på fjerde år i Århus uden sin familie.

Familien har søgt om familiesammenføring, men Udlændingestyrelsen har givet dem afslag. Familien lever ikke op til tilknytningsskravet.

Tilknytningskravet indebærer, at det par, der ansøger om familiesammenføring sammenlagt skal have boet længere i Danmark end i et andet land. Et krav, man normalt ser bort fra, når det gælder flygtninge, der har giftet sig eller haft et samliv før flugten til Danmark.

Det er også den praksis, Udlændingestyrelsen selv henviser til.

"Hvis ægteskabet er indgået, inden manden flygtede til Danmark, så dispenserer man for en række familiesammenføringskrav, heriblandt tilknytningskravet," siger underdirektør i Udlændingestyrelsen, Inge Bruhn Thomsen.

Alligevel har Udlændingestyrelsen givet Sediq Muhammad Mustafa afslag på at blive genforenet med sin kone. Hans nu otte-årige datter kan derimod godt komme til Danmark.

"Det er en mærkelig afgørelse," siger Kirstine Kryger Dyekjær, der er Sediq Muhammad Mustafas advokat.

Underdirektør Inge Bruhn Thomsen afviser, at styrelsen har begået en decideret fejl, men fortæller Information, at styrelsen er parat til at se på sagen igen, fordi styrelsen har ændret praksis i sommeren 2005.

"Den nye praksis er lempeligere," siger Inge Bruhn Thomsen og slår fast - efter at have gennemgået Sediq Muhammeds sag - at den skal afgøres efter den nye praksis.

"Det vi vil gøre, er at vi vil anlægge den praksis, der gælder fra sommeren 2005 på den pågældende sag. Det vil få betydning for tilknytningssagen," siger hun.

Inge Bruhn Thomsen vil dog ikke på stående fod love, at den lille kurdiske familie kan blive genforenet.

Drømmen om en familie
På onsdag er det to år siden, Sediq Muhammad Mustafa ansøgte om at få sin kone og datter til Danmark.

Og alt er klart til at byde dem velkommen. Selv har han bestræbt sig på at få lært dansk i en fart, han har arbejde i et pizzaria og gjort rent for at tjene penge til en lejlighed, hvor han kan bo med sin familie.

Selv forstår han ikke, hvorfor han har fået afslag og han forstår ikke, hvorfor det har taget de danske myndigheder så lang tid.

Udlændingestyrelsen stræber efter en sagsbehandlingstid på 200 dage, men ofte går der mere end et år, før der kommer afgørelser i sager om familiesammenføring.

"Sagsbehandlingstiden er urimelig lang," siger advokat Kirstine Kryger Dyekjær.

De lange udsigter til at blive forenet med familien og uvisheden, om det overhovedet kan lade sig gøre, har tæret hårdt på Sediq Muhammad Mustafa.

"Jeg har det dårligt," siger en spæd stemme. Mustafas situation har gjort, at han måtte stoppe med at arbejde. Nu går han til dansk for at holde sproget ved lige. Han kan kun koncentrere sig i et kvarter ad gangen, så han har lavet en aftale med læreren om at forlade klassen, når han får det dårligt og komme tilbage, når han får det bedre.

"Jeg har meget ondt i hovedet," fortæller han, men afbrydes af et hosteanfald. Han har tydeligvis problemer med at finde ordene.

"Siden han fik afslag, taler han ikke i hele sætninger," siger Sediq Muhammad Mustafas ven, Jafar Wasi.

"Han er ikke længere den person, jeg har kendt. Jeg er bange for, at han får det værre og værre. Psykologerne kan ikke hjælpe ham", fortæller vennen.

Sediq Muhammad Mustafa har gået til psykolog og har efterfølgende været i medicinsk behandling på grund af sine men fra mishandlingerne i fængslet, som er blevet til post-traumatiske stress forstyrrelser.

Efter to måneders behandling har hans psykolog Stig Winther Petersen skrevet i en vurdering til Udlændingestyrelsen, at medicinen ikke har haft nogen effekt. Han påpeger, at en hurtig afgørelse om familiesammenføring er det eneste, der kan hjælpe Sediq Muhammad Mustafa.

I strid med praksis
I dag sidder Sediq Muhammad Mustafa i Århus og håber på, at der snart sker noget. Hans advokat vurderer, at chancerne for at hans kone og datter kommer til Danmark er gode.

"Dels er Udlændingestyrelsens afgørelse i denne sag i strid med praksis på området, dels strider den med menneskeretten til familieliv," siger Kirstine Kryger Dyekjær. "At dele familien op er at sige, at den ene part har ret til at have et familieliv, og den anden ikke har. Det kan man ikke. Alle har ret til at have en familie".

Sediq Muhammad Mustafa er havnet i et vacuum.

"Når man nægter familiesammenføring til en flygtning og henviser ham til, at han kan være sammen med ægtefællen i hjemlandet, så svarer det til at inddrage opholdstilladelsen" siger Anne la Cour, asylchef i Dansk Flygtningehjælp.

Men så længe situationen i Irak ikke er mere stabil, kan man reelt ikke inddrage nogen opholdstilladelse og sende nogen hjem.

"Kriterierne for at inddrage et asyl og sende folk er hjem, er nemlig skrappere, end dem man bruger, når man skal give asyl"siger Anne la Cour.

Inge Bruhn Thomsen fra Udlændingestyrelsen kan godt genkende det dilemma.

Hun siger, at det netop erdet, der ligger til grund for den nye praksis, som trådte i kraft i sommeren 2005.

mate@information.dk

 

 

SIDSTE: 16.01.06 kl 15:35:

 

…Endnu engang er det først, når pressen skriver om en sag, at der
sker noget. 
I dag d. 16.01.06 har Sediq Muhammad Mustafa således fået brev om, at kans kone kan blive
familiesammenført. 
Samtidig indrømmer Udlændingestyrelsen at de har begået en fejl - både i
hans sag og en række andre irakiske sager.
 
Dette er en skamstøtte over regeringens flygtningepolitik, som forhåbentligt kan medvirke til at de danskere der har muligheden siger fra overfor den inhumane og konventionsstridige politik der gøres grovere og grovere medmindre en vågen offentlig hed til stadighed vil lægge pres på regeringen og Dansk Folkeparti . 
Den almindelige dansker har mulighed for at sige fra ved opinionsundersøgelserne