|
Udlændingestyrelsen har med henvisning til
tilknytningskravet givet Sediq Muhammad Mustafa afslag på at blive
genforenet med sin kone. Hans nu otte-årige datter kan derimod godt
komme til Danmark
Foto: Thomas Søndergaard
|
|
|
|
|
|
|
[FAMILIESAMMENFøRING
II]
Irakeren Sediq Muhammad Mustafa sidder på
andet år og venter på familiesammenføring efter en afgørelse fra Udlændingestyrelsen,
der strider mod praksis og menneskerettigheder
Sediq Muhammad Mustafa på 35 år kom til Danmark i 2001 fra Irak. Han
flygtede fra Saddam Husseins soldater, der forfulgte ham, fordi han havde
hjulpet en mand fra oprørsbevægelsen. En aften var han blevet kaldt hen til
den sårede.
Sediq Muhammad Mustaf, som er uddannet lægeassistent, en mellemting
mellem læge og sygeplejer, plejede i flere dage den sårede. Hvis han blev
opdaget, ville han ende i et af Saddam Husseins fængsler.
Der havde han allerede været tre gange før, og under de tidligere
fængslinger var han blevet mishandlet.
Han valgte derfor at tage flugten til Danmark, selv om det betød, at han
måtte lade sin kone, Satar og deres lille datter blive tilbage i Irak.
I henhold til Sharia-lovgivningen er en familie kollektiv ansvarlig for
hinanden. Det betyder, at hvis et familiemedlem har gjort noget strafbart,
kan resten af familien komme til at betale for det.
Tilknytningskrav
Sediqs kone og datter gik derfor under jorden i Irak. De flytter stadig
rundt fra det ene familiemedlem til det andet. Imens sidder Sediq på fjerde
år i Århus uden sin familie.
Familien har søgt om familiesammenføring, men Udlændingestyrelsen har
givet dem afslag. Familien lever ikke op til tilknytningsskravet.
Tilknytningskravet indebærer, at det par, der ansøger om
familiesammenføring sammenlagt skal have boet længere i Danmark end i et
andet land. Et krav, man normalt ser bort fra, når det gælder flygtninge, der
har giftet sig eller haft et samliv før flugten til Danmark.
Det er også den praksis, Udlændingestyrelsen selv henviser til.
"Hvis ægteskabet er indgået, inden manden flygtede til Danmark, så
dispenserer man for en række familiesammenføringskrav, heriblandt
tilknytningskravet," siger underdirektør i Udlændingestyrelsen, Inge
Bruhn Thomsen.
Alligevel har Udlændingestyrelsen givet Sediq Muhammad Mustafa afslag på
at blive genforenet med sin kone. Hans nu otte-årige datter kan derimod godt
komme til Danmark.
"Det er en mærkelig afgørelse," siger Kirstine Kryger Dyekjær,
der er Sediq Muhammad Mustafas advokat.
Underdirektør Inge Bruhn Thomsen afviser, at styrelsen har begået en
decideret fejl, men fortæller Information, at styrelsen er parat til at se på
sagen igen, fordi styrelsen har ændret praksis i sommeren 2005.
"Den nye praksis er lempeligere," siger Inge Bruhn Thomsen og
slår fast - efter at have gennemgået Sediq Muhammeds sag - at den skal
afgøres efter den nye praksis.
"Det vi vil gøre, er at vi vil anlægge den praksis, der gælder fra
sommeren 2005 på den pågældende sag. Det vil få betydning for
tilknytningssagen," siger hun.
Inge Bruhn Thomsen vil dog ikke på stående fod love, at den lille
kurdiske familie kan blive genforenet.
Drømmen om en familie
På onsdag er det to år siden, Sediq Muhammad Mustafa ansøgte om at få
sin kone og datter til Danmark.
Og alt er klart til at byde dem velkommen. Selv har han bestræbt sig på
at få lært dansk i en fart, han har arbejde i et pizzaria og gjort rent for
at tjene penge til en lejlighed, hvor han kan bo med sin familie.
Selv forstår han ikke, hvorfor han har fået afslag og han forstår ikke,
hvorfor det har taget de danske myndigheder så lang tid.
Udlændingestyrelsen stræber efter en sagsbehandlingstid på 200 dage, men
ofte går der mere end et år, før der kommer afgørelser i sager om
familiesammenføring.
"Sagsbehandlingstiden er urimelig lang," siger advokat
Kirstine Kryger Dyekjær.
De lange udsigter til at blive forenet med familien og uvisheden, om det
overhovedet kan lade sig gøre, har tæret hårdt på Sediq Muhammad Mustafa.
"Jeg har det dårligt," siger en spæd stemme. Mustafas
situation har gjort, at han måtte stoppe med at arbejde. Nu går han til dansk
for at holde sproget ved lige. Han kan kun koncentrere sig i et kvarter ad
gangen, så han har lavet en aftale med læreren om at forlade klassen, når han
får det dårligt og komme tilbage, når han får det bedre.
"Jeg har meget ondt i hovedet," fortæller han, men afbrydes af
et hosteanfald. Han har tydeligvis problemer med at finde ordene.
"Siden han fik afslag, taler han ikke i hele sætninger," siger
Sediq Muhammad Mustafas ven, Jafar Wasi.
"Han er ikke længere den person, jeg har kendt. Jeg er bange for,
at han får det værre og værre. Psykologerne kan ikke hjælpe ham",
fortæller vennen.
Sediq Muhammad Mustafa har gået til psykolog og har efterfølgende været
i medicinsk behandling på grund af sine men fra mishandlingerne i fængslet,
som er blevet til post-traumatiske stress forstyrrelser.
Efter to måneders behandling har hans psykolog Stig Winther Petersen
skrevet i en vurdering til Udlændingestyrelsen, at medicinen ikke har haft
nogen effekt. Han påpeger, at en hurtig afgørelse om familiesammenføring er
det eneste, der kan hjælpe Sediq Muhammad Mustafa.
I strid med praksis
I dag sidder Sediq Muhammad Mustafa i Århus og håber på, at der snart
sker noget. Hans advokat vurderer, at chancerne for at hans kone og datter
kommer til Danmark er gode.
"Dels er Udlændingestyrelsens afgørelse i denne sag i strid med
praksis på området, dels strider den med menneskeretten til familieliv,"
siger Kirstine Kryger Dyekjær. "At dele familien op er at sige, at den
ene part har ret til at have et familieliv, og den anden ikke har. Det kan
man ikke. Alle har ret til at have en familie".
Sediq Muhammad Mustafa er havnet i et vacuum.
"Når man nægter familiesammenføring til en flygtning og henviser
ham til, at han kan være sammen med ægtefællen i hjemlandet, så svarer det
til at inddrage opholdstilladelsen" siger Anne la Cour, asylchef i Dansk
Flygtningehjælp.
Men så længe situationen i Irak ikke er mere stabil, kan man reelt ikke
inddrage nogen opholdstilladelse og sende nogen hjem.
"Kriterierne for at inddrage et asyl og sende folk er hjem, er
nemlig skrappere, end dem man bruger, når man skal give asyl"siger Anne
la Cour.
Inge Bruhn Thomsen fra Udlændingestyrelsen kan godt genkende det
dilemma.
Hun siger, at det netop erdet, der ligger til grund for den nye praksis,
som trådte i kraft i sommeren 2005.
mate@information.dk
|